HØR melodien

Se salmens tekst:
529. Med sorgen og klagen hold...
Vælg melodi:
 Wittenberg/Klug 1542
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Peder Jensen Hegelund
Prudentius
Christian Ulrik Sundt

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Biografi


Hegelund, Peder Jensen



f. 9. jun. 1542 i Ribe. F: borgmester Jens Christensen H. M: Anne Pedersdatter. Han fik sin skolegang i Ribe, hvor han allerede 1558 blev „hører“ dvs. hjælpelærer. Sammen med skolekammeraten Anders Sørensen Vedel og rektoren Hans Thomissøn rejste han 1561 til Kbh. og boede som student hos ti­dens mest fremtrædende teolog Niels Hemmingsen. 1564 på­ begyndte H. et femårigt studieophold, dels i Leipzig, dels i Wittenberg, hvor han 1568 blev magister. Året efter blev han rektor for Katedralskolen i Ribe, 1571 ~ Anne Jensdatter Holm (d. 1573); 1580 teologisk lektor ved domkapitlet og ~ Margrethe Jørgens­dat­ter; 1588 biskop. 1594 ~ Anna Andersdatter. De tre hustruer fødte ham i alt 17 børn. Han døde 18. feb. 1614.

Teologisk var H. bibelhumanist. Han udgav 1583 et udvalg af sin tyske lærer Melanchthons skrifter, og skrev siden flere skolebøger og -komedier med bibelsk moralsk indhold. Også versificerede lære- og trøstedigte med bibelsk indhold kendes fra hans pen. Han skal have skrevet julesange for skolebørnene, men de er gået tabt. Hans oversættelse af Prudentius’ begravelseshymne „iam moesta quiesce querela“ – „Met sørgen oc klagen holt maade“ gik derimod ind i salmebøgerne fra og med 1586-udg. af Thomissøns salmebog. 

B  529  


Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Kødets opstandelse og det evige liv - Døden

529

Med sorgen og klagen hold måde, Guds ord
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Den yndigste rose er funden

1

Med sorgen og klagen hold måde,
Guds ord lad dig trøste og råde,
lad hjertet i sorgen ej synde,
ved døden vi livet begynde!

2

Vi indsvøber liget med tåre
og lægger det stille på båre,
men svøbet og båren betyder,
det slumrer, til dagen frembryder.

3

Lad hjerte og øje kun briste
og legemet lægges i kiste,
den time ej borte skal blive,
da Herren det kalder til live.

4

Hvad før var al ynde berøvet
og blandedes ganske med støvet,
en lysende bolig skal være
for sjælen i Himmerigs ære.

5

Se, kornet i jorden den sorte
det synes så visselig borte,
men atter sin spire det skyder,
i gyldneste grøde frembryder.1

6

O jord, vi en gave dig skænker,
med gråd i dit skød vi den sænker,
en dyrebar sæd du modtager,
vi derfor dig kalder Guds ager.

7

En sjæl i den støvhytte bo'de,
en sjæl, som på Frelseren tro'de
og længtes med håb mod det høje,
med Gud og hans glæde for øje.

8

Du, jord, må nu legemet gemme,
Gud vil det dog ikke forglemme,
men pryde det dejligt med ære
til evig hans billed at bære.

9

Ja, Herre, når tiden er omme,
da kalder du fluks dine fromme
fra striden i verden til freden,
fra hvilen i graven til glæden.

Aurelius Prudentius Clemens 4. årh.
Peder Hegelund 1586. C.U. Sundt 1840.
Jf. nr. 565.

1 Joh 12,24