HØR melodien

Se salmens tekst:
646. Som lilliens hjerte kan h...
Vælg melodi:
 Freylinghausen 1704
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Christian Friedrich Richter
Hans Adolph Brorson

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Biografi


Richter, Christian Friedrich



f. 5. okt. 1676 i Sorau, Niederlausitz. F: rådmand Sigismund R. M: Anna Mar­ga­retha f. Döbler. R. studerede både medicin og teologi v. univ. i Halle. 1698 blev R. inspektor for Halles Pædagogium, og blev også, 23 år gl. læge for hele anstalten, opfandt flere lægemidler, og etablerede efterhånden et apotek, der eksporterede medicin til Europa, Amerika og Afrika. R.’s apotek blev en stor ind­tægtskilde for Vajsenhuset i Halle. R. døde på sin 35 års fødselsdag 1711.

R.’s forfattervirksomhed omfattede både medicinske og telogiske afhandlinger; en del af de sidstnævnte blev udg. efter hans død i: ‘Erbauliche Be­trachtungen vom Ursprung und Adel der Seelen, von deren Verderben und Wiederherstellung, nebst dessen sämtlichen Poesien’ 1718. Hans salmedigtning var insp. af Francke, og farvet af den pietistiske mystik, hvilket afspejledes i hans mest berømte salme „Es glänzet der Christen inwendiges Leben“. R. skrev 25 salmer og 8 åndelige digte; de fleste fremkom i Freylinghausens salmebøger, hhv. 1704 og 1714.

A  507, 602, 619, 646, 669  


Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Kristenlivet - Modgang og håb

646

Som lilliens hjerte kan holdes i grøde
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Freylinghausen 1704

1

Som lilliens hjerte kan holdes i grøde,
skønt solen de yderste blade har brændt,
så ere de kristne ej indentil døde,
skønt livet for verden er ikke bekendt;
hvad ingen kan fatte,
hvad ingen kan skatte,
har de så livagtig indvortes befundet
at være som lyset i mørke oprundet.

2

De ere vel ellers af Adam som andre
og bære det jordiske billede med;
de våge og sove, arbejde og vandre,
og lide så vel som de andre fortræd;
i jordiske skikke,
i mad og i drikke,
man ser dem ej noget særdeles at gøre,
kun at de af verdens lyst intet vil høre.

3

De ere vel svage, dog verden forsvare,
i Himlen de leve, på jorden dog gå,
de nyde Guds fred i den yderste fare,
dem fattes, dog alting de har og formå;
i skændsel og skade
de blive dog glade,
udvortes de synes som visne og døde
og stå dog indvortes i dejligste grøde.

4

Når englebasunen hans komme bebuder,
som er dem og giver dem livet og nok,
da skal de, som jordens højprægtige guder,
til verdens forundring, i offentlig flok
ret synlig regere
og evig florere,
Guds Himle som funklende stjerner bepryde,
det alle skal se og så mange fortryde.

5

O, springer, I dale og klipper tillige,
vær lystig, vor moder, du sorteste jord!
Du bærer Guds nådes det dejlige rige,
hvor Himlenes roser så hemmelig gror;
din sommer skal kendes,
når vinteren endes,
så alle Guds helgeners skjulteste grave
skal findes at være Guds blomstrende have.

Kol 3,3-4
Christian Friedrich Richter 1704.
Hans Adolph Brorson omkr. 1730 og 1735.