Se salmens tekst:
57. Herre, fordi du
Vælg melodi:
 Ingmar Milveden 1970
 Börge Ring 1975
00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Olov Hartman
Helge Severinsen

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Biografi


Hartman, Olov



f. 7. maj 1906 i Stockholm, Sverige. F: oberstløjtnant i Frelsens Hær Carl H. M. frelserofficer Anna f. Karlsson. Efter teol. em­beds­eks. 1932 blev H. ordineret, og 1935 stiftsadjunkt i Växjö, komminister 1938, og var 1948-70 direktør for Sigtuna­stif­tel­sen i Stockholm. 1965 udn. t. ekstraordinær hofprædikant, og 1968 æresdoktor i teologi v. univ. i Lund. Død 1982.

H. var en af sin tids mest fremstående kulturpersonligheder i svensk kirke- og samfundsliv, som forfatter, debattør, præst og teolog. H’s forfatterskab er religiøst betin­get. I et spændingfelt af mystik og forkyndelse, søger H. at realisere ‘talen om korset’ f.eks. i romanen ‘Människor i rött’ (1950) og i en række essays om kunst og samtidig svensk litteratur, oftest offentliggjort i tidsskriftet: ‘Vår Lösen’. H. lagde et stort arbejde i genoplivelsen af kirkespillet, og skrev en række kirkelige, musikalske dramaer: Den heliga staden (1953), Sankt Eriks krona (1979) og: Landet som inte kan köpas (1982). Udgav inden sin død erindringsbøgerne: ‘Färdriktning’ (1979) og ‘Fågelsträck’ (1982).

H. tog aktivt del i salmebogsarbejdet 1961-81, og var medl. af 1969 års Psalmkommitté. I Den Svenska Psalmboken 1986 er optaget 17 originalsalmer og 14 salmebearbejdelser af H. Tillægget Psalmer i 90-talet 1994 rummer yderligere 3 originalsalmer.

A  57, 457  


Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Troen på Guds Søn - Jesus Kristus

57

Herre, fordi du
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Ingmar Milveden 1970
Börge Ring 1975

1

Herre, fordi du
ikke lod guddomskraft
smede til krone,
derimod valgte
hånsord og fattigdom,
ved vi, hvem Gud er.

2

Herre, fordi du
lydigt gik vejen ud,
døde på korset,
ved vi, hvad sejr er,
ved vi, hvad vælde er,
ved vi, hvad Gud er.

3

Herre, fordi du
var hos de pinte her,
var hos de dømte,
ved vi, at ingen
ensomhed findes mer,
ved vi, hvor Gud er.

4

Derfor skal alle
martrede, døende,
alle de dømte
sige med alle
hellige, salige:
Jesus er Herre.

5

Derfor skal alle
verdener, væsener,
alt, som har været,
er og skal komme,
hin dag bekende det:
Jesus er Herre.

Fil 2,5-11
Olov Hartman 1970.
Helge Severinsen 1998.