Se salmens tekst:
663. Gud Herren er min hyrde g...
Vælg melodi:
 Johann Walter 1524
 Joseph Klug 1533
00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Anders Christensen Arrebo

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Biografi


Arrebo, Anders Christensen



f. 2. jan. 1587 i Ærøskøbing (som navnet er taget efter). F: sognepr. Christen Andersen. A. gennemførte latinskole og teologisk studium på rekordtid og blev allerede 1608, 21 år gl., slotspræst i Kbh. 1610 blev han magister, og året efter ~ Else Jørgensdatter. Med kongens gunst forfremmedes han hurtigt: 1613 slotspræst i Frederiksborg, 1613 sognepr. v. Nikolai Kirke i Kbh., og blot to år senere biskop i Trondheim i en alder af blot 31 år. Hans temperament gav ham fjender, og på grund af sladder blev han 1622 tvunget fra sit embede. Han slog sig ned i Malmø, og færdiggjorde der en versificeret gendigtning af Davids­salmerne, som udkom 1623. Kongen tilgav ham pr. brev „sin forseelse“ 1625, og han fik lov at søge et „bonde-kald“. Højtstående folk gik i forbøn for ham, og A. blev sognepr. i Vordingborg, hvor han skrev to prædikensamlinger, og det store digt om skabelsens seks dage Hexaëmeron, som først tryktes efter hans død. A. døde i Vordingborg, 12. marts 1637.

A  265, 663  


Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Kristenlivet - Trøst og fred

663

Gud Herren er min hyrde god
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Johann Walter 1524
Hvad kan os komme til for nød

1

Gud Herren er min hyrde god,
min vægter og min nærer,
thi falder alting mig til fod,
alt godt han mig beskærer:
Min sjæl skal ikke lide nød,
og jeg ej mangle dagligt brød.
Vel mig for sådan Herre!

2

Som hyrden driver sine får
i engene de grønne
og fører dem til klare åer
og til vandstrømme skønne,
så gør min hyrde, Jesus Krist,
han føder sjæl og legem vist,
hver får sin mad og drikke.

3

Om jeg får lyst til verdslig ting,
min sjæl skal han omvende
og føre mig derfra omkring,
selv tage mig ved hænde
og lede mig alt ondt forbi
på retvishedens trange sti
for sit navns skyld og ære.

4

Hvad skulle jeg da frygte for,
når du har mig ved hånden
og leder mig ad dine spor
ved ordet og ved Ånden?
Trods modgang og al verdens nød,
trods Helvede og evig død,
din kæp og stav mig trøster.

5

Du er min vært, jeg er din gæst,
din dug du for mig breder,
bespiser mig med føden bedst,
min uven derved græder.
Du sparer ingen salve god,
den flyder fra min top til fod,
mit bæger flyder over.

6

Så skal jeg nyde mangeled
din godhed her i live,
så stor skal din barmhjertighed
hos mig for altid blive:
Derefter skal jeg eviglig
bo i dit hus og Himmerig,
ej ende får de dage.

Sl 23
Anders Arrebo 1623. Bearbejdet 1885.