HØR melodien
Orgel, flerstemmigt
Piano, flerstemmigt
Piano, enstemmigt
00.00 / 00.00

Se andre salmer | |||
![]() | Salmer med samme melodi(er) | ||
![]() | Salmer af samme forfatter(e) | ||
Læs noter | |||
![]() | Noter til salmeteksterne | ||
Læs om forfatterne | |||
![]() | Johann Rist | ||
![]() | Hans Pedersøn | ||
![]() | Peter Frederik Adolph Hammerich | ||
Biografi
Hammerich, Peter Frederik Adolph
f. 9. aug. 1809 i København. F: grosserer Johannes H. M: Meta Magdalena f. Adolph. Begge forældre var født i Sønderjylland. Faderen var et fremtrædende medlem af Brødremenigheden i København. H. blev student fra Borgerdydskolen på Christianshavn 1825 og sluttede sig som teologisk student til kredsen af unge grundtvigianere bl.a. P. C. Kierkegaard. Teol. kandidat 1834, magister (kirkehist.) 1834. Derefter studierejse i Skandinavien og Europa. 1836 ~ Julie Augusta f. Scheuermann (de blev viet af Grundtvig, i dennes hjem). 1839 sognepr. i Starup-Nebel v. Kolding, hvor han holdt forsamlinger, der dog ikke var pietistiske. H. tog afsked p.g.a. sygdom 1843 og udgav nogle digtsamlinger. 1845 blev han residerende kapellan v. Trinitatis Kirke i Kbh. hvor han indledte et kirkehistorisk forfatterskab.
Under Treårskrigen meldte han sig som feltpr. v. hæren i Sønderjylland, og avancerede til feltprovst og deltog bl.a. i slaget ved Isted. Han var medstifter af de skandinaviske kirkemøder og en af skandinavismens foregangsmænd. 1854-61 var han valgt til rigsdagen for Vejle-kredsen, og 1864 stemte han mod freden i Wien og afståelsen af Sønderjylland.
1859 blev H. professor i kirkehistorie v. Kbh.s univ. hvor hans hovedværk blev: ‘Den kristne Kirkes Historie’ 1868-71, men udgav tillige en række monografier om kirkehistoriske personligheder fra nordisk middelalder. H. døde 9. feb. 1877.
H.s' salmearbejde bestod dels i egen digtning, dels i redaktionsarbejde. I 1842 udgav han: Toner og billeder fra Christi Kirke, hvori der var både egne salmer og bearbejdelser. H. tog initiativ til Roskilde Konvents salmekomité 1846, der 1850 udgav sit første forslag til en afløser for Evangelisk-kristelig Psalmebog. Forslaget kom i rev. udg. 1852. I dette arbejde stod H. som drivkraften, der skabte resultaterne i form af bearbejdelser som både tog hensyn til salmernes oprindelige indhold, men også gjorde dem acceptable for samtiden. I den endelige salmebog: Psalmebog til Kirke- og Huus-Andagt 1855 blev H. repræsenteret med 9 salmer, 2 oversættelser og 17 bearbejdelser. Den sidste af H.’s originale salmer udgik med Den Danske Salmebog 1953; men en del af hans bearbejdelser har fortsat gyldighed.
B 37, 47, 52, 71, 138, 265, 268, 301, 485, 497, 505, 525, 528, 531, 553, 642,
758, 759
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Menneskelivet - Aften
758
Nu velan, vær frisk til mode
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Johann Schop 1642
Mel.: Johann Schop 1642
1
Nu velan, vær frisk til mode,
sind og sjæl, opmuntre dig,
pris dog Gud for alt det gode,
som han har bevist mod mig:
At han indtil denne dag
har antaget sig min sag,
har mig opholdt og bevaret
og mod Satans list forsvaret!
sind og sjæl, opmuntre dig,
pris dog Gud for alt det gode,
som han har bevist mod mig:
At han indtil denne dag
har antaget sig min sag,
har mig opholdt og bevaret
og mod Satans list forsvaret!
2
Denne dag er nu forsvundet,
solens skin har os forladt,
derimod har os omvundet
denne mørke, kolde nat.
Lad, o Gud, din Himmels glans
lyse for min sjæl og sans
og mit kolde hjerte tænde
af din kærlighed at brænde!
solens skin har os forladt,
derimod har os omvundet
denne mørke, kolde nat.
Lad, o Gud, din Himmels glans
lyse for min sjæl og sans
og mit kolde hjerte tænde
af din kærlighed at brænde!
3
O du sjælens trøst og glæde,
o du herlighedens glans,
vær i nat hos mig til stede,
og med engle mig omskans!
Om end dagen viger brat,
bliv hos mig i mulm og nat,
lad din nåde mig omfavne,
at jeg ej min Gud må savne!
o du herlighedens glans,
vær i nat hos mig til stede,
og med engle mig omskans!
Om end dagen viger brat,
bliv hos mig i mulm og nat,
lad din nåde mig omfavne,
at jeg ej min Gud må savne!
4
Dine vinger skal mig dække,
lad mig hvile i dit skød,
intet ondt skal mig forskrække
eller hindre søvnen sød!
Dig befaler jeg i hånd
liv og legem, sjæl og ånd,
hustru, børn og slægt og venner,
også dem, jeg ikke kender!
lad mig hvile i dit skød,
intet ondt skal mig forskrække
eller hindre søvnen sød!
Dig befaler jeg i hånd
liv og legem, sjæl og ånd,
hustru, børn og slægt og venner,
også dem, jeg ikke kender!
Johann Rist 1642.. Hans Pedersøn 1663..
Fr. Hammerich 1850-1852.
Fr. Hammerich 1850-1852.