HØR melodien

Se salmens tekst:
595. I denne verdens sorger s...
Vælg melodi:
 Johann Crüger 1647
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Laurentius (Gothus) Petri
Johan Olof Wallin
Magnus Brostrup Landstad

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Biografi


Landstad, Magnus Brostrup



f. 7. okt. 1802 på Måsøy v. Nordkap, Finmarken. F: sognepr. Hans L. M: Margrethe Elisabeth f. Schnitler. Hans opvækst var præget af de samfundsøkonomisk trange kår under Englandskrigene, fam. fl. til Øksnes 1804, og 1811 til Vinje praktisk talt ruineret. Han blev ført frem til studentereks. ved hjemmets undervisning, kom på univ. 1823 og påbeg. teologisk studium, som måtte afbrydes pga. økonomien. Et år var han huslærer, og fik så endelig teologisk embedseks. 1827. Året efter blev L. residerende kapellan i Gausdal i Gudbrandsdal. 1829 ~ Vil­helmine Margrethe Marie Lassen. 1834 blev L. sognepr. i Kviteseid, Telemark, og 1839 i Seljord, hvor han kom til at efterfølge sin far. 1848 blev han sognepr. i Frederikshald, fra 1854 tillige provst for Nedre Borgesyssel. 1859 blev han sognepr. i Sande, hvorfra han tog afsked 1876 og fl. t. Kristiania. I årenes løb hav­de han mistet 6 af sine 12 børn. L. døde 8. okt. 1880.

L.’s salmeinteresse vaktes ved et tilfælde. Han købte, nærmest uforvarende, to gamle salmebøger på en bogauktion, Arrebos Hexaë­meron, og Ph. Nicolais Freuden-Spiegel, og begyndte at oversætte den sidstes salmer. Snart skrev han også salmer selv, offentliggjort dels i tidsskriftet ‘Nor’, dels i samlingen Hjertesuk til hver Dag i Ugen, Morgen og Aften… 1841. Mens han var præst i Kviteseid og Seljord samlede han gamle norske folkeviser, og det gav ham en klar bevidsthed om folkesprogtonen. Han udgav en samling: Norske Folkeviser, samlede og udgivne af M.B. Landstad 1852-53.

I 1855 brugte 342 norske sogne Kingos salmebog, 260 Guldbergs og lige så mange den Evangelisk-kristelige. Wexels havde fremlagt forarbejder til en ny. Kirkedepartementet henvendte sig 1848 til L. der i første omgang afslog; men da Wexels salmebog blev bragt i forslag til indførelse i 1852, offentliggjorde L. en anmeldelse af bogen, og kritiserede den især for grundtvigianisme og danskhed. Artiklen var grundigt forsynet med eksempler på, at man i den norske kirke havde bedre salmestof. Nu indvilligede L. i at udarbejde en norsk salmebog; men han ville gøre det ene mand, fordi kommissioner altid betød kompromiser. Dog måtte en komité gerne bedømme hans arbejde, når det lå færdigt. Han fik hjælpepræst og mulighed for studierejser, og besøgte i 1854 Ingemann, der akkurat da lagde sidste hånd på Roskilde Konvents Salmebog. Undervejs i arbejdet udgav L. nogle prøver: 1855 udkom således Mar­tin Luthers aandelige Sange oversatte og med Anmærkninger ledsagede…, og 1856: Jule-Salmer, saadanne som de agtes foreslaaede til kirkeligt Brug. Kritik­ken var ikke konstruktiv, man ankede mest over hans mange norske, dialektprægede ord. 1859 genudgav han Luthersalmerne, bistået af Lindemann, som udarbejdede melodierne. 1861 udkom så: Kirke-Salmebog. Et Udkast. Kritikken hæftede sig igen især ved sproget, og L. svarede med en afhandling om sit arbejde: Om Salmebogen, en Redegjørelse 1862. I 1865 indsendte han et revi­deret forslag, som blev forelagt en bedømmelseskomite, og efter gentagne betænkninger og forhandlinger med L. autoriseredes bogen 16. okt. 1869, og udkom året efter: Kirkesalmebog, efter offentlig Foranstaltning samlet og udarbejdet af M.B. Landstad 1870. Den indførtes s.å. i 648 af Norges 923 kirkesogne. Salmebogen fulgtes af en redegørelse for salmernes og forfatternes historie 1871. L. udgav siden en ny samling digte og sange og en samling folkesange.

A  145, 264, 390, 657

B  268, 312, 436, 458, 571, 501, 556, 595, 657, 722


Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Kristenlivet - Omvendelse

595

I denne verdens sorger sænkt
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Johann Crüger 1647

1

I denne verdens sorger sænkt
du mærker ej, hvor ubetænkt
din dag til ende skrider,
du tror dig sikker, stærk og vís,
du jager efter verdens pris
og om dens eje strider.
O menneske, o menneske!
Mod enden fort det lider.

2

Og når du stræber her som bedst,
så kommer en ubuden gæst,
den, som vi døden kalde;
den sikre vågner da med gråd,
den vise ved sig intet råd,
den stærkeste må falde.
O menneske, o menneske!
Han henter dig og alle.

3

Da hedder det: Beskik dit hus!
Nu må du dø; til jordens grus
jeg denne nat dig sender;
her hjælper bøn og modstand ej,
du må nu vandre dødens vej
og ej tilbage vender.
O menneske, o menneske!
Befal dig Gud i hænder!

4

Da skal du finde, det er sandt,
at om du hele verden vandt,
det var dig ej til både;
for dommens stol og Himlens port
der spørges om, hvad du har gjort,
du høster, som du så'de.
O menneske, o menneske!
Betænk din store våde!

5

Den port er vid, den vej er bred,
som bær' til Helveds afgrund ned,
og mange dér forsvinde;
den port er trang, den vej er smal,
som bær' til livets lyse hal,
men få er de, den finde.
O menneske, o menneske!
I tide dig besinde!

6

Vågn op! vågn op! gør bod, og bed,
i troen daglig dig bered
til hen i fred at fare!
Din Jesus favn, din synd begræd,
de arme fød, de nøgne klæd,
din tro at åbenbare!
O menneske, o menneske!
Du for Guds dom skal svare.

7

Trøst ikke på, hvad du har gjort
af godt og ædelt, højt og stort,
alt efter verdens måde,
men sig: O Gud, i al min stund
unyttig tjener er jeg kun,1
lad strenge ret ej råde!
O Jesus Krist, o Jesus Krist,
bed du for mig om nåde!

Laurentius Petri Gothus omkr. 1572.
J.O. Wallin 1813 og 1816.
M.B. Landstad 1861 og 1869.

1 Luk 17,10