HØR melodien
Orgel, flerstemmigt
Piano, flerstemmigt
Piano, enstemmigt
00.00 / 00.00
Se andre salmer | |||
 | Salmer med samme melodi(er) | ||
| Salmer af samme forfatter(e) | ||
Læs noter | |||
| Noter til salmeteksterne | ||
Læs om forfatterne | |||
| Paul Gerhardt | ||
| Christian Malta Kragballe | ||
Biografi
Gerhardt, Paul
[Paulus] f. 12. marts 1607 i Gräfenhainichen ml. Halle og Wittenberg. F: bonde og kroejer Christian G. M: Dorotea f. Starcke. Han fik en solid, klassisk skolegang på den klosterlignende fyrsteskole i Grimma, og påbegyndte 1627 det teologiske studium i Wittenberg. I 1641, hvor han stod fadder ved en dåb, benævntes han endnu „studiosus“, men studierne var formodentlig blevet forhalede af en periode som huslærer, og af pestepedemien der var en af Trediveårskrigens følgevirkninger. I 1643 var G. i Berlin, og prædikede af og til i Nikolaikirche, hvor han sluttede venskab med kantoren Johann Crüger, der 1647 udsendte en ny udgave af sin salmebog: „Praxis pietatis melica“ med bl.a. 18 salmer af G.
1651 blev han endelig ordineret til præst og provst i Mittenwalde s. f. Berlin. Krigen, brand og pest havde i 1645 reduceret byens husstande fra 245 til 42, og det sjælesørgeriske arbejde G. måtte gøre på denne baggrund spores i hans mange salmer fra tiden i Mittenwalde. I 1653 udkom 5. udgave af Crügers „Praxis…“, nu med 84 salmer af G. 1655 ~ Anna Maria f. Berthold.
1657 blev G. uansøgt valgt som tredjepræst v. Nikolaikirche i Berlin. Kurfyrsten, Friedrich Wilhelm, var reformert, og pålagde lutheranerne både praktiske og teologiske restriktioner, mange føjede sig, men ikke Gerhardt, der fik sin afsked i 1664. I 1668 indsattes en anden i hans embede, og han mistede derved sin bolig og sin løn og samme år døde hans hustru. 1669 blev han ærkediakon (andenpræst) i Lübben i Niederlausitz, hvor han døde 27. maj 1676.
Crügers efterfølger, Johann Georg Ebeling, udgav 1666-67 Gerhardts samlede salmeproduktion Pauli Gerhardi Geistliche Andachten med 120 salmer, og enkelte yderligere vers er gennem afskrifter bevaret for eftertiden. G.’s salmer forener den dogmatiske lutherske ortodoksis urokkelige troskab mod Skriften og bekendelserne med en indfølt inderlighed og bevægelighed i udtrykket, der peger frem mod pietismen. Af samme grund er de ikke snævert bundet til én bestemt periodes kristendomsopfattelse, men har fundet anvendelse under stadig nye betingelser. G.’s salmer er derfor blevet oversat og formidlet af både en lutheraner som Ægidius, litteraten Rostgaard, pietisten Brorson, romantikeren Hauch, brødremenighedens N. J. Holm og grundtvigianeren C. J. Brandt.
A 30, 26, 37, 38, 86, 114, 190, 295, 308, 452, 506, 665, 666, 699, 726, 759
B 193, 207
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Menneskelivet - Årstiderne
726
Gak ud, min sjæl, betragt med flid
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Genève 1551
Nathan Söderblom 1916
Mel.: Genève 1551
Nathan Söderblom 1916
1
Gak ud, min sjæl, betragt med flid
i denne skønne sommertid
Guds underfulde gaver!
Se, hvor hvert lille blomsterpar
sig yndefuldt nu smykket har
på marker og i haver!
i denne skønne sommertid
Guds underfulde gaver!
Se, hvor hvert lille blomsterpar
sig yndefuldt nu smykket har
på marker og i haver!
2
Hvert træ nu pranger med sit løv,
og jorden dækker til sit støv
med sommergrønne klæde,
og skønnere er liljens dragt
end Salomon i al sin pragt
på gyldne kongesæde.
og jorden dækker til sit støv
med sommergrønne klæde,
og skønnere er liljens dragt
end Salomon i al sin pragt
på gyldne kongesæde.
3
Højt svinger sig de lærker små,
og duerne fra dunkle vrå
i skov og mark sig fryder,
og nattergalen, hør engang!
nu synger glad sin vekselsang,
så bjerg og dal genlyder.
og duerne fra dunkle vrå
i skov og mark sig fryder,
og nattergalen, hør engang!
nu synger glad sin vekselsang,
så bjerg og dal genlyder.
4
Hver hvedemark om gylden høst
nu varsler til den gamles trøst
og til de unges glæde;
og Paradisets takkesang
genlyder i en efterklang
fra lave barnesæde.
nu varsler til den gamles trøst
og til de unges glæde;
og Paradisets takkesang
genlyder i en efterklang
fra lave barnesæde.
5
Ak, tænker jeg, er der så stor
en skønhed på den faldne jord
for syndere at finde,
hvor skal vi da vel frydes ved
al glansen af Guds herlighed,
som er i Himlen inde!
en skønhed på den faldne jord
for syndere at finde,
hvor skal vi da vel frydes ved
al glansen af Guds herlighed,
som er i Himlen inde!
6
Hvor må det være sødt især
at vandre i Guds-haven dér
i evighedens sommer
og høre dér den dag så lang
de tusinde serafers sang,
hvor natten aldrig kommer.
at vandre i Guds-haven dér
i evighedens sommer
og høre dér den dag så lang
de tusinde serafers sang,
hvor natten aldrig kommer.
7
Velsign os med din Helligånd,
og plej os med din egen hånd,
så vi for dig må være
som blomster små med liflig lugt,
som træer fyldt med yndig frugt
til Jesu Kristi ære!
og plej os med din egen hånd,
så vi for dig må være
som blomster små med liflig lugt,
som træer fyldt med yndig frugt
til Jesu Kristi ære!
8
Og, Fader, når du ejegod
oprykker blomsten med sin rod
for bedre den at gemme,
o, plant mig da, og giv mig læ
ved livets væld, af livets træ
i Paradis derhjemme!
oprykker blomsten med sin rod
for bedre den at gemme,
o, plant mig da, og giv mig læ
ved livets væld, af livets træ
i Paradis derhjemme!
Paul Gerhardt 1653.
Chr. M. Kragballe 1855.
Chr. M. Kragballe 1855.