HØR melodien
Orgel, flerstemmigt
Piano, flerstemmigt
Piano, enstemmigt
00.00 / 00.00
Se andre salmer | |||
 | Salmer med samme melodi(er) | ||
| Salmer af samme forfatter(e) | ||
Læs noter | |||
| Noter til salmeteksterne | ||
Læs om forfatterne | |||
| Schøller Parelius Vilhelm Birkedal | ||
Biografi
Birkedal, Schøller Parelius Vilhelm
f. 7. dec. 1809 i Borre sogn på Møen. F: godsinsp. og forpagter Ludvig Harboe Birchedahl, M: Agathe Johanne f. Husum. Hans far døde da han var 10 år gl. og efter få år kom han i pleje hos forskellige slægtninge, men endte i et lægehjem på Christianshavn, hvor han kom i borgerdydskolen og fik P.A. Fenger som religionslærer. Efter studentereksamen 1829 begyndte han på det teologiske studium i et miljø, præget af personligheder som Martensen og Mynster og kulturelt af navne som Oehlenschläger og Sibbern. Han blev teol. kandidat 1834, lærer og 1837 kateket og førstelærer i Ringkøbing, hvor han s.å. ~ Emilie Christiane f. Meyer. 1840 blev B. sognepr. i Sdr. Omme, hvor han efter nogle år blev ramt af en uhelbredelig lidelse, der hæmmede ham noget. 1849 kom han til Ryslinge på Fyn, hvor hans prædikener samlede mange tilhørere. Tidligt havde han markante standpunkter om kirkelig frihed, eksv. sognebåndsløsning, og om samfundsspørgsmål – i 1864 havde han i kirkebønnen bedt: „Giv kongen et dansk hjerte, om det er muligt!“, hvilket skaffede ham myndighedernes bevågenhed, og 1866 blev han brat afskediget efter en tale i rigsrådet, som angreb regeringen så hårdt, at det også ramte kongen. Menigheden ville imidlertid ikke af med ham, og da B. ikke ville udtræde af Folkekirken for at danne frimenighed, fortsatte han i hjemmene og i en stor lade med gudstjenester og sakramentsforvaltning, hvilket gennemtvang loven om valgmenigheder i 1868. Ryslinge Valgmenighed var en kendsgerning og der opførtes både kirke og præstebolig. B. tog sin afsked 1885 og flyttede til Vældegaard Højskole i Gentofte, hvor han døde 26. juli 1892.
B.’s forfatterskab omfatter mange både opbyggelses- og stridsskrifter, samt to selvbiografiske værker: En Livsførelse I-II 1863-64 (1096 sider på vers!) – hvor salmen „Jeg saae Ham som Barn med det solrige Øje“ fremkom; samt: Personlige Oplevelser i et langt Liv I-III 1890-91. B. skrev tillige en række missionssalmer, der en overgang var i udbredt brug.
A 67
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Troen på Guds Søn - Jesus Kristus
67
Jeg så ham som barn med det solrige øje
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Norsk folkemelodi 1840
Mel.: Norsk folkemelodi 1840
1
Jeg så ham som barn med det solrige øje
i regnbuens glans på de hjemlige høje;
han kyssed min kind, og vi leged med stjerne,
mens korset stod skjult mellem løv i det fjerne.
i regnbuens glans på de hjemlige høje;
han kyssed min kind, og vi leged med stjerne,
mens korset stod skjult mellem løv i det fjerne.
2
Jeg så ham som yngling i livskraftens morgen,
da ånden fløj højt imod herlighedsborgen,
han vinked min sjæl, og jeg glemte det lave,
hans ild kasted glans på forkrænkelsens grave.
da ånden fløj højt imod herlighedsborgen,
han vinked min sjæl, og jeg glemte det lave,
hans ild kasted glans på forkrænkelsens grave.
3
Jeg så ham som mand i den modnede sommer,
da synderen skjalv for den hellige dommer,
da hjertet slog tungt, og min isse var sænket,
og dødstanken strengt havde livsmodet lænket.
da synderen skjalv for den hellige dommer,
da hjertet slog tungt, og min isse var sænket,
og dødstanken strengt havde livsmodet lænket.
4
Først da fik jeg kende hans salige nåde,
først da løstes korsets, forargelsens gåde,
først da lærte hjertet at favne den byrde,
som han har mig rakt, den forbarmende hyrde.
først da løstes korsets, forargelsens gåde,
først da lærte hjertet at favne den byrde,
som han har mig rakt, den forbarmende hyrde.
5
Først da har jeg sagt ham, hvad før jeg ej vidste,
at han er den første og bliver den sidste;
først da har jeg sagt ham, at ham vil jeg følge
i liv og på dødens den rullende bølge.
at han er den første og bliver den sidste;
først da har jeg sagt ham, at ham vil jeg følge
i liv og på dødens den rullende bølge.
6
Først da har jeg sagt, at til ham vil jeg ile,
som grædende barn ved hans bryst søge hvile;
hos ham vil jeg mig og min usselhed skjule,
kun da fries jeg ud af fortabelsens hule.
som grædende barn ved hans bryst søge hvile;
hos ham vil jeg mig og min usselhed skjule,
kun da fries jeg ud af fortabelsens hule.
7
Og en gang jeg ser ham, når lyset nedbrænder,
da strækker jeg mod ham de segnende hænder;
når hjertet står stille, og øjet vil briste,
da hilser jeg ham med et smil, med det sidste.
da strækker jeg mod ham de segnende hænder;
når hjertet står stille, og øjet vil briste,
da hilser jeg ham med et smil, med det sidste.
Vilh. Birkedal 1858.