Se salmens tekst:
606. Kommer, hvo vil visdom lÃ...
Vælg melodi:
 Johann Schop 1642
00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Johann Anastasius Freylinghausen
Hans Adolph Brorson

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Biografi


Brorson, Hans Adolph



f. 20. juni 1694 i Randerup PræstegÃ¥rd, Vestslesvig. F: sognepræst Broder Brodersen, M: Catharina Margrethe Clausen. B. var af præsteslægt pÃ¥ bÃ¥de sin fars og sin mors side, og dermed var hans og hans to ældre brødres karrierehorisont af­stukket. Faderen døde 1704, og moderen giftede sig med familiens tidligere huslærer, Oluf Holbek, efter at denne havde over­taget sognekaldet. B. og hans brødre blev sendt pÃ¥ Ribe Katedralskole, hvorfra B. blev student 1710, og sluttede sig til brødrene der allerede læste teologi i Kbh. En sygdomsperiode tvang ham til at afbryde studierne; 1715-21 opholdt han sig hos familien i Sønderjylland, de sidste fire Ã¥r som huslærer hos amtsforvalteren i Løgumkloster.  

Under opholdet i det sønderjyske blev Brorson afgørende præget af pietismen, formodentlig både hos sin ældre bror, Nicolai, der var blevet sognepræst i Bedsted, øst for Løgumkloster, siden i selve klosterbyen, og tilskyndet heraf genoptog han sine studier, rejste i september 1721 til København og bestod teologisk embedseksamen 6. oktober. Han var da allerede kaldet til sognepræst i fødesognet, og blev ordineret i Ribe Domkirke 6. april 1722.

 B. var sognepræst i Randerup 1722-29. Det første Ã¥r giftede han sig med sin 16 Ã¥r gamle kusine, Cathrine Stenbek Clausen, med hvem han fik 13 børn, hvoraf 7 døde og en søn blev lam og sindsforvirret, og livet igennem holdtes hjemme i et lÃ¥st kammer.

3. okt. 1729 stadfæstede kongen Brorsons kaldelse til „dansk og tredjepræst“ i Tønder. Her kom han til at arbejde direkte under den tyske provst Johann Hermann Schrader, som var udnævnt Ã¥ret før. Den dansksprogede gudstjeneste holdtes kl. 5.30, og bønderne fra Tønders opland udeblev ofte. Schrader lod da (1730) en bygning opføre i landsbyen Emmerske, efter pietistiske idealer – med skolestue for børnene og bedesal for de voksne. Her fik Bror­son sit virke.

1731 udgav Schrader i Tønder en stor tysksproget pietistisk salmebog. Brorson greb ideen, og allerede Ã¥ret efter udgav han selv et lille hefte med julesalmer: Nogle Jule-Psalmer / GUD til Ære Og Christne-Siæle / i sær sin elskelige Meenighed til Opmuntring Til den forestaaende Glædelige Jule-Fest Eenfoldig og i Hast sammenskrevne Af H. A. B. Tundern … 1732. De følgende Ã¥r udkom yderligere 11 hefter med salmer til kirkeÃ¥rets øvrige højtider og temaer, alle trykt i Tønder. I 1739 samlede B. salmerne fra Tønderhefterne til husandagtssangbogen Troens Rare Klenodie, der kom til at opleve talrige genoptryk, og fornyet brug i 19. Ã¥rh.s gudelige forsamlinger og vækkelsesbevægelser, samt langs den jyske vestkyst. 92 af Klenodie-salmerne blev tillige optaget i Pontoppidans­  salmebog 1740, og prægede dermed fra begyndelsen den officielle kirkelige salmesang.

1737 efterfulgte B. sin ældre broder som stiftsprovst i Ribe, og 6. aug. 1741 blev han bispeviet. Hans hustru var død i juni s.Ã¥. og efter at sørgeÃ¥ret var til ende, giftede han sig 29. jun. 1742 m. Johanne Christine Riese, med hvem han fik 3 børn. Brorson var en søgt prædikant og visiterede hyppigt i det vidtstrakte stift. Trods det, at han havde mÃ¥ttet overtage forgængerens gæld til embedet, nÃ¥ede han ogsÃ¥ administrativt synlige resultater. I hundredÃ¥ret for enevælden kreeredes B. til teologisk doktor. Som kvittering skrev han en af­handling pÃ¥ latin: De Vexillo Ecclesiæ – ‘Om Kirkens Banner’ – en udlægning af 2 Mos 17,15, der ser Kristus som Kirkens sejrsfane forudsagt i Det gamle Testamente. Afhandlingen er et opgør med Oplysningstidens begyndende rationalisme. Der eksisterer flere vidnesbyrd om Brorsons personlige fromhed og sociale godgørenhed. Hans sidste leveÃ¥r var plaget af sygdom og tungsind. B. døde 3. jun. 1764 i Ribe bispegÃ¥rd.

Efter Brorsons død fandt man 70 salmer og åndelige sange, skrevet i hans seneste leveår som personlige trøstedigte til egen opbyggelse. Disse digte blev udgivet 1765 under titlen Doct. Hans Adolph Brorsons fordum Biskop over Riber Stift Svane-Sang. Vækkelserne i 1800-tallet genfandt Brorsons salmer, og en samlet udgave af Klenodiet og Svane-sangene oplevede talrige genoptryk under navnet ‘Brorsons Salmebog’.

A  15, 16, 45, 59, 75, 82, 93, 109, 122, 123, 125, 127, 135, 229, 242, 253, 347, 358, 386, 389, 469, 492, 512, 514, 515, 535, 557, 558, 559, 570, 571, 572, 578, 589, 590, 591, 605, 618, 620, 621, 622, 629, 630, 631, 632, 648, 649, 650, 651, 671, 688, 689, 690, 691, 714, 715

B  5, 6, 19, 23, 34, 39, 43, 61, 76, 86, 97, 159, 165, 175, 190, 207, 228, 255, 256, 271, 272, 295, 313, 315, 377, 452, 462, 506, 507, 508, 509, 510, 511, 530, 533, 576, 577, 579, 583, 592, 593, 601, 602, 603, 604, 606, 616, 619, 625, 627, 628, 645, 646, 647, 661, 665, 666, 668, 669, 682  


Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Kristenlivet - Kristi efterfølgelse

606

Kommer, hvo vil visdom lære
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Nu velan, vær frisk til mode

1

Kommer, hvo vil visdom lære!
Kommer hid i hobetal!
Rette, vise folk at være
er den del, der læres skal;
hver vil have navn derfor,
få kun finde visdoms spor,
og just de, som visdom finde,
ses af andre an for blinde.

2

Vise ere de, som trænge
sig i Jesu vunder ind,
sig ved ham i troen hænge
med et helt hengivent sind,
verdens visdom kaste bort,
og hvad verden agter stort,
rette alle deres sinde
kun til Jesus ret at vinde.

3

Vise ere de, som bede
stedse om Guds Ånd at få
og af ham sig lade lede
på den rette vej at gå;
hvo af hannem føres ej,
vandrer på den brede vej,
skønt han ved om nådens rige
mange store ting at sige.

4

Vise er de, som sig spejle
i Guds ord ved hvert et trin,
at de ikke skulle fejle
i at skille kraft fra skin.
Hvo vil den bedrage let,
som vil følge ordet ret?
Ordet sviger ingenlunde,
står, når alting går til grunde.

5

Vise er de, som sig skamme
aldrig ved vor Jesu spot,
gladere hans kors annamme
end det bedste herreslot;
Kristi kors har Herre-magt,
lyser med en Himmel-pragt;
hvo til visdom sig vil skynde,
skal ved Kristi kors begynde.

6

Gud, hvis visdom ej indspændes
i al verdens snævre egn,
lad dog klarlig hos mig kendes
disse visdoms rette tegn!
Fader, hør mig! hør, Guds Søn!
hør, o Helligånd, min bøn,
at jeg dog må her på jorden
findes i de vises orden!

Johann Anastasius Freylinghausen 1714.
Hans Adolph Brorson 1734.