• Salmeoversigt
• Om salmebogen online
• Historie

• Forside
• Brug siden
• Tekstlæser
• Kontakt

Forsiden >

Gerhardt, Paul

[Paulus] f. 12. marts 1607 i Gräfenhainichen ml. Halle og Wittenberg. F: bonde og kroejer Christian G. M: Dorotea f. Starcke. Han fik en solid, klassisk skolegang på den klosterlignende fyrsteskole i Grimma, og påbegyndte 1627 det teologiske studium i Wittenberg. I 1641, hvor han stod fadder ved en dåb, benævntes han endnu „studiosus“, men studierne var formodentlig blevet forhalede af en periode som huslærer, og af pestepedemien der var en af Trediveårskrigens følgevirkninger. I 1643 var G. i Berlin, og prædikede af og til i Nikolaikirche, hvor han sluttede venskab med kantoren Johann Crüger, der 1647 udsendte en ny udgave af sin salmebog: „Praxis pietatis melica“ med bl.a. 18 salmer af G.

1651 blev han endelig ordineret til præst og provst i Mittenwalde s. f. Ber­lin. Krigen, brand og pest havde i 1645 reduceret byens husstande fra 245 til 42, og det sjælesørgeriske arbejde G. måtte gøre på denne baggrund spores i hans mange salmer fra tiden i Mittenwalde. I 1653 udkom 5. udgave af Crü­gers „Praxis…“, nu med 84 salmer af G. 1655 ~ Anna Maria f. Berthold.

1657 blev G. uansøgt valgt som tredjepræst v. Nikolaikirche i Berlin. Kur­fyrsten, Friedrich Wilhelm, var reformert, og pålagde lutheranerne både praktiske og teologiske restriktioner, mange føjede sig, men ikke Gerhardt, der fik sin afsked i 1664. I 1668 indsattes en anden i hans embede, og han mistede derved sin bolig og sin løn og samme år døde hans hustru. 1669 blev han ærkediakon (andenpræst) i Lübben i Niederlausitz, hvor han døde 27. maj 1676.

Crügers efterfølger, Johann Georg Ebeling, udgav 1666-67 Gerhardts samlede salmeproduktion Pauli Gerhardi Geistliche Andachten med 120 salmer, og enkelte yderligere vers er gennem afskrifter bevaret for eftertiden. G.’s salmer forener den dogmatiske lutherske ortodoksis urokkelige troskab mod Skriften og bekendelserne med en indfølt inderlighed og bevægelighed i udtrykket, der peger frem mod pietismen. Af samme grund er de ikke snævert bundet til én bestemt periodes kristendomsopfattelse, men har fundet anvendelse under stadig nye betingelser. G.’s salmer er derfor blevet oversat og formidlet af både en lutheraner som Ægidius, litteraten Rostgaard, pietisten Brorson, romantikeren Hauch, brødremenighedens N. J. Holm og grundtvigianeren C. J. Brandt.

A  30, 26, 37, 38, 86, 114, 190, 295, 308, 452, 506, 665, 666, 699, 726, 759

B  193, 207