HØR melodien

Se salmens tekst:
460. Jesus, din søde forening ...
Vælg melodi:
 Johann Balthasar König 173...
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Johann Ludwig Konrad Allendorf
Peder Jacobsen Hygom

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Biografi


Hygom, Peder Jacobsen



f. 28. nov. 1692 i Hygum v. Ribe. F: provst Jacob H. M: Karen Jensdatter f. Buch. Sin tidlige skolegang fik han i hjemmet, derefter i præsten Peder Wöldikes private latinskole i Sommersted. 1710 begyndte han det teologiske studium v. univ. i Kbh. og tog eksamen 1714. Dér stiftede han bekendtskab m. brødrene Bro­der og Hans Adolph Brorson. Efter supplerende studier i Kiel blev H. ka­pel­lan hos provst Wellejus i Lintrup, og 1719 ~ med datteren Karen. Han efter­fulgte svigerfaderen som sognepræst i Lintrup, men blev kapellan for sin nu alderstegne far i Hygum 1732. H’s pietistiske prædiken vakte både tilslutning og modstand, og der blev klaget over ham til biskop Anchersen i Ribe, der 1735 visiterede skole og kirke og fik parterne forligt. H. flyttede året efter til Århus som sognepr. v. Vor Frue Kirke og provst for Ning Herred, men blev 1737 kaldet til stiftsprovst i Aalborg, hvor Broder Brorson nys var blevet biskop. 1738 blev han udpeget til biskop for Akershus stift i Norge, men inden han nåede at flytte, kaldte man ham til biskop i Århus. Han døde dér 8. jun. 1764.

H. var først og fremmest præst og embedsmand, hvilket fremgår af den be­varede korrespondance og indberetninger til generalkirkeinspektionskollegiet. I embedsdagbogen i Lintrup sogn står der, at han er forfatter til salmen „Jesus, din søde forening at smage“; det er i så fald den eneste salme, der kendes fra hans hånd.

A  460  


Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

De helliges samfund - Nadver

460

Jesus, din søde forening at smage
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Johann Balthasar König 1738

1

Jesus, din søde forening at smage
længes og trænges mit hjerte og sind;
riv mig fra alt, hvad mig holder tilbage,
drag mig i dig, min begyndelse, ind!
Vis mig ret klarlig min jammer og møje,
vis mig fordærvelsens afgrund i mig,
at sig naturen til døden kan bøje,
ånden alene må leve for dig!

2

Styrk mig ret kraftig i sjælen herinde,
at jeg kan finde, hvad Ånden formår;
tag dig til fange min tale og sinde,
led mig, og lok mig, så svag som jeg går!
Mig og hvad mit er jeg gerne vil miste,
når du alene i hjertet må bo,
og sig omsider på døren må liste
hvad som forstyrrer min inderlig ro.

3

O, hvo der kunne det ene kun lære:
sig at opofre med hjerte og hu!
O, måtte Jesus mig alting kun være,
jeg er desværre langt borte endnu!
Jesus, som gav mig et hørende øre,
ræk mig tillige din kraftige hånd,
at jeg min vandring herefter må føre
ret som en kristen i helligheds ånd.

4

Hør dog, o Jesus, din klagende due,
hyrde, opsøg dit vildfarende lam,
vær mig blandt myrra en læskende drue,1
lutre mit hjerte fra synd og fra skam!
Lad mig i bogstavens væsen ej blive,2
som kun gør udvortes ærbar og fin,
Ånden lad Loven i hjertet indskrive,
at jeg i sandhed må kalde mig din!

5

Jesus, når vil du dog skaffe mig hvile?
Byrden den trykker, ak, tag mig den af!
Når skal jeg se dig ret venlig at smile?
Rejs dig at true det brusende hav!
Kærligste Jesus, du må dig forbarme,
skjul dog ej evig dit ansigt for mig!
Ædleste rigdom for åndeligt arme,
fyld det udtømmede hjerte med dig!

6

Lad mig, o Jesus, forgæves ej råbe!
Se dog, hvor sjælen er hungrig og træt!
Læskes den kan med en kærligheds-dråbe,
kald den din egen, så bliver jeg mæt!
Kærlig du sagde: De måtte forsmægte,
dersom jeg lader dem fastende gå.
Nåde og Sandhed! hvor kan du da nægte
sjælene smuler at styrke sig på?

7

Nådigste Jesus, nu vil jeg mig binde
fast til din dyre forjættelses pagt:
beder og leder, så få I og finde,
så har de sanddrue læber jo sagt;
jeg vil med kvinden fra Kanaans egne
efter dig råbe, til du bliver mild,
svarer: Jeg vil ej på værdighed regne,
amen, ja, amen, dig ske, som du vil!

J.L.C. Allendorf (?) 1712. P.J. Hygom 1740.
Bearbejdet 1845.

1 Mark 15,23

2 Rom 7,6