HØR melodien

Se salmens tekst:
507. Vor sjæl er dertil født o...
Vælg melodi:
 H. O. C. Zinck 1801
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Hans Adolph Brorson
Christian Friedrich Richter

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Biografi


Richter, Christian Friedrich



f. 5. okt. 1676 i Sorau, Niederlausitz. F: rådmand Sigismund R. M: Anna Mar­ga­retha f. Döbler. R. studerede både medicin og teologi v. univ. i Halle. 1698 blev R. inspektor for Halles Pædagogium, og blev også, 23 år gl. læge for hele anstalten, opfandt flere lægemidler, og etablerede efterhånden et apotek, der eksporterede medicin til Europa, Amerika og Afrika. R.’s apotek blev en stor ind­tægtskilde for Vajsenhuset i Halle. R. døde på sin 35 års fødselsdag 1711.

R.’s forfattervirksomhed omfattede både medicinske og telogiske afhandlinger; en del af de sidstnævnte blev udg. efter hans død i: ‘Erbauliche Be­trachtungen vom Ursprung und Adel der Seelen, von deren Verderben und Wiederherstellung, nebst dessen sämtlichen Poesien’ 1718. Hans salmedigtning var insp. af Francke, og farvet af den pietistiske mystik, hvilket afspejledes i hans mest berømte salme „Es glänzet der Christen inwendiges Leben“. R. skrev 25 salmer og 8 åndelige digte; de fleste fremkom i Freylinghausens salmebøger, hhv. 1704 og 1714.

A  507, 602, 619, 646, 669  


Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Syndernes forladelse - Guds tilgivelse

507

Vor sjæl er dertil født og båren
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Bryd frem, mit hjertes trang at lindre

1

Vor sjæl er dertil født og båren
i Gud at vorde skøn og rig,
just dertil af ham selv udkåren
at vorde ham, sin skaber, lig.
Hvo kan den ære noksom prise,
som Gud har villet os bevise.

2

Her var et adelskab at finde
som englens, der Guds ansigt så;
ej mindste smitte var derinde
i sjælens væsen og attrå;
her kunne ingen mangel være,
thi Gud var sjælens lys og ære.

3

Hvo kan den liflighed beskrive,
som her den i sin Gud fornam?
O, at den lod sig fra ham rive,
sig til uhørlig last og skam!
Thi Fjenden nu dens højtidsdage
har vendt til skændsel, ve og plage.

4

Nu er den ganske jordisk blevet
og intet mere ret forstår,
ved ej, hvorhen den er fordrevet,
og vild i denne verden går;
den kan sig ej til Gud opsvinge,
men elsker det, som er så ringe.

5

O Gud, som har en frelser givet
at bedre den fortvivled stand,
væk sjælen op igen til livet,
som du og ingen anden kan,
at den igen kan visdom finde
og ikke løbe mer i blinde!

6

O store Gud, hvor skal jeg finde
den lue, hjertet ønsker sig?
O, lad dig, lad dig overvinde,
og drag mig selv igen til dig!
Thi bliver du med mig forbunden,
jeg da min sjæl igen har funden.

Christian Friedrich Richter 1698.
Hans Adolph Brorson 1734.