HØR melodien

Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Hans Adolph Brorson
Johann Mentzer

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Biografi


Mentzer, Johann



f. 27. juli 1658 i Jahmen, Oberlausitz. Efter teologiske studier i Wittenberg blev han præst to steder inden han 1696 kom til Kemnitz i Sacsen, ikke langt fra det senere Herrnhut. Sognets adelsfamilie var pietistisk vakt, og havde slægtsforbindelse til grev Zinzendorf, der ofte besøgte M. og kaldte ham: „…en i trængslernes ovn prøvet kristen“. M. døde som sognepr. i Kemnitz 24. feb. 1734. Gravskriften over ham fortæller: „Minde over herr Johann Mentzer, som var ordentlig kaldet Sjælehyrde 1691 i Merzdorf, 1693 i Hauswalde, anno 1696 her i Kemnitz; han var første gang gift med jfr. Eva Maria Meindeli, anden gang med jfr. Anna Magdalena Ritzin, levede i lykkeligt Ægteskab med den Første, 5 År og 2 Måneder, med den Anden 29 År og 3 Måneder, blev velsignet med 13 Børn og 7 Børnebørn, af hvilke de 12 og den første Moder gør ham Selskab i Graven og i Himmelen. Hans korsfulde Liv, som Kristi korses Fjender særlig på det Sidste gjorde ham surt, afsluttedes ved et Slagtilfælde meget opbyggeligt“.

M. skrev en del salmer; der kendes mindst 32 af ham, som blev optaget i Reibersdorf-salmebogen 1750. 

A  5, 6  


Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Lovsange

5

O, havde jeg dog tusind tunger
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Johann Balthasar König 1738
Vågn op og slå på dine strenge

1

O, havde jeg dog tusind tunger
og alle toners bedste klang,
hvor skulle sjælens lyst og hunger
til Gud at prise denne gang
oprette sig et paradis
og mætte sig i Herrens pris!

2

Bevæges, alle grønne skove,
lad høre, hvert et blad, din lyd,
og hjælper mig min Gud at love,
slår sammen højt til sang og fryd!
I blomster, bøjer eders pragt
at ære med mig Herrens magt!

3

Hid, al den del, som sig kan røre
og drager ånde i sit bryst,
hid, hjælper mig min tak at gøre,
og låner mig enhver sin røst
til at ophøje nådens værk,
som har omringet mig så stærk!

4

Jeg har i mine levedage
haft mange store prøver på,
at du, min Gud, i fryd og plage
har ført mig; jeg bekende må,
du altid mig ved hånden fik,
når vandene til sjælen gik.

5

Bort, både verdens lyst og smerte!
I skal ej trykke mer mit sind,
til Himlen svinger sig mit hjerte
fra eder bort, for tronen ind;
al pris og ære være dig,
trofaste Gud i Himmerig!

6

Din godhed skal min sjæl kundgøre
til livets allersidste stund,
ja, når min tunge ej kan røre
sig mere i min svage mund
at prise dig, som den var van,
da stemmer jeg med sukke an.

7

Den ringe tak, jeg her kan give,
forsmå dog ej, min sjæleskat!
I Himlen skal det bedre blive,
når jeg får engletonen fat,
i høje kor jeg synger da
evindelig halleluja.

Johann Mentzer 1704. Hans Adolph Brorson 1742.
Jf. nr. 6.