HØR melodien

Se salmens tekst:
534. Hvo ved, hvornår mit liv ...
Vælg melodi:
 Georg Neumark 1657
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Ämilie Juliane af Schwarzburg-Rudolstadt
Frederik Rostgaard

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Biografi


Ämilie Juliane af Schwarzburg-Rudolstadt



f. 7. apr. 1640 på Heidecksburg v. Rudolstadt i Thüringen. F: greve Ludwig Günther I, von S.-R. M: Ämilie Antonie zu Oldenburg und Delmenhorst. Alle­rede under skolegangen viste Ä. stor begavelse, og da hun og hendes fire søskende og hendes kun knap tre år ældre moster, Ämilie Juliane, der voksede op på Hei­decksburg, fik digteren Ahasverus Fritsch som privatlærer, in­spireredes hun til en betragtelig salmedigtning, der fortsatte livet igennem. Hun døde 12. marts 1672 under en mæslingeepedemi, der også kostede to af hendes søstre livet. Men da havde hun allerede skrevet flere end 200 salmer, udelukkende til egen opbyggelse. Samlingen blev udgivet af hendes tidligere lærer, der nu var blevet generalsuperintendent og af den ligeledes salmedigtende moster: Die Stimme der Freundin. Das ist: Geistliche Lieder, Welche aus brünstiger und biss ans Ende beharreter JESUS Liebe verfertiget und gebraucht Weiland Die HochGebohrne Gräffin und Frülein, Frl. Ludämilia Elisabeth, Gräfin und Fräu­lein zu Schwarzburg und Hohnstein u.s.w. Christseligen Andenckens 1687. Den nærmeste eftertids tyske salmebøger optog en del, men med pietismen gled de ud af brug i Tyskland. En enkelt er til gengæld i dansk brug endnu.

A  682                 


Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Kødets opstandelse og det evige liv - Døden

534

Hvo ved, hvornår mit liv har ende
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Hvo ikkun lader Herren råde

1

Hvo ved, hvornår mit liv har ende!
Se, tiden meget hastigt går,
hvor let og snart kan det sig hænde,
at jeg herfra at vandre får!
Min Gud, gør da for Kristi blod
min sidste afskeds time god!

2

Lær mig, o Gud, ret at betænke
min død og, når jeg segner ned,
min sjæl i Jesu sår at sænke
og dø i sand bodfærdighed.
Min Gud, gør dog for Kristi blod
min sidste afskeds time god!

3

Jeg i min Jesu sår og vunder
den bedste seng og hvile har,
thi når mit liv til døden stunder,
jeg dér min trøst og styrke tar.
Min Gud, gør dog for Kristi blod
min sidste afskeds time god!

4

Min Jesus jeg mig iført haver,
da jeg blev døbt med dåbens vand;
du derfor mig med trøst begaver
og for dit barn mig tager an.
Min Gud, gør dog for Kristi blod
min sidste afskeds time god!

5

Imidlertid jeg mig fornøjer
i ham og dør i største ro,
jeg er tilfreds, som Gud det føjer,
og har til ham en stadig tro.
Min Gud, gør det for Kristi blod,
min afskeds stund må være god!

Ämilie Juliane af Schwarzburg-Rudolstadt 1686.
Frederik Rostgaard 1718.