HØR melodien

Se salmens tekst:
573. Helgen her og helgen hiss...
Vælg melodi:
 Herrnhut omkring 1740
 L. M. Lindeman 1862
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Thomas Cotterill
Nikolaj Frederik Severin Grundtvig
Isaac Watts
Charles Wesley

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Biografi


Watts, Isaac



f. 17. juli 1674 i Southampton, England. F: væver og kostskoleforst. Isaac W. M: Sarah f. Taunton. W.’s forældre var nonconformister, og W.’s far i fængsel, da sønnen blev født. Det gentog sig i 1683, og efter fængslet måtte W.’s far gå under jorden i London. I brevene hjem formanede han W. som ældste søn til bibelstudier og vagtsomhed overfor alt katolsk. W. blev un­dervist i latin fra 4-års alderen, græsk som 9-årig, fransk året efter og hebraisk, da han var 13. Efter en fremragende skolegang var han byens stolthed, og den lokale læge tilbød at finansiere et universitetsstudium. W. afslog; universiterne var statskirkens forlængede arm. I stedet valgte han Thomas Rowes Akademi i London. Akade­mi­erne var dissenternes alternativ til de statskirkeligt dominerede universiteter, og uddannelserne ofte særdeles tidssvarende og alsidige. 1694 tog han hjem, men følte sig ikke moden til en præstegerning, og begyndte så småt at bearbejde salmer. 1696 blev han huslærer i et velhavende dissenterhjem i London. W. fortsatte sine egne studier, men ramtes af en febersygdom, som med årene blev kronisk. 1702 blev han præst for den puritanske Independent Church i Mark Lane, London, der snart voksede fra 60 til omkr. 400 medl. og derfor måtte opføre en ny kirkesal. 1712 blev W. ramt af et voldsomt feberanfald, og inviteret på rekreation på et landsted i Hertfordshire. Der blev han i 36 år, og stod blot i skriftlig forbindelse med sin menighed, der ikke ville slippe ham eller lade ham frasige sig sin løn. Tjenesten blev i hans fravær varetaget af hjælpepræster. Fra sin sygeseng udfoldede W. et betydeligt og om­fangs­rigt pædagogisk, filosofisk og religiøst forfatterskab, der indbragte ham en doktorgrad fra Edinburghs Universitet. Han døde 25. nov. 1748, og blev efter eget ønske begravet på dissenterkirkegården i Bunhill Fields. Et monument blev senere opsat i Westminster Abbey.

W. udgav 1706: Horae Lyricae. Poems chiefly of the Lyric Kind, in three Books Sacred. I. To Devotion and Piety. II. To Virtue, Honour, and Friendship. III. To the Memory of the Dead, og året efter salmesamlingen: Hymns and Spiritual Songs (1707) med 132 salmer foruden bibelske parafraser og lovpris­ningsvers. Anden udg. 1709 var en del ændret, og tilføjet 149 nye salmer. I 1719 udkom en gendigtning af Davidssalmerne i Det gamle Testamente: The Psalms of David Imitated in the Language of the New Testament, and Applied to the Christian State and Worship. I hans flere gange genudgivne prædikensamling ‘Sermons’ var tilføjet salmer 1721, 1723 og 1729. Af mere pædagogisk tilsnit var sangbogen: Divine Songs attempted in Easy Language, for the use of Children 1715. Reliquae Juveniles: Miscellaneous Thoughts in Prose and Verse, on Natu­ral, Moral, and divine Subjects; written chiefly in Younger Years 1734. Efter W.’s død udkom en række efterladte digte og salmer i samlingen: Remnants of Time 1753. W.’s salmer er især videreført i den metodistiske salmesang.

A  210, 261, 573  


Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Kødets opstandelse og det evige liv - Allehelgen

573

Helgen her og helgen hisset
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Herrens røst, som aldrig brister
Herrens venner ingen sinde

1

Helgen her og helgen hisset
er i samme menighed,
derom haver os forvisset
han, som alle dybder ved.

2

Helgensamfund af Guds nåde
er vi i hans kærlighed,
her og hist er Sønnens gåde
steget op og dalet ned.

3

Sammen bor vi i Guds-haven,
skilt kun ved det lille bælt;
til at flyve over graven
vinge låner os vor helt.

4

Hæren, som vor høvding danner
talrig af det samme blod,
stammevis med korsets banner
sætter over Jordans flod.1

5

Alt utallige bebygge
ønskelandets palmestad,
vi end går i Basans skygge,
Herrens folk i Gilead.

6

Næste gang vor flok dog følger,
Josva brat os kalder ad,
hvor sig åbner Jordans bølger,
banet ser vi Arke-vad.

7

Til vi samles efterhånden
ret i livets kildevang,
mødes her og hist i ånden
daglig vi med Moses sang!2

Isaac Watts 1709 (str.1).
Charles Wesley 1759 (str. 2-7).
Thomas Cotterill 1815 (str. 1-7).
N.F.S. Grundtvig 1837.

1 Jf. Jos 3. Det forjættede land og Palmestaden (Jeriko) er et billede på evighedslivet, Basan og Gilead (Østjordanlandet) på jordelivet

2 Åb 15,3; 2 Mos 15