Se salmens tekst:
707. Forgæves er vor kraft og...
Vælg melodi:
Valentin Schumann 1539
Strassburg 1525
707. Forgæves er vor kraft og...
Vælg melodi:
Valentin Schumann 1539
Strassburg 1525
00.00 / 00.00
Se andre salmer | |||
 | Salmer med samme melodi(er) | ||
| Salmer af samme forfatter(e) | ||
Læs noter | |||
| Noter til salmeteksterne | ||
Læs om forfatterne | |||
| Lazarus Spengler | ||
| Hans Tausen | ||
| Carl Joakim Brandt | ||
Biografi
Tausen, Hans
f. 1494 i Birkende på Fyn. Om hans hjem og forældre ved man intet sikkert. Han blev optaget i johanitterklostret i Antvorskov, og derfra sendt til Nordeuropas bedste universiteter: Rostock 1516-21 – hvor han blev magister 1519; København 1521-22, Leuwen 1522, Wittenberg 1523-24. Uddannelsesforløbet brugte T. indenfor tidens bibelhumanistiske reformkatolicisme, og efter sin hjemkomst udviklede T. snart et klart luthersk standpunkt, som kom til udtryk, da han i 1525 blev sendt til Viborg som prædikant. Han blev først fængslet, siden udstødt af sin orden, men fik kongeligt værnebrev, og antaget som kongelig kapellan i Viborg. Han prædikede således under kongens beskyttelse og opr. sm. m. Jørgen Sadolin en luthersk præsteskole i Viborg fra 1526. Byens borgere løb storm på Gråbrødreklostrets kirke, lod T. prædike, sang lutherske salmer og forhindrede hans arrestation. 1527 ~ Dorothea Sadolin. Fra 1529 blev T. beskikket som luthersk sognepr. v. Viborg Gråbrødrekirke, men s.å. kaldt til Nicolai Kirke i Kbh. På den københavnske herredag tog katolske og lutheranere livtag, men uden afklaring. T. blev indklaget for injurier og kætteri og egtl. dødsdømt, men straffen blev forvandlet først til forvisning, siden til ingenting. Da Reformationen var indført 1536 var han med til at udarbejde kirkeordinansen 1537, og blev også lektor i hebraisk v. univ., siden prædikant v. Roskilde domkirke. 1538 ~ Ane Andersdatter. 1541 blev T. superintendent (biskop) i Ribe, hvor han døde 11. nov. 1561.
Som en af Reformationens foregangsmænd har T. uden tvivl også beskæftiget sig med salmer. Man ved, at han brugte danske salmer ved sine gudstjenester i Viborg 1525-29, først regelmæssige aftensangstjenester, siden fuld messe, men på dansk og med luthersk nadver. Et særligt afsnit i de tidlige danske salmebøger, trykt i Malmø, benævnes netop „…den afftensang/ som i Iudland siunges/ met Antiphoner/ Psalmer oc Magnificat…“ Der er næppe tvivl om, at T. har været direkte involveret i udarbejdelsen af de danske sangtekster til denne brug. Da T. kom til København tog han salmerne med sig, så Thomissøn i fortalen til 1569-salmebogen kunne berette: „Men i det Aar 1529. bleffue danske Psalmer først siungen her i Kiøbenhaffn om høsten/ aff Mester Hans Taussen…Oc lod han den danske Psalmebog vdprentis forbedrit i det aar 1544.“ T. har således også været involveret i en salmebogsudgave, antagelig trykt i Kbh. Intet bevaret ekspl. af denne bog kendes i dag, men en bevaret salmebog fra 1553 rummer en del salmer, som udtrykkelig er „fordansket af m. Hans Taussen“. Tænkeligt er bogen fra 1544 gået helt eller delvis op i denne senere, forøgede udgivelse.
B 95, 96, 707
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Menneskelivet - Fædrelandet
707
Forgæves er vor kraft og kunst
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Valentin Schumann 1539
O store Gud, din kærlighed
Mel.: Valentin Schumann 1539
O store Gud, din kærlighed
1
Forgæves er vor kraft og kunst,
hvis Gud dem ej betrygger,
og alle mestres flid omsonst,
når han ej huset bygger;
så og den stad
bag voldes rad,
som Gud ej har bevaret,
man gøre til,
ihvad man vil,
den er dog slet forsvaret.
hvis Gud dem ej betrygger,
og alle mestres flid omsonst,
når han ej huset bygger;
så og den stad
bag voldes rad,
som Gud ej har bevaret,
man gøre til,
ihvad man vil,
den er dog slet forsvaret.
2
Forgæves årle vi opstår
og plager os med møje,
vort anslag dog alene går,
som Herren det vil føje;
om og dit brød
med slid og nød
du har dig selv erhvervet,
gav Gud ej mild
dig held dertil,
dit arbejd var fordærvet.
og plager os med møje,
vort anslag dog alene går,
som Herren det vil føje;
om og dit brød
med slid og nød
du har dig selv erhvervet,
gav Gud ej mild
dig held dertil,
dit arbejd var fordærvet.
3
Kun Himlens konge gør det så,
at rigerne får lykke,
det alt for tit vi sande må,
når uden ham de bygge;
sligt regiment
blev ilde endt,
hvor mægtigt det så lader,
men held det folk,
hvis hjertes tolk
er tro på Gud, vor Fader!
at rigerne får lykke,
det alt for tit vi sande må,
når uden ham de bygge;
sligt regiment
blev ilde endt,
hvor mægtigt det så lader,
men held det folk,
hvis hjertes tolk
er tro på Gud, vor Fader!
4
Lyksalig er den stad, det land,
hvor gudsfrygt står ved roret,
og hvert et hus, hvis styresmand
Gud leder selv i sporet.
Agt derfor på,
til ham du må
alene dig fortrøste!
Hvor glemt er han,
for folk og land
det bedste dog vil brøste.1
hvor gudsfrygt står ved roret,
og hvert et hus, hvis styresmand
Gud leder selv i sporet.
Agt derfor på,
til ham du må
alene dig fortrøste!
Hvor glemt er han,
for folk og land
det bedste dog vil brøste.1
Sl 127
Lazarus Spengler (?) 1527.
(Hans Tausen 1544. Bearbejdet 1569).
C.J. Brandt 1885.
Bearbejdet 1890.
(Hans Tausen 1544. Bearbejdet 1569).
C.J. Brandt 1885.
Bearbejdet 1890.
1 mangle