Se salmens tekst:
60. Jesus, min drot
Vælg melodi:
 Mariavise/Prahl og Heinebu...
 Thorvald Aagaard 1920
00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Hallgrímur Pétursson
Carl Joakim Brandt

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Biografi


Pétursson, Hallgrímur



f. 1614 antagelig i Hólar, Island. F: ringer v. domk. Pétur Gudmundsson. M: Solveig. I domkirkeskolen blev han berygtet for grove vers om de voksne, og (muligvis) bortvist. Han kom til søs, og endte foreløbig som grovsmedelærling i Kbh. En lærd landsmand hjalp ham igang med en grundig skolegang, som han gennemførte, og 1636 blev han sat til at undervise nogle beboere fra Vestmannaøerne som i en årrække havde været gidsler hos algierske sørøvere i Nordafrika. Han forelskede sig i en af de frigivne kvinder, en 16 år ældre enke, og fulgte med hende til Island i 1637, hvor de blev gift. H. blev daglejer v. fiskeriet på sydvestkysten – fremtiden for en knægt, der var kommet af skolen i utide, en smedelærling, der aldrig blev udlært og en student, der ikke fik eksamen – var næppe gunstig. Alligevel prædikede H. indimellem i den lokale kirke, og skrev fortsat lejlighedsdigte og vers. Hans ven fra Københavnerårene var i mellemtiden blevet biskop i Skálholt, og udn. 1644 H. til sognepr. i Hvalsnes. Der mistede H. en datter, og skrev trøstesalmen „Nú ertú leidd, mín ljúfa“ – „Nu ledet er min lille“. 1651 blev P. sognepr. i Saurbær, et rigere embede, som tillod ham at læse, deltage i det sociale liv; han trådte frem på Altinget, og udfoldede efterhånden et varieret forfatterskab. H. blev o. 1665 ramt af spedalskhed, måtte opgive embedet, og døde 27. okt. 1674.

Som islænding var H. vokset op med sagaer, kvad og folkeviser, han skrev forklaringer til flere, lejlighedssalmer og digte og et par opbyggelsesbøger. Han gendigtede en række bibelske beretninger på vers, såkaldte ‘rímur’, som havde stor folkeoplysende funktion. Men hans blivende værk blev de 50 passionssalmer – en til hver dag i fasten – som han skrev i årene fra 1656–1659: Historía pínunnar og daudans drottins vors Jesú Kristi (udg. 1666). Senere tilføjede H. en begravelsessalme på 13 strofer „Alt eins og blómstrideina“ som stadig står som en af de mest brugte begravelsessalmer i Island.

A  60, 532  


Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Troen på Guds Søn - Jesus Kristus

60

Jesus, min drot
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Mariavise / Prahl og Heinebuch 1895
Thorvald Aagaard 1920

1

Jesus, min drot,
klippe og slot,
som ikke fjenden kan tage,
alt fra min dåb
han var mit håb,
hørte mit råb,
hører det nætter og dage.

2

Verden, din gunst,
ved jeg, er dunst,
veksler, som skyerne driver;
én ting kun her
for mig har værd:
Herre, mig lær
tage med tak, hvad du giver!

3

Stadig til dig
støtter jeg mig,
såret af synden desværre;
balsam fuldgod
blev mig dit blod,
du gav mig bod,
Jesus, min Gud og min Herre!

4

Jesus i råd,
Jesus i dåd,
Jesus, min hjælper i nøden.
Frelsermand bold,
du er mig skjold,
værge og vold,
du er mit liv selv i døden!

Hallgrímur Pétursson 1656-60.
C.J. Brandt 1854 og 1885.