HØR melodien

Se salmens tekst:
432. Herre Gud Fader i Himlen ...
Vælg melodi:
 Thomas Laub 1922
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Hans Bagger
Thomas Linnemann Laub
Martin Luther

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Biografi


Laub, Thomas Linnemann



f. 5. dec. 1852 i Langaa v. Nyborg. F: sognepr. Hans Jørgen Trojel L. (d. 1863) M: Ernestine Deichmann f. Linnemann. Efter faderens død voksede L. op hos en slægtning i Fredericia, kom i byens latinskole, men blev student fra Sorø Akademi 1871. Han påbeg. det teologiske studium, valgte musikkonservatoriet, hvor han uddannede sig til organist 1873-76, og blev vikar for Berggreen i Trinitatis Kirke. 1882 foretog L. en studierejse til Italien, for at studere ældre kirkemusik. En lignende i 1886 gav ham blik for reformationsårhundredets melodier. 1884 var L. blevet organist v. Helligåndskirken, og 1891 efterfulgte han Niels W. Gade i det prestigefyldte organistembede v. Holmens Kirke, hvor han forblev indtil sin afsked i 1925. L. døde 4. feb. 1927 og er begr. på Gentofte Kirke­gård i et gravsted udformet efter middelalderligt forbillede.

Sammen m. Fr. Rung udgav L.: Sangmusik fra det 17. og 18. aarhundrede, og 1884 et principielt skrift om sin samtids musikundervisning, hvor han fremhævede forståelsen for ældre tiders tonesprog. Det blev optakten til hans epokegørende monografi: Om Kirkesangen 1887, fulgt af en række musikudgivelser, hvor han førte sine synspunkter ud i praksis. L.’s synspunkter var i høj grad kontroversielle i samtiden. I 1896 udgav han Salmemelodier i Kirkestil – en titel der ikke er uden brod mod datidens romantiske idealer. Hovedværket blev bogen Musik og Kirke 1920, hvori L. samlede sine synpunkter og formulerede dem i nøje sammenhæng med eksempler på den musikalske udførelse af dem. L. dannede skole; og på hans 70-års fødselsdag stiftedes Sam­fun­det Dansk Kirkesang, for at føre hans tanker videre. L. kom til at præge eftertidens sangopfattelse ikke blot i kirken men også skolens og højskolesangen blev på afgørende vis berørt af hans arbejde.

L. aspirerede på ingen måde til salmedigter. Men som en del af melodiarbejdet oversatte han de to vers af „En Rose saa jeg skyde“ fra Præto­rius, og på samme måde bearbejdede han fra tid til anden en tekst af hensyn til samklangen med melodien. L.’s salmearbejde er måske mest karakteristisk ved, at han nøje udvalgte de tekster, han satte melodi til – i klar be­vidsthed om, hvad der rummede tekstlig og indholdsmæssig kvalitet. Hans melodier har tillige evnet at fremdrage oversete og glemte salmer, og gøre dem umistelige.

B  115, 117, 218, 432  


Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

De helliges samfund - Gudstjenesten

432

Herre Gud Fader i Himlen (Litaniet)
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Thomas Laub 1922
Synges som vekselbøn mellem præsten (p) og menigheden (m).

1

Herre Gud Fader i Himlen!
Forbarm dig over os!
Herre Jesus, vor frelsermand!
Forbarm dig over os!
Herre Helligånd, vort lys og vor trøst!
Forbarm dig over os!
Vi har syndet med vore forfædre!
Vi har forskyldt din vredes domme!
O Herre, handl ikke med os efter vore synder!
Og betal os ikke efter vore misgerninger!
O Herre, hør vor bøn!
Og lad vor røst komme til dig!

Litaniet. Oldkirkelig græsk. Latin.
Martin Luther 1529. Dansk 1533.
Hans Bagger 1688. Thomas Laub 1922.