HØR melodien

Se salmens tekst:
72. Maria hun var en jomfru r...
Vælg melodi:
 Joachim a Burck 1594
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Hans Thomissøn
Nikolaj Frederik Severin Grundtvig

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Biografi


Thomissøn, Hans



f. 1. mar. 1532 i Hygum v. Ribe. F: sognepr. Thomas Knudsen. M: Anna. T. gik i skole i Ribe, og studerede teologi i Kbh. indtil han 1553 drog til Wittenberg som hovmester for to unge adelssønner. I Wittenberg tog han magistergrad, og blev 1557 rektor for latinskolen i Ribe. Dokumenter om hans bogindkøb er bevaret – bl.a. „…den danske Psalmebog vdi Pergament…“ Sammen med sin far begyndte T. et indsamlings-, oversættelses- og systematiseringsarbejde med salmer og salmemelodier. En latinsk tale i anledning af sørgefe­sten for Chr. III, personligt overrakt Kong Frederik II, udløste en kongelig anbefaling til universitetet i København, og i marts 1561 drog T. af, sammen med to af sine elever, Anders Sørensen Vedel og Peder Jensen Hegelund. Pinseaften blev T. udnævnt til sognepr. v. Frue Kirke og kort efter valgt til provst for Smø­rum og Sokkelund Herred. 16. nov. ~ Margrethe Lauridsdatter (d. 1562). 1563 ~ Magdalene Madsdatter. Det var tæt på, at T. var blevet biskop i Ribe 1569; kongen ønskede ham, men købstadspræsterne pegede på en anden. Han var også på tale som teologisk professor, men blev i provsteembedet til sin død 22. sep. 1573.

T.’s navn er især forbundet med Danmarks første officielle salmebog, som han redigerede og udgav i 1569: Den danske Psalmebog/ met mange Christe­lige Psalmer/ Ordentlig tilsammenset/ formeret og forbedret. Aff Hans Tho­missøn. Prentet i Kiøbenhaffn/ af Laurentz Benedicht. Cum gratia et Priuilegio Serenissimæ Regiæ Maiestatis – altså også en autoriseret salmebog med kongeligt privilegium. Omhyggeligt har T. anført hvilke salmer, han har oversat og bearbejdet, og hvilke han selv har digtet. Thomissøns salmebog betegnede et nyt trin i den lutherske salmesang i Danmark. Den skulle ikke blot forsyne menigheden med de nødvendigste salmer til gudstjenester og kirkelige handlinger, men omhyggelig tekstbearbejdelse og efterfølgende censur garanterede indholdets forsvarlighed i henseende til evangelisk-luthersk kristendom. Mariaviser og „de gamle Papistiske Sang“ blev „Corrigeret og rettede“, og salmerne systematiseret i overensstemmelse med kirkeåret, Bibelen og katekismen. Også melodistoffet blev fastlagt med trykte noder i bogen.

A  47, 322

B  64, 72, 96, 505, 525, 528, 638  


Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Troen på Guds Søn - Tidens fylde

72

Maria hun var en jomfru ren
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Joachim a Burck 1594

1

Maria hun var en jomfru ren,
som Skriften os mon vise,
hun fødte en søn foruden mén,
ham skal vi evig prise;
han haver os alle af synden løst,
han give os trøst
og Himmerigs evige lise!

2

Stod mestrene alle på en plet,
det var så favr en skare,
de kunne dog ej med klogskab ret
hans godhed åbenbare;
så er han af nåde og sandhed fuld,
han være os huld,
når vi skal af verden fare!

3

Profeter forkyndte ved Guds Ånd,
at Kristus vil af nåde
os frelse fra døds og djævels bånd
og så fra syndens våde;
og alle, som tror på hans navn for vist
foruden al tvist,
det vorder til evig både.

4

Af Isai stub den rette kvist
og Jakobs lyse stjerne,
det er du, vor Herre Jesus Krist,
dig priser vi så gerne;
thi nådelig rejste af Adams fald
du skabningen al,
du styre os vil og værne.

5

O, kunne jeg alskens tungemål
og Skriftens dyb udfinde,
og var så min tunge gjort af stål
og englerøst derinde,
da skulle på knæ jeg kaste mig
og påkalde dig
vel hundrede tusind sinde.

6

Min synd er mangfoldig som sand i strand,
som støv i solens strime,
Gud løse mig nu af syndens bånd
og helst i dødens time!
Gud lade mig aldrig blive fortabt,
du haver mig skabt,
du nåde og fred mig give!

Dansk Mariavise 15. årh.
Hans Thomissøn 1569.
N.F.S. Grundtvig 1837.
Bearbejdet 1889 og 1951.