HØR melodien

Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Biografi


Sthen, Hans Christensen



f. 25. november 1544 i Roskilde. Hans forældre døde tidligt, og om hans ud­dannelse vides kun, at han fik en. Antydninger i hans skrifter lader formode, at S. har studeret både i København og i Tyskland. 1565 fik han stilling som rektor for latinskolen i Helsingør, men året efter blev han kapellan v. Skt. Olai Kirke. 1567 ~ (navnet på S.’s første hustru, der d. 1602, kendes ikke). Fra 1570 var han både præst og rektor, og forpligtet på at øve latinskolekoret i kirkesang. 1581 erhvervede S. magistergraden v. Kbh.s Univ. 1583 blev han af byrådet i Malmø kaldet til sognepr. v. Skt. Petri Kirke og provst for Oxie Herred. Embedet var vellønnet, og S.’s personlige indtægter betragtelige, og i de kommende år blev han en velhavende og veletableret borger med bopæl i en af Malmøs bedste bygårde. Han ejede meget fornemt indbo og et stort bibliotek. Han varetog sine embeder med fasthed, og mødte efterhånden voksende mod­vilje, og byrådet søgte i 1600 uden held at få ham forflyttet. 1602 ~ Elli­ne Olufsdatter (d. 1607). 1607 tog S. afsked, og fik sine sidste år forbitret af sta­dige juridiske arvespørgsmål med børnene af 1. ægteskab, navnlig da han ~ Kirstine Andersdatter. S. døde i april eller maj 1610, og blev begravet i Skt. Petri Kirke i Malmø.

S. har efterladt sig et efter datidens forhold bemærkelsesværdigt forfatterskab, bestående i fordanskning af tysk opbyggelseslitt., samt skoleteaterstykker, prædikener, bønner, salmer og lejlighedsskrifter forfattet af ham selv. Blandt de mest markante er En liden Haandbog, som indeholder allehonde nyttige Øffuelser vdi Gudelighed oc smucke trøstelige Bøner oc Loffsange, som mand kand daglige bruge 1578. En liden Vandrebog: Indeholdendis atskillige smucke Bøner oc trøstelige Sange, met nogle nyttige Lifs Regle i artige Rijm befattede 1589. Denne bog kom i mange oplag (i dag kendes elleve). Der er bevaret en række håndskrevne, pædagogiske notater, som dokumenterer S. som optaget af undervisningsmetoder og -kvalitet, men det er S.’s salmer, der i deres mundrette danskhed betegner et nyt kapitel i dansk litteratur, og står som hans væsentligste indsats.

A  52, 53, 489, 498, 499, 640, 641, 679, 736, 738, 757

B  106, 110, 553, 555, 737  


Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Kødets opstandelse og det evige liv - Evighedshåbet

553

Min største hjertens glæde
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Tysk visemelodi 1545 / Johann Walter 1552
Hvorledes skal jeg møde

1

Min største hjertens glæde
er mig den sommer blid,
som Gud vil selv berede
for os til evig tid,
da jord og himmel både
fornyes åbenbar,
hver skabning af Guds nåde
skal skinne ren og klar.

2

Da sol og stjerners skare
skal tusindfold få glans,
som Himmel-perler klare
de stråle skal i krans
ned på det tempels stene,
hvor Gud bor midt udi,
på livets flod den rene,
som flyder der forbi.

3

Dog ret i støvets dale
om herligheden skær
kan ingen tunge tale,
det lære først vi der,
hvor selv vort kød forklaret
skal dele Åndens fred,
og alt er åbenbaret,
hvad troen trøstes ved.

4

Der tier hver en trængsel
og hver en klagerøst,
al skabningens forlængsel
forvandlet er til lyst.
I lys om Herrens trone
med evig sejersklang
de gyldne harper tone
til alle helgens sang.

5

De skal os dér annamme
som deres søskend små
og ingenlunde skamme
sig ved hos os at stå
og prise højt med glæde
fuldkommenhedens bånd
i helgensamfunds kæde
ved Kristi højre hånd.

6

Hvad intet øre nemmed,
hvad intet øje så,
har Gud i Himmel-hjemmet
hengemt til sine små;
dér, hvor hvert slør vil falde,
blir livets gåde løst,
når Gud er alt i alle
og nåden fuldt udøst.

7

O Herre, for din ære
og for din miskundhed,
lad did vor vandring bære,
hvor aldrig sol går ned!
Hold os i troen faste
i denne prøvens dal,
så vi til hjemmet haste
i Himlens frydesal!

Johann Walter 1552. Gaspar Faber 1562.
Hans Christensen Sthen 1578.
Hans Poulsen Resen 1632.
Fr. Hammerich 1850. C.J. Brandt 1885.
Bearbejdet 1890.