Se salmens tekst:
627. Sørger du endnu, min sj...
Vælg melodi:
 Berlin 1653
00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Benjamin Schmolck
Hans Adolph Brorson

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Biografi


Schmolck, Benjamin



f. 21. dec. 1672 i Brauchitschdorf i Schlesien. F: sognepr. Mar­tin S. M: Rosine f. Dehmel (d. 1676). Efter underskole og god gymnasial uddannelse, prædikede han sig til et treårigt studie­legat, og begyndte teologistudiet i Leipzig, men droges kraftigt mod naturvidenskab og medicin. Hans versekunst gav ham både status og indtægter som lejlighedsdigter, men han blev kaldt hjem 1697 som medhjælp hos faderen, og omkr. 1700 var han formelt hjælpepræst i fødesognet. 1702 ~ Anna Rosi­na Reh­wald, og fik lovning på sognekaldet efter faderen. S.å. blev S. imidlertid kaldt til Schweidnitz som diakon ved Fredskirken, en af de tre, der havde overleveret modreformationens hårdhændede fordrivelse af de lutherske præster, og overdragelsen af kirkerne til katolikker. S. blev i Schweid­nitz resten af livet, og avancerede efterhånden til pastor primarius og skoleinspektor. Efter to slagtilfælde blev han hhv. lammet og blind, og døde 12. feb. 1737.

S. har efterladt hele 12 salmesamlinger, hvis omfangsrige titler her er forkortet: Heilige Flammen der himmlischen gesinnten Seele 1704. Der lustige Sabbath 1712. Das in gebundenen Seuffzern mit GOtt verbundene andächtige Hertze 1715. Eines andächtigen Herzens Schmuck und Asche 1716. Geistlicher Wanderstab des Sionitischen Pilgrims 1717. Freuden-Oel in Traurigkeit 1720. Schöne Kleider für einen betrübten Geist 1723. Mara und Manna 1726. Bochim und Elim 1731. Kleine Harpffe 1732. Klage und Reigen 1734. Rosen nach den Dornen 1735. Schmolck skrev i alt omkring 1200 salmer.

A  312, 627  


Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Kristenlivet - Forsagelse og kamp

627

Sørger du endnu, min sjæl
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Jesus han er syndres ven

1

Sørger du endnu, min sjæl?
O, hvortil dog tjener sorgen?
Tro dog, Jesus vil dig vel,
skønt hans råd dig er forborgen;
ak, hvor ofte har hans magt
roser ud af torne bragt!

2

Kast kun anker! her er grund,
det er godt på Gud at bygge;
trænges du en liden stund,
o, det er dog kun en skygge,
korset er en overgang,
glæden bliver evig lang.

3

Kristi vej er altid god,
ret og rigtig nok befundet,
selv han har sig med sit blod
til din frelse højt forbundet;
tro dog da, at det er sandt,
når du har så stort et pant!

4

Jesus giver fryd og gråd
det er ej den blinde lykke,
men vor Herres vise råd,
lad det ikke dig mistykke,
bi og ti i bøn og tro,
det skal give sjælen ro!

5

Vist er vejen tung og trang
til at vandre for de fromme;
skal vi blive fri engang,
får vi dog den vej at komme,
gennem ørken skal vi gå,
så er Kana'an at få.

6

Dér op da, mit bange sind,
hvor man sejerskranse finder,
og kun frisk i kampen ind,
det har ingen nød, jeg vinder,
thi jeg er jo, Jesus, din,
så er du og Himlen min.

Benjamin Schmolck 1704.
Hans Adolph Brorson 1734.