HØR melodien

Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Biografi


Brandt, Carl Joakim



f. 15. aug. 1817 i Nyborg. F: købmand Rasmus Peter B. M: Louise Esther f. Boesen. Student 1835 Nyborg Latinskole. 1837 huslærer i Kbh. hos prof. J. L. A. Kolderup-Rosenvinge, sideløbende med teologisk studium. Cand.teol. 1841. 1843 lærer ved Vajsenhuset. 1845 ~ Dorothea Louise Elisabeth Henning­sen. 1852 opsagde han stillingen ved Vajsenhuset for at ernære sig som skribent, men kunne ikke leve af det, og blev 1855 forstander for den nyopr. grundtvigske højskole Marielyst. 1860 blev han sognepr. i Rønnebæk i Sydsjælland. Efter Grundt­vigs død 1872 blev han kaldet til præst ved Vartov, og forblev der til sin død 27. dec. 1889.

Allerede i studentertiden blev B. påvirket af Grundtvig, og blev selv én af den tidlige grundtvigianismes førende skikkelser. Sammen med R. Th. Fenger begyndte han udgivelsen af Dansk Kirketidende, og hævdede sine grundtvigske synspunkter såvel kirkeligt som politisk.

B.’s videnskabelige felt var litteraturhistorie med hovedvægt på det hymnologiske. Han udgav ældre dansk kirkelig litteratur og poesi, og sammen med Ludwig Helweg tobindsværket Den danske Psalmedigtning 1844-47, hvor 1107 danske salmer fra middelalder til Grundtvig er behandlede. Udgivelsen bragte bl. a. Sthen tilbage i dansk salmesang. Senere udgav han skrifterne Vore danske Kirke-Salmebøger fra Reformationstiden til Nutiden 1886 og Udvalg af Hans Chr. Sthens Salmer og aandelige Rim 1888.

B. medvirkede ved en række nye salmeudgivelser: Sammen med A. Leth: Psalmer og aandelige Sange 1864, 1873-tillægget til Roskilde Konvents Salmebog. Han bistod Grundtvig med 2. udg. af Sang-Værket 1868-70, og udgav efter hans død 11. udg. af Festsalmerne 1873. Sammen m. Fr. Nielsen: Salmer og Sange for Børn 1874. Han var den drivende kraft bag forslaget til Salmebog for Kirke og Hjem 1885.

Som salmedigter indtager B. en mere beskeden plads. Kun få af hans originale salmer blev optaget i salmebøgerne; endnu færre fik blivende betydning. Til gengæld står en række oversættelser og bearbejdelser som vidnesbyrd om en af dansk salmehistories markante skikkelser.

A  399, 667, 724, 753

B  12, 24, 30, 35, 60, 110, 114, 200, 434, 487, 492, 499, 532, 553, 555, 641, 679, 707, 722, 735, 736, 738,757  


Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Kødets opstandelse og det evige liv - Evighedshåbet

553

Min største hjertens glæde
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Tysk visemelodi 1545 / Johann Walter 1552
Hvorledes skal jeg møde

1

Min største hjertens glæde
er mig den sommer blid,
som Gud vil selv berede
for os til evig tid,
da jord og himmel både
fornyes åbenbar,
hver skabning af Guds nåde
skal skinne ren og klar.

2

Da sol og stjerners skare
skal tusindfold få glans,
som Himmel-perler klare
de stråle skal i krans
ned på det tempels stene,
hvor Gud bor midt udi,
på livets flod den rene,
som flyder der forbi.

3

Dog ret i støvets dale
om herligheden skær
kan ingen tunge tale,
det lære først vi der,
hvor selv vort kød forklaret
skal dele Åndens fred,
og alt er åbenbaret,
hvad troen trøstes ved.

4

Der tier hver en trængsel
og hver en klagerøst,
al skabningens forlængsel
forvandlet er til lyst.
I lys om Herrens trone
med evig sejersklang
de gyldne harper tone
til alle helgens sang.

5

De skal os dér annamme
som deres søskend små
og ingenlunde skamme
sig ved hos os at stå
og prise højt med glæde
fuldkommenhedens bånd
i helgensamfunds kæde
ved Kristi højre hånd.

6

Hvad intet øre nemmed,
hvad intet øje så,
har Gud i Himmel-hjemmet
hengemt til sine små;
dér, hvor hvert slør vil falde,
blir livets gåde løst,
når Gud er alt i alle
og nåden fuldt udøst.

7

O Herre, for din ære
og for din miskundhed,
lad did vor vandring bære,
hvor aldrig sol går ned!
Hold os i troen faste
i denne prøvens dal,
så vi til hjemmet haste
i Himlens frydesal!

Johann Walter 1552. Gaspar Faber 1562.
Hans Christensen Sthen 1578.
Hans Poulsen Resen 1632.
Fr. Hammerich 1850. C.J. Brandt 1885.
Bearbejdet 1890.