HØR melodien

Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig
Arvid Pedersen
Paul Speratus

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Biografi


Pedersen, Arvid



f. o. 1500 i Skåne, antagelig i Lund, idet han indskrev sig i Wittenbergs universitetsmatrikel 1524 som „Vitus Petrus Londen(sis) Danus“. I Wittenberg studerede han sammen med den senere reformator i Viborg, Jørgen Sadolin, og oplevede Reformationens store salmegennembrud i 1524. Næste gang P. nævnes er 1542 som luthersk sognepr. v. Skt. Ibs Kirke på Bornholm. 1550 var han blevet provst, og man regner med, at han døde ml. 1554-58.

Antagelig vendte P. hjem fra Wittenberg i slutningen af 1520’erne og kunne derfor bidrage med 19 salmer til 1529-udgaven af Claus Mortensens salmesamling. P.’s salmer kom til at udgøre et selvstændigt afsnit, indledt med en fordanskning af Luthers salme over De ti Bud. Palladius udgav siden tre salmer af ham i samlingen: Tre merckelige Sange, som den lerde Mand Her Arued Persen paa Bornholm haffuer screffuit oc Doctor Peder Palladius haffuer offuerseet oc ladet prente 1554. P.’s salmearbejder er i tidens stil, men udmærker sig ved en vis rytme- og rimfornemmelse.

B  102, 133, 346, 434, 435, 488  


Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Syndernes forladelse - Guds kærlighed

488

Guds Søn kom ned fra Himmerig
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Førreformatorisk / Nürnberg 1524
Et trofast hjerte, Herre min

1

Guds Søn kom ned fra Himmerig,
han så til os i nåde,
vor gerning var uduelig,
den kunne os ej både;
vi derfor tror på Jesus Krist,
vort lys og salighed for vist,
han Himlen os forhverved.

2

At frygte Gud i allen stund,
vort håb til ham kun sætte,
at elske ham af hjertens grund
og ej hans ord forgætte,1
men elske Næsten som os selv,
det var Guds lov for hver en sjæl,
slet ingen den opfyldte.

3

Det måtte ske dog uden brøst,
hvis ej, var vi fortabte,
thi sendte os sin Søn til trøst
Gud Fader, som os skabte;
hvo på ham tror og bliver døbt,
til ham nu Himmerig er købt,
han aldrig skal fortabes.

4

Den tro er al vor ros for Gud,
men vil du den bevare
med håb, som deraf springer ud,
du ingen flid må spare;
af hjertet, ej med hånden blot,
din kærlighed gør Næsten godt,
om du af Gud er båren.

5

Du vente og tålmodelig
på, hvad Guds ord forjætter,
så du med glæde uden svig
i Guds hånd alting sætter,
som véd vor trang og ser vor tarv
og hjælper vist os til vor arv,
derpå du aldrig tvivle!

6

Og om du blev så syg i sind,
som på dig lå Guds vrede,
lad ingen skygge, intet skin
til mishåb dig forlede.
Med Herren strid den gode strid!
Han synes vred, men er dog blid,
thi lad dig ej forfærde!

7

I Jesu navn, hvordan det går,
bøj dine knæ for tronen,
og bed så smukt dit Fadervor,
Gud giver barnetonen,
og med et suk usigelig
Guds Ånd da går i bøn for dig,2
da får dit hjerte hvile.

Paul Speratus 1523. Arvid Pedersen 1529.
N.F.S. Grundtvig 1845.

1 glemme

2 Rom 8,26