HØR melodien

Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Biografi


Mortensøn, Claus



(Tøndebinder) f. o. 1499 i Malmø. F: Morten Wernichsen. M: Birgitte Johans­ datter. Faderen døde tidligt, og moderen giftede sig med Oluf Bødker, efter hvem M. fik tilnavnet „Tøndebinder“. 1524 omtales han som præst, så det må antages, at han blev uddannet v. Lunds domkapitel. Han uddannede sig videre på univ. i Kbh. hvor han blev indblandet i diskussionen om lutherdom contra reformkatolicisme, og holdt et par polemiske prædikener, så han fik prædikeforbud i hele Roskilde stift. Han vendte hjem til Malmø, og fik af bystyret stillet et kapel på Rådmandsmarken udenfor byen til rådighed. Der prædikede han første gang 29. aug. 1527, men tilstrømningen var for stor, og han prædikede derefter i Helligkorskapellet nærmere Malmø, hvor der dog heller ikke var plads nok. Med kongelig tilladelse fik han lov at prædike i Sankt Si­mons Kirke, hvor han begyndte at holde gudstjeneste på dansk og med danske salmer – hvilke ved man ikke. S.å. ~ Elisabeth Hansdatter (d. 1559). Biskoppen greb ind, og sendte M. på efteruddannelse. Han og munken Hans Olufsen (kal­det Spandemager) rejste til den lutherske præsteskole i Haderslev i efteråret 1527. Opholdet varede trekvart år, men hvad kurset nærmere bestod i, kan der kun gisnes om. Den eneste efterretning er den viborgensiske gråbrødrekrønikes hadske bemærkning om, at Mortensen og Olufsen i Haderslev „inddrak danske viser og det lutherske kætteris gift“, troligt har de fået en solid indføring i evangelisk teologi, og lært de evangeliske salmer, man overhovedet kendte. Måske har de selv bidraget til fordanskningen af nogle af dem – en kendsgerning er det, at de hjemme i Malmø 1528 lod trykke to liturgiske bøger: en gudstjenesteordning ‘Thet cristelighe messze embedhe paa danssce’ med de faste salmer til gudstjenesten, og en lille salmebog med salmer på dansk, fortrinsvis til tidesang og anden anledning. Allerede året efter blev salmebogen forøget.

M. fik nu Sankt Petri Kirke til rådighed søndag eftermiddag, og her holdtes dansk gudstjeneste med prædiken og nadver efter luthersk skik. 1529 blev den katolske sognepr. med kongelig tilladelse købt ud, og M. indsat i hans embede. Flere evangeliske teologer blev tilkaldt (Fr. Wormordsen og P. Lau­renssen) og en luthersk præsteskole oprettet. Da reformationen havde befæstet sig, blev M. provst, men nedlagde embedet 1541 pga. strid om lønnen. Efter sin første hustrus død ~ Bengta Willemsdatter (d. 1564), ~ Elisabeth Fransdatter. Han prædikede en tid i et par landsogne, og døde 1575. På hans gravsten i Malmø kaldes han: ‘den papistiske kults ødelægger, det fornyede evangeliums plantør’.

M.’s liturgiske arbejde indbefattede salmer, men man kan ikke vide præcis hvilke og hvor mange han selv har oversat, bearbejdet eller måske digtet. Da intet salmetryk fra Haderslevskolen er bevaret, står M’s (og Olufsens) Malmøbøger 1528-29 som begyndelsen til den evangelisk-lutherske salmesang på dansk.

B  108, 115, 301, 487  


Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Syndernes forladelse - Guds kærlighed

487

Nu fryde sig hver kristen mand
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Johann Walter 1524
Lasse Lunderskov 1977
Hvad kan os komme til for nød

1

Nu fryde sig hver kristen mand
og springe højt af glæde!
Ja, lad os alle trindt om land
med liv og lyst nu kvæde!
For Gud, så god som han er stærk,
har gjort et herligt underværk,
betalt i dyre domme.

2

I Djævlens fængsel var jeg sat,
jeg var fordømt til døde,
min synd mig knuged dag og nat
med megen angst og møde;
jeg altid dybere sank ned,
der var ej vej til salighed,
i synden var jeg fangen.

3

Min dyd og gerning hjalp mig ej
den død at overvinde;
den stærke Djævel sagde nej,
han lod sig ikke binde;
jeg givet var i Fjendens vold,
han trued mig med syndens sold
og dom til evig pine.

4

Da ynked Gud i evighed
min jammer og elende,
han tænkte på barmhjertighed
og ville hjælp mig sende;
sit hjerte vendte han til mig
og kosted derpå faderlig
det kæreste, han havde.

5

Han talte til sin kære Søn:
Nu vil jeg mig forbarme;
drag ud, mit hjertes krone skøn,
vær frelser for den arme;
gå, hjælp ham ud af syndens nød,
og dræb for ham den bitre død,
og lad med dig ham leve!

6

Guds Søn sin Fader lydig var,
han kom til os på jorden,
født af en jomfru ren og klar,
han er min broder vorden;
så lønlig førte han sin magt,
bar alskens nød og liden pragt
for Djævelen at fange.

7

Nu siger han: Kom hid til mig,
tag evigt liv til gave!
Jeg led den bitre død for dig,
at du den arv skal have;
nu er jeg din, og du er min,
min bolig skal og være din,
os skal ej Fjenden skille.

Martin Luther 1523. Claus Mortensen 1528.
N.F.S. Grundtvig 1837. F.L. Mynster 1862.
C.J. Brandt 1888.