HØR melodien

Se salmens tekst:
593. En hyrde glemmer fåret ej
Vælg melodi:
 Tysk folkevise/Nürnberg 15...
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Hans Adolph Brorson
Lorenz Lorenzen (Laurentius Laurentii)

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Biografi


Lorenz Lorenzen (Laurentius Laurentii)



f. 8. jun. 1660 i Husum. L. blev uddannet i musik bl.a. i Kiel, og blev 1684 kantor og musikdirektor v. St. Martins Kirche i Bremen, hvor han virkede i 38 år. L. døde 29. maj 1722.

L.’s kirkemusikalske hovedværk blev: Evangelia Melodica, das ist: Geist­liche Lieder und Lobgesänge nach dem Sin der ordentlichen Sonn- und Festtags-Evangelien zur Uebung und Beförderung der Gottseligkeit nach bekannten Melodien mitt Fleiss eingerichtet 1700. Både tekster og en del melodier var af L., i alt 150 salmer, hvoraf flere spredtes i tyske, fortrinsvis pietistiske salmebøger, bl.a. Schraders Tønder-salmebog 1733, hvorfra Brorson oversatte tre.

A  271, 593  


Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Kristenlivet - Omvendelse

593

En hyrde glemmer fåret ej
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: O, kommer hid dog til Guds Søn

1

En hyrde glemmer fåret ej,
som løber på den vilde vej,
hvor ulven er at vente;
ni og halvfemsindstyve må
det, som det kan, i ørken gå;
det tabte vil han hente.

2

Vor Jesus ligeledes går
og søger det fortabte får,
indtil han det har fundet;
så lad dig finde, sjæl, og fly
hen ind i Jesu vunders ly;
så har I begge vundet!

3

Jeg kommer da, min frelsermand,
sådan jeg er, sådan jeg kan,
bespændt i dødens fare;
jeg er det får, som rendte hen,
ak, hjælp mig, red mig ud igen
af Satans stærke snare!

4

O, tag mig i dit nåde-skød,
og lad mig så i liv og død
mig ganske dig hengive,
foragte verdens selskabs ro
og dig af hjertet huld og tro
til sidste ende blive!

Luk 15,1-10
Lorenz Lorenzen 1700.
Hans Adolph Brorson 1735.