HØR melodien

Se salmens tekst:
565. Med sorgen og klagen hold...
Vælg melodi:
 Thomas Laub 1918
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig
Prudentius

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Biografi


Prudentius



(Aurelius Prudentius Clemens) f. 348 i Spanien. Det antages, at han var af en familie med nogen status, men man ved intet sikkert om hans baggrund og liv. Hans skrifter afslører, at han fik tidens solide uddannelse i filosofi, retorik og de klassiske forfattere; særligt lærte han jura, blev embedsmand og gjorde karriere i det offentlige. Han menes at have været romersk provinsguvernør hele to gange, og blev forfremmet med en titel af høj rang, og stod på fortrolig fod med kejser Theodosios I. Omkring 405 trak han sig tilbage, og lod sine samlede digte udgive. Han menes død ca. 413.

Blandt de mere end 10.000 verslinier P. skrev, er der moralske, pædagogiske, og forsvarsdigte for kristendommen mod hedenskabet. Samlingen Peristephanon om spanske og romerske martyrer afgav siden stof til kirkens sang, ligeledes samlingen Cathemerinon, som bestod i hymner om dagens løb: morgensange, måltidssange, ved tændingen af påskelyset, for den fastende og før sengetid, samt en hymne for hver time. De oprindelige digte af P. var netop digte, ikke til praktisk brug. De hymner, man siden har uddestilleret af hans digtning består derfor alle i forkortelser og bearbejdelser.

A  529, 565  


Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Kødets opstandelse og det evige liv - Evighedshåbet

565

Med sorgen og klagen hold måde! Du mindes
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Thomas Laub 1918

1

Med sorgen og klagen hold måde!
Du mindes den hellige dåb
og Himmerigs bord af Guds nåde.
Tilegn dig Guds herligheds håb!

2

Hvi gemmer du støvet i kiste,
hvi rister du navnet i sten,
når ikke i troen du vidste,
at vågne skal slumrende ben!

3

Lad legemet kun sig udhvile
og fattes med synet al sans!
Det skal dog opvågne og smile,
skal skinne og skues i glans.

4

Så kornet utallige gange
har fundet sin død under muld,
opstod dog i bølgende vange
og skinned i solen som guld.

5

Så lagdes din frelser i dvale,
men ved du ej, hvor han er nu?
Han troner i Himmerigs sale
og husker, ved støv hænger du.

6

O, glem ej, at hytten, som hælder,
som raver og synker i grus,
sin brøst vel med rette undgælder,
men bygtes dog til et Guds-hus!

7

Guds ord det går aldrig af minde,
det hørtes og troedes der,
og tit har de leget derinde,
små-englene, Gud haver kær.

8

Når under de rødmende skyer
der stødes i Himlens basun,
for gravfolket morgenen gryer,
sig rejser Guds faldne paulun.

9

Lyksaligste af alle dage,
o muld, når af dig myldrer frem
Guds billeder alle så fage,1
når Gud henter børnene hjem!

Aurelius Prudentius Clemens 4. årh.
N.F.S. Grundtvig 1844 og 1864.
Jf. nr. 529.

1 hurtigt