HØR melodien
Orgel, flerstemmigt
Piano, flerstemmigt
Piano, enstemmigt
00.00 / 00.00

Se andre salmer | |||
![]() | Salmer med samme melodi(er) | ||
![]() | Salmer af samme forfatter(e) | ||
Læs noter | |||
![]() | Noter til salmeteksterne | ||
Læs om forfatterne | |||
![]() | Hans Christensen Sthen | ||
Biografi
Sthen, Hans Christensen
f. 25. november 1544 i Roskilde. Hans forældre døde tidligt, og om hans uddannelse vides kun, at han fik en. Antydninger i hans skrifter lader formode, at S. har studeret både i København og i Tyskland. 1565 fik han stilling som rektor for latinskolen i Helsingør, men året efter blev han kapellan v. Skt. Olai Kirke. 1567 ~ (navnet på S.’s første hustru, der d. 1602, kendes ikke). Fra 1570 var han både præst og rektor, og forpligtet på at øve latinskolekoret i kirkesang. 1581 erhvervede S. magistergraden v. Kbh.s Univ. 1583 blev han af byrådet i Malmø kaldet til sognepr. v. Skt. Petri Kirke og provst for Oxie Herred. Embedet var vellønnet, og S.’s personlige indtægter betragtelige, og i de kommende år blev han en velhavende og veletableret borger med bopæl i en af Malmøs bedste bygårde. Han ejede meget fornemt indbo og et stort bibliotek. Han varetog sine embeder med fasthed, og mødte efterhånden voksende modvilje, og byrådet søgte i 1600 uden held at få ham forflyttet. 1602 ~ Elline Olufsdatter (d. 1607). 1607 tog S. afsked, og fik sine sidste år forbitret af stadige juridiske arvespørgsmål med børnene af 1. ægteskab, navnlig da han ~ Kirstine Andersdatter. S. døde i april eller maj 1610, og blev begravet i Skt. Petri Kirke i Malmø.
S. har efterladt sig et efter datidens forhold bemærkelsesværdigt forfatterskab, bestående i fordanskning af tysk opbyggelseslitt., samt skoleteaterstykker, prædikener, bønner, salmer og lejlighedsskrifter forfattet af ham selv. Blandt de mest markante er En liden Haandbog, som indeholder allehonde nyttige Øffuelser vdi Gudelighed oc smucke trøstelige Bøner oc Loffsange, som mand kand daglige bruge 1578. En liden Vandrebog: Indeholdendis atskillige smucke Bøner oc trøstelige Sange, met nogle nyttige Lifs Regle i artige Rijm befattede 1589. Denne bog kom i mange oplag (i dag kendes elleve). Der er bevaret en række håndskrevne, pædagogiske notater, som dokumenterer S. som optaget af undervisningsmetoder og -kvalitet, men det er S.’s salmer, der i deres mundrette danskhed betegner et nyt kapitel i dansk litteratur, og står som hans væsentligste indsats.
A 52, 53, 489, 498, 499, 640, 641, 679, 736, 738, 757
B 106, 110, 553, 555, 737
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Kristenlivet - Modgang og håb
640
Hvem skal jeg klage mit sorgfulde mod
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Thomas Laub 1912
Mel.: Thomas Laub 1912
1
Hvem skal jeg klage mit sorgfulde mod?
Herre Gud trøste dem, som er bange!
Jeg klager for Gud, han kan bedst råde bod.
Thi at sorgen hun tvinger så mange.
Herre Gud trøste dem, som er bange!
Jeg klager for Gud, han kan bedst råde bod.
Thi at sorgen hun tvinger så mange.
2
Salig er de, siger Jesus Krist,
Herre Gud trøste dem, som er bange!
som sørge, thi de skal husvales vist,
dog at sorgen hun tvinger så mange.
Herre Gud trøste dem, som er bange!
som sørge, thi de skal husvales vist,
dog at sorgen hun tvinger så mange.
3
Du haver jo selv det befalet så,
Herre Gud trøste dem, som er bange!
at vi dig i nøden skal kalde på.
Thi at sorgen hun tvinger så mange.
Herre Gud trøste dem, som er bange!
at vi dig i nøden skal kalde på.
Thi at sorgen hun tvinger så mange.
4
Du siger: Kom hid, kommer hid til mig,
Herre Gud trøste dem, som er bange,
som ere besværed elendelig.
Thi at sorgen hun tvinger så mange.
Herre Gud trøste dem, som er bange,
som ere besværed elendelig.
Thi at sorgen hun tvinger så mange.
5
O Herre, jeg beder: Forlad ikke mig,
Herre Gud trøste dem, som er bange!
I liv og i død jeg stoler på dig.
Thi at sorgen hun tvinger så mange.
Herre Gud trøste dem, som er bange!
I liv og i død jeg stoler på dig.
Thi at sorgen hun tvinger så mange.
Hans Christensen Sthen 1589.
Jf. nr. 641.
Jf. nr. 641.