Se salmens tekst:
529. Med sorgen og klagen hold...
Vælg melodi:
 Wittenberg/Klug 1542
00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Peder Jensen Hegelund
Christian Ulrik Sundt
Prudentius

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Biografi


Sundt, Christian Ulrik



f. 21. jun. 1797 i Kristiania (nu: Oslo), Norge. F: kaptajn, senere oberstløjtnant Michael Andreas S. M: Catharine Winge f. Grüner. S. beg. selv en militær karriere 1808 på Det kgl. norske Landkadetakademi, og avancerede de flg. år til sekondløjtnant i Norske Jægerkorps. Inspireret af et besøg hos Grundtvig beg. S. 1820 at læse græsk og latin hos W. A. Wexels m. henblik på præstekald. 1825 fik han orlov fra militæret og tog teologisk embedseks. 1827. Han tog afsked fra hæren 1828, og blev s.å. kapellan i Gran. 1829 ~ Johanne Sophie Augusta Delphin. 1840 blev S. sognepr. i Røken, 1849 i Rygge, hvor han blev til sin død 1. sep. 1861.

S. var begejstringsmenneske, som medrevet propaganderede sine synspunkter også på skrift. Ikke mindst hans ‘Krigserklæring imod Brændevinet’ 1845 fik den stik modsatte effekt, fordi dens sprog var så oprømt, at det kun vakte morskab. Set fra et dansk synspunkt forstår man det, alene af trykkestedet; et agitationsskrift for afholdenhed er diskvalificeret, hvis det som tilfældet var her, er trykt i ‘Drammen’!

S. udgav en del sanglyrik i form af oversættelser: Religiøse Sange af Assar Lindeblad 1843. Religiøse Sange af Carl Wilhelm Bøttiger 1845. Selv digtede han: Ni Syttende-Maj Sange 1844, og hhv. 66 og 67 salmer, samlet i: Kirke-Psalmer over Søndags-Evangelierne i Kirke-Aaret 1855, og: Kirke-Psalmer over Søndags-Epistlerne i Kirke-Aaret 1857.

B  529  


Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Kødets opstandelse og det evige liv - Døden

529

Med sorgen og klagen hold måde, Guds ord
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Den yndigste rose er funden

1

Med sorgen og klagen hold måde,
Guds ord lad dig trøste og råde,
lad hjertet i sorgen ej synde,
ved døden vi livet begynde!

2

Vi indsvøber liget med tåre
og lægger det stille på båre,
men svøbet og båren betyder,
det slumrer, til dagen frembryder.

3

Lad hjerte og øje kun briste
og legemet lægges i kiste,
den time ej borte skal blive,
da Herren det kalder til live.

4

Hvad før var al ynde berøvet
og blandedes ganske med støvet,
en lysende bolig skal være
for sjælen i Himmerigs ære.

5

Se, kornet i jorden den sorte
det synes så visselig borte,
men atter sin spire det skyder,
i gyldneste grøde frembryder.1

6

O jord, vi en gave dig skænker,
med gråd i dit skød vi den sænker,
en dyrebar sæd du modtager,
vi derfor dig kalder Guds ager.

7

En sjæl i den støvhytte bo'de,
en sjæl, som på Frelseren tro'de
og længtes med håb mod det høje,
med Gud og hans glæde for øje.

8

Du, jord, må nu legemet gemme,
Gud vil det dog ikke forglemme,
men pryde det dejligt med ære
til evig hans billed at bære.

9

Ja, Herre, når tiden er omme,
da kalder du fluks dine fromme
fra striden i verden til freden,
fra hvilen i graven til glæden.

Aurelius Prudentius Clemens 4. årh.
Peder Hegelund 1586. C.U. Sundt 1840.
Jf. nr. 565.

1 Joh 12,24