HØR melodien

Se salmens tekst:
534. Hvo ved, hvornår mit liv ...
Vælg melodi:
 Georg Neumark 1657
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Ämilie Juliane af Schwarzburg-Rudolstadt
Frederik Rostgaard

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Biografi


Rostgaard, Frederik



f. 30. aug. 1671 på herregården Krogerup, Nordsjælland. F: amts­forvalter Hans R. M: Cathrine Asmusdatter (d. 1672). Fjor­ten år gl. var R. forældreløs, men havde så stor formue, at han kunne bekoste en solid uddannelse. Han studerede v. univ. i Kbh. fra 1687, men drog 1690 af på en niårig studierejse til Tysk­land, Holland, England, Frankrig og Italien. På univ. i Giessen studerede R. jura og arabisk, i Leyden sprog, og udgav der en samling latinske digte af danske forfattere (1693). I Oxford læste han ældre tysk, engelsk og græsk, skrev håndskrifter af, og samlede selv, hvad han kunne opkøbe. 1695 var han i Paris, hvor han blev far til to børn, studerede videre og købte bøger og håndskrifter. Efter tre år fortsatte han gennem Italien. 1699 vendte R. hjem med en omfattende bog- og manuskriptsamling. Året efter blev han geheimearkivar. 1703 ~ Caro­line Revenfeldt.  R.’s ambitioner stod i vejen for den videnskabelige fordybelse, han livet igennem tog stadig nye tilløb til. 1702 blev han adlet, han kom til at sidde i den ene kommsission efter den anden, og fik også sæde i Højesteret. 1712 blev han direktør for Vestindiske og Guineiske Compagnie, og 1714 medl. af direktionen for brandvæsen og vandværker i Kbh. Samtidig steg han i graderne fra justits- til etatsråd, og endelig justitiarius og oversekr. i Det danske Kancelli (1721) – rigets tredje mest indflydelsesrige embede. Fjendskab og misundelse trak R. ind i en bestikkelsesskadale, og han blev tvunget til at frasige sig sine højeste embeder og forlade hoffet og hovedstaden (andre i skandalen gik det betydelig værre). Snart mildnedes straffen, R. vendte tilbage til hovedstaden og fra 1727 til hoffet – dronningen, Anna Sophie Reventlow, var hans kones halvsøster. Hans sidste embede var ved Øresundstolden i Helsingør fra 1730, men allerede året efter fik han en rund pension og trak sig tilbage til sin fødegård og sine litterære sysler. R. døde på Krogerup 25. apr. 1745.

Blandt sine omfattende sprogarbejder beskæftigede R. sig også med salmeoversættelser. I Oxford udgav han en overs. af. Geo Neumark: Wer nur den lieben Gott lässt walten. Med dansk Oversættelse. Hvo ikkun Herren lader raade 1694. Den fastlagde hans metode: at anføre den tyske og den danske tekst parallelt. Det skete i alle de følgende samlinger: Nogle Aandelige Psalmer/ Af Tydsken paa Danske Oversatte ved den, Som finder I gudsfrygt og dyd Siælens største FRyd 1718. (R.’s initialer er skjult i titlens sidste ord). Dansk Oversættelse af Fire og Tredive Udvalde Tydske psalmer, Med et lidet Anhang af Fem Danske Psalmer, Sammensatte Og i Pennen forfattede af F.R. 1738. Dansk Oversættelse af Én og Fyrretive Udvalde Tydske Psalmer, med et lidet Anhang af Sex Danske Psalmer, Sammensatte Og i Pennen forfattede af F.R. 1742.

B  32, 193, 200, 534  


Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Kødets opstandelse og det evige liv - Døden

534

Hvo ved, hvornår mit liv har ende
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Hvo ikkun lader Herren råde

1

Hvo ved, hvornår mit liv har ende!
Se, tiden meget hastigt går,
hvor let og snart kan det sig hænde,
at jeg herfra at vandre får!
Min Gud, gør da for Kristi blod
min sidste afskeds time god!

2

Lær mig, o Gud, ret at betænke
min død og, når jeg segner ned,
min sjæl i Jesu sår at sænke
og dø i sand bodfærdighed.
Min Gud, gør dog for Kristi blod
min sidste afskeds time god!

3

Jeg i min Jesu sår og vunder
den bedste seng og hvile har,
thi når mit liv til døden stunder,
jeg dér min trøst og styrke tar.
Min Gud, gør dog for Kristi blod
min sidste afskeds time god!

4

Min Jesus jeg mig iført haver,
da jeg blev døbt med dåbens vand;
du derfor mig med trøst begaver
og for dit barn mig tager an.
Min Gud, gør dog for Kristi blod
min sidste afskeds time god!

5

Imidlertid jeg mig fornøjer
i ham og dør i største ro,
jeg er tilfreds, som Gud det føjer,
og har til ham en stadig tro.
Min Gud, gør det for Kristi blod,
min afskeds stund må være god!

Ämilie Juliane af Schwarzburg-Rudolstadt 1686.
Frederik Rostgaard 1718.