HØR melodien

Se salmens tekst:
556. I Himmelen, i Himmelen
Vælg melodi:
 Folkemelodi fra Dalarna 19...
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Laurentius Laurinus
Magnus Brostrup Landstad

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Biografi


Landstad, Magnus Brostrup



f. 7. okt. 1802 på Måsøy v. Nordkap, Finmarken. F: sognepr. Hans L. M: Margrethe Elisabeth f. Schnitler. Hans opvækst var præget af de samfundsøkonomisk trange kår under Englandskrigene, fam. fl. til Øksnes 1804, og 1811 til Vinje praktisk talt ruineret. Han blev ført frem til studentereks. ved hjemmets undervisning, kom på univ. 1823 og påbeg. teologisk studium, som måtte afbrydes pga. økonomien. Et år var han huslærer, og fik så endelig teologisk embedseks. 1827. Året efter blev L. residerende kapellan i Gausdal i Gudbrandsdal. 1829 ~ Vil­helmine Margrethe Marie Lassen. 1834 blev L. sognepr. i Kviteseid, Telemark, og 1839 i Seljord, hvor han kom til at efterfølge sin far. 1848 blev han sognepr. i Frederikshald, fra 1854 tillige provst for Nedre Borgesyssel. 1859 blev han sognepr. i Sande, hvorfra han tog afsked 1876 og fl. t. Kristiania. I årenes løb hav­de han mistet 6 af sine 12 børn. L. døde 8. okt. 1880.

L.’s salmeinteresse vaktes ved et tilfælde. Han købte, nærmest uforvarende, to gamle salmebøger på en bogauktion, Arrebos Hexaë­meron, og Ph. Nicolais Freuden-Spiegel, og begyndte at oversætte den sidstes salmer. Snart skrev han også salmer selv, offentliggjort dels i tidsskriftet ‘Nor’, dels i samlingen Hjertesuk til hver Dag i Ugen, Morgen og Aften… 1841. Mens han var præst i Kviteseid og Seljord samlede han gamle norske folkeviser, og det gav ham en klar bevidsthed om folkesprogtonen. Han udgav en samling: Norske Folkeviser, samlede og udgivne af M.B. Landstad 1852-53.

I 1855 brugte 342 norske sogne Kingos salmebog, 260 Guldbergs og lige så mange den Evangelisk-kristelige. Wexels havde fremlagt forarbejder til en ny. Kirkedepartementet henvendte sig 1848 til L. der i første omgang afslog; men da Wexels salmebog blev bragt i forslag til indførelse i 1852, offentliggjorde L. en anmeldelse af bogen, og kritiserede den især for grundtvigianisme og danskhed. Artiklen var grundigt forsynet med eksempler på, at man i den norske kirke havde bedre salmestof. Nu indvilligede L. i at udarbejde en norsk salmebog; men han ville gøre det ene mand, fordi kommissioner altid betød kompromiser. Dog måtte en komité gerne bedømme hans arbejde, når det lå færdigt. Han fik hjælpepræst og mulighed for studierejser, og besøgte i 1854 Ingemann, der akkurat da lagde sidste hånd på Roskilde Konvents Salmebog. Undervejs i arbejdet udgav L. nogle prøver: 1855 udkom således Mar­tin Luthers aandelige Sange oversatte og med Anmærkninger ledsagede…, og 1856: Jule-Salmer, saadanne som de agtes foreslaaede til kirkeligt Brug. Kritik­ken var ikke konstruktiv, man ankede mest over hans mange norske, dialektprægede ord. 1859 genudgav han Luthersalmerne, bistået af Lindemann, som udarbejdede melodierne. 1861 udkom så: Kirke-Salmebog. Et Udkast. Kritikken hæftede sig igen især ved sproget, og L. svarede med en afhandling om sit arbejde: Om Salmebogen, en Redegjørelse 1862. I 1865 indsendte han et revi­deret forslag, som blev forelagt en bedømmelseskomite, og efter gentagne betænkninger og forhandlinger med L. autoriseredes bogen 16. okt. 1869, og udkom året efter: Kirkesalmebog, efter offentlig Foranstaltning samlet og udarbejdet af M.B. Landstad 1870. Den indførtes s.å. i 648 af Norges 923 kirkesogne. Salmebogen fulgtes af en redegørelse for salmernes og forfatternes historie 1871. L. udgav siden en ny samling digte og sange og en samling folkesange.

A  145, 264, 390, 657

B  268, 312, 436, 458, 571, 501, 556, 595, 657, 722


Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Kødets opstandelse og det evige liv - Evighedshåbet

556

I Himmelen, i Himmelen
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Folkemelodi fra Dalarne 19. årh.

1

I Himmelen, i Himmelen,
hvor Gud, vor Herre, bor,
hvor saligt did at komme hen,
hvor er den glæde stor!
For evig, evig skal jeg der
se Gud i lyset, som han er,
se Herren Sebaot.1

2

I Himmelen, i Himmelen,
o, hvilken klarheds glans!
Ej middagssolen ligner den,
den overgår al sans.
Den sol, som aldrig ned skal gå,
men evigt uformørket stå,
er Herren Sebaot.

3

I Himmelen, i Himmelen,
hvad ære uden tal,
hvad lys af englevrimmelen
i herlighedens sal!
Og dem min ånd skal blive lig,
af evighedens skatte rig
hos Herren Sebaot.

4

I Himmelen, i Himmelen
man ingen tårer ser,
ej døden, ej forkrænkelsen
dér ødelægger mer.
Dér skænkes evig herlighed
og evig fryd og evig fred
af Herren Sebaot.

5

I Himmelen, i Himmelen
har du os, Gud, beredt,
hvad intet øre hørte end,
hvad øjet ej har set,
hvad ej er følt i støvets bryst,
besunget ej af støvets røst,
o Herre Sebaot!

6

I Himmelen, i Himmelen,
blandt helligt englekor,
med Søn og Ånd bor Faderen
i Guddoms-ære stor.
Et trefold «hellig« synges dér,
når engleskaren offer bær'
for Herren Sebaot.

7

Treenig Gud i Himmerig,
dig være lov og pris!
Ak, åbne og engang for mig
dit søde Paradis!
Lad fast i troens kamp mig stå
og af din hånd min krone få,
o Herre Sebaot!

Laurentius Laurentii Laurinus 1622.
M.B. Landstad 1861.

1 Hærskarers Herre