HØR melodien

Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Biografi


Mynster, Frederik Ludvig



f. 2. dec. 1811 i København. F: overmedicus, professor Ole Hieronymus M. M: Anna Christine f. Liebenberg. M. brød sig ikke om at gå i skole, og kom derfor på landet hos sognepr. Westengaard i Pedersborg, og blev siden landvæsenselev i Sorø. Han blev ansat på Brahetrolleborg Gods, men tog så juridisk embedseks. 1835, var derefter fuldmægtig på Holcken­havn godskontor 1837, forvalter på Aagaard v. Slagelse 1839, samme på Bøstrup v. Slagelse året efter, hvor han selv købte en gård 1843, og ~ Caroline Birgitte Kirstine Hasle (d. 1880), som lær­te ham sprog og gjorde ham interesseret i litteratur. M. døde 23. dec. 1885.

M. udgav en række engelske værker i dansk oversættelse, bl.a.: Digte af Ossian I-II 1849-50, og en del af Luthers skrifter, bl.a. en fin overs. af: Luthers Psalmer 1863, hvorfra flere salmebøger hentede brugbart stof.

B  461, 487  


Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Syndernes forladelse - Guds kærlighed

487

Nu fryde sig hver kristen mand
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Johann Walter 1524
Lasse Lunderskov 1977
Hvad kan os komme til for nød

1

Nu fryde sig hver kristen mand
og springe højt af glæde!
Ja, lad os alle trindt om land
med liv og lyst nu kvæde!
For Gud, så god som han er stærk,
har gjort et herligt underværk,
betalt i dyre domme.

2

I Djævlens fængsel var jeg sat,
jeg var fordømt til døde,
min synd mig knuged dag og nat
med megen angst og møde;
jeg altid dybere sank ned,
der var ej vej til salighed,
i synden var jeg fangen.

3

Min dyd og gerning hjalp mig ej
den død at overvinde;
den stærke Djævel sagde nej,
han lod sig ikke binde;
jeg givet var i Fjendens vold,
han trued mig med syndens sold
og dom til evig pine.

4

Da ynked Gud i evighed
min jammer og elende,
han tænkte på barmhjertighed
og ville hjælp mig sende;
sit hjerte vendte han til mig
og kosted derpå faderlig
det kæreste, han havde.

5

Han talte til sin kære Søn:
Nu vil jeg mig forbarme;
drag ud, mit hjertes krone skøn,
vær frelser for den arme;
gå, hjælp ham ud af syndens nød,
og dræb for ham den bitre død,
og lad med dig ham leve!

6

Guds Søn sin Fader lydig var,
han kom til os på jorden,
født af en jomfru ren og klar,
han er min broder vorden;
så lønlig førte han sin magt,
bar alskens nød og liden pragt
for Djævelen at fange.

7

Nu siger han: Kom hid til mig,
tag evigt liv til gave!
Jeg led den bitre død for dig,
at du den arv skal have;
nu er jeg din, og du er min,
min bolig skal og være din,
os skal ej Fjenden skille.

Martin Luther 1523. Claus Mortensen 1528.
N.F.S. Grundtvig 1837. F.L. Mynster 1862.
C.J. Brandt 1888.