Se salmens tekst:
707. Forgæves er vor kraft og...
Vælg melodi:
 Valentin Schumann 1539
 Strassburg 1525
00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Lazarus Spengler
Hans Tausen
Carl Joakim Brandt

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Biografi


Brandt, Carl Joakim



f. 15. aug. 1817 i Nyborg. F: købmand Rasmus Peter B. M: Louise Esther f. Boesen. Student 1835 Nyborg Latinskole. 1837 huslærer i Kbh. hos prof. J. L. A. Kolderup-Rosenvinge, sideløbende med teologisk studium. Cand.teol. 1841. 1843 lærer ved Vajsenhuset. 1845 ~ Dorothea Louise Elisabeth Henning­sen. 1852 opsagde han stillingen ved Vajsenhuset for at ernære sig som skribent, men kunne ikke leve af det, og blev 1855 forstander for den nyopr. grundtvigske højskole Marielyst. 1860 blev han sognepr. i Rønnebæk i Sydsjælland. Efter Grundt­vigs død 1872 blev han kaldet til præst ved Vartov, og forblev der til sin død 27. dec. 1889.

Allerede i studentertiden blev B. påvirket af Grundtvig, og blev selv én af den tidlige grundtvigianismes førende skikkelser. Sammen med R. Th. Fenger begyndte han udgivelsen af Dansk Kirketidende, og hævdede sine grundtvigske synspunkter såvel kirkeligt som politisk.

B.’s videnskabelige felt var litteraturhistorie med hovedvægt på det hymnologiske. Han udgav ældre dansk kirkelig litteratur og poesi, og sammen med Ludwig Helweg tobindsværket Den danske Psalmedigtning 1844-47, hvor 1107 danske salmer fra middelalder til Grundtvig er behandlede. Udgivelsen bragte bl. a. Sthen tilbage i dansk salmesang. Senere udgav han skrifterne Vore danske Kirke-Salmebøger fra Reformationstiden til Nutiden 1886 og Udvalg af Hans Chr. Sthens Salmer og aandelige Rim 1888.

B. medvirkede ved en række nye salmeudgivelser: Sammen med A. Leth: Psalmer og aandelige Sange 1864, 1873-tillægget til Roskilde Konvents Salmebog. Han bistod Grundtvig med 2. udg. af Sang-Værket 1868-70, og udgav efter hans død 11. udg. af Festsalmerne 1873. Sammen m. Fr. Nielsen: Salmer og Sange for Børn 1874. Han var den drivende kraft bag forslaget til Salmebog for Kirke og Hjem 1885.

Som salmedigter indtager B. en mere beskeden plads. Kun få af hans originale salmer blev optaget i salmebøgerne; endnu færre fik blivende betydning. Til gengæld står en række oversættelser og bearbejdelser som vidnesbyrd om en af dansk salmehistories markante skikkelser.

A  399, 667, 724, 753

B  12, 24, 30, 35, 60, 110, 114, 200, 434, 487, 492, 499, 532, 553, 555, 641, 679, 707, 722, 735, 736, 738,757  


Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Menneskelivet - Fædrelandet

707

Forgæves er vor kraft og kunst
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Valentin Schumann 1539
O store Gud, din kærlighed

1

Forgæves er vor kraft og kunst,
hvis Gud dem ej betrygger,
og alle mestres flid omsonst,
når han ej huset bygger;
så og den stad
bag voldes rad,
som Gud ej har bevaret,
man gøre til,
ihvad man vil,
den er dog slet forsvaret.

2

Forgæves årle vi opstår
og plager os med møje,
vort anslag dog alene går,
som Herren det vil føje;
om og dit brød
med slid og nød
du har dig selv erhvervet,
gav Gud ej mild
dig held dertil,
dit arbejd var fordærvet.

3

Kun Himlens konge gør det så,
at rigerne får lykke,
det alt for tit vi sande må,
når uden ham de bygge;
sligt regiment
blev ilde endt,
hvor mægtigt det så lader,
men held det folk,
hvis hjertes tolk
er tro på Gud, vor Fader!

4

Lyksalig er den stad, det land,
hvor gudsfrygt står ved roret,
og hvert et hus, hvis styresmand
Gud leder selv i sporet.
Agt derfor på,
til ham du må
alene dig fortrøste!
Hvor glemt er han,
for folk og land
det bedste dog vil brøste.1

Sl 127
Lazarus Spengler (?) 1527.
(Hans Tausen 1544. Bearbejdet 1569).
C.J. Brandt 1885.
Bearbejdet 1890.

1 mangle