HØR melodien
Orgel, flerstemmigt
Piano, flerstemmigt
Piano, enstemmigt
00.00 / 00.00
Se andre salmer | |||
 | Salmer med samme melodi(er) | ||
| Salmer af samme forfatter(e) | ||
Læs noter | |||
| Noter til salmeteksterne | ||
Læs om forfatterne | |||
| Johannes Franck | ||
| Bertel Christian Ægidius | ||
| Magnus Brostrup Landstad | ||
Biografi
Landstad, Magnus Brostrup
f. 7. okt. 1802 på Måsøy v. Nordkap, Finmarken. F: sognepr. Hans L. M: Margrethe Elisabeth f. Schnitler. Hans opvækst var præget af de samfundsøkonomisk trange kår under Englandskrigene, fam. fl. til Øksnes 1804, og 1811 til Vinje praktisk talt ruineret. Han blev ført frem til studentereks. ved hjemmets undervisning, kom på univ. 1823 og påbeg. teologisk studium, som måtte afbrydes pga. økonomien. Et år var han huslærer, og fik så endelig teologisk embedseks. 1827. Året efter blev L. residerende kapellan i Gausdal i Gudbrandsdal. 1829 ~ Vilhelmine Margrethe Marie Lassen. 1834 blev L. sognepr. i Kviteseid, Telemark, og 1839 i Seljord, hvor han kom til at efterfølge sin far. 1848 blev han sognepr. i Frederikshald, fra 1854 tillige provst for Nedre Borgesyssel. 1859 blev han sognepr. i Sande, hvorfra han tog afsked 1876 og fl. t. Kristiania. I årenes løb havde han mistet 6 af sine 12 børn. L. døde 8. okt. 1880.
L.’s salmeinteresse vaktes ved et tilfælde. Han købte, nærmest uforvarende, to gamle salmebøger på en bogauktion, Arrebos Hexaëmeron, og Ph. Nicolais Freuden-Spiegel, og begyndte at oversætte den sidstes salmer. Snart skrev han også salmer selv, offentliggjort dels i tidsskriftet ‘Nor’, dels i samlingen Hjertesuk til hver Dag i Ugen, Morgen og Aften… 1841. Mens han var præst i Kviteseid og Seljord samlede han gamle norske folkeviser, og det gav ham en klar bevidsthed om folkesprogtonen. Han udgav en samling: Norske Folkeviser, samlede og udgivne af M.B. Landstad 1852-53.
I 1855 brugte 342 norske sogne Kingos salmebog, 260 Guldbergs og lige så mange den Evangelisk-kristelige. Wexels havde fremlagt forarbejder til en ny. Kirkedepartementet henvendte sig 1848 til L. der i første omgang afslog; men da Wexels salmebog blev bragt i forslag til indførelse i 1852, offentliggjorde L. en anmeldelse af bogen, og kritiserede den især for grundtvigianisme og danskhed. Artiklen var grundigt forsynet med eksempler på, at man i den norske kirke havde bedre salmestof. Nu indvilligede L. i at udarbejde en norsk salmebog; men han ville gøre det ene mand, fordi kommissioner altid betød kompromiser. Dog måtte en komité gerne bedømme hans arbejde, når det lå færdigt. Han fik hjælpepræst og mulighed for studierejser, og besøgte i 1854 Ingemann, der akkurat da lagde sidste hånd på Roskilde Konvents Salmebog. Undervejs i arbejdet udgav L. nogle prøver: 1855 udkom således Martin Luthers aandelige Sange oversatte og med Anmærkninger ledsagede…, og 1856: Jule-Salmer, saadanne som de agtes foreslaaede til kirkeligt Brug. Kritikken var ikke konstruktiv, man ankede mest over hans mange norske, dialektprægede ord. 1859 genudgav han Luthersalmerne, bistået af Lindemann, som udarbejdede melodierne. 1861 udkom så: Kirke-Salmebog. Et Udkast. Kritikken hæftede sig igen især ved sproget, og L. svarede med en afhandling om sit arbejde: Om Salmebogen, en Redegjørelse 1862. I 1865 indsendte han et revideret forslag, som blev forelagt en bedømmelseskomite, og efter gentagne betænkninger og forhandlinger med L. autoriseredes bogen 16. okt. 1869, og udkom året efter: Kirkesalmebog, efter offentlig Foranstaltning samlet og udarbejdet af M.B. Landstad 1870. Den indførtes s.å. i 648 af Norges 923 kirkesogne. Salmebogen fulgtes af en redegørelse for salmernes og forfatternes historie 1871. L. udgav siden en ny samling digte og sange og en samling folkesange.
A 145, 264, 390, 657
B 268, 312, 436, 458, 571, 501, 556, 595, 657, 722
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Syndernes forladelse - Syndsbekendelse
501
Herre, jeg har handlet ilde
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Johann Crüger 1649
Mel.: Johann Crüger 1649
1
Herre, jeg har handlet ilde,
syndens byrde er så svar,
ej den vej jeg vandre ville,
som du mig befalet har;
sønderknust jeg ser tilbage
på mit livs henfarne dage.
syndens byrde er så svar,
ej den vej jeg vandre ville,
som du mig befalet har;
sønderknust jeg ser tilbage
på mit livs henfarne dage.
2
Ak, jeg kan dig ej undvige
thi du alle vegne står;
vil jeg ud på havet stige,
om jeg ind i jorden går,
om jeg fløj til verdens ende,
du mig dog kan se og kende.1
thi du alle vegne står;
vil jeg ud på havet stige,
om jeg ind i jorden går,
om jeg fløj til verdens ende,
du mig dog kan se og kende.1
3
Jeg bekender for dig, Herre,
at jeg gjorde skam og synd,
jeg dit barn ej ville være,
ak, din nåde mig forkynd!
o, at mine synder lede
ej optænde må din vrede!
at jeg gjorde skam og synd,
jeg dit barn ej ville være,
ak, din nåde mig forkynd!
o, at mine synder lede
ej optænde må din vrede!
4
O, hvad kan den byrde lette,
som så dybt mig trykker ned?
Angers gråd kan ej udslette
syndernes mangfoldighed;
trøst og håb og mod forsvinde,
hvor, ak, hvor er hjælp at finde?
som så dybt mig trykker ned?
Angers gråd kan ej udslette
syndernes mangfoldighed;
trøst og håb og mod forsvinde,
hvor, ak, hvor er hjælp at finde?
5
O min Jesus, dine vunder,
ja, en dråbe af dit blod
gøre kan det nådens under,
at min skade vorder god;
derfor hen til dig jeg haster,
mig for dine fødder kaster.
ja, en dråbe af dit blod
gøre kan det nådens under,
at min skade vorder god;
derfor hen til dig jeg haster,
mig for dine fødder kaster.
6
Dig jeg al min synd vil give,
sænk i havets dyb den ned,
at jeg ren som sne kan blive,
klædt med din retfærdighed;
lad din gode Ånd mig drive,
at jeg fast hos dig må blive!
sænk i havets dyb den ned,
at jeg ren som sne kan blive,
klædt med din retfærdighed;
lad din gode Ånd mig drive,
at jeg fast hos dig må blive!
Johann Franck 1646. B.C. Ægidius 1717.
Bearbejdet 1798.
M.B. Landstad 1861. Bearbejdet 1889.
Bearbejdet 1798.
M.B. Landstad 1861. Bearbejdet 1889.
1 Sl 139