00.00 / 00.00
Se andre salmer | |||
 | Salmer med samme melodi(er) | ||
| Salmer af samme forfatter(e) | ||
Læs noter | |||
| Noter til salmeteksterne | ||
Læs om forfatterne | |||
| Gerhard Teerstegen | ||
| Harald Vilstrup | ||
Biografi
Teerstegen, Gerhard
f. 25. nov. 1697 i Mörs i Nederlandene, fra 1701 under Preussen. F: købmand Heinrich T. (d. 1703) M: Anna Cornelia f. Triboler. Han kom tidligt i latinskole, og lærte både græsk og hebraisk, og tog studentereks. allerede som 15-årig. Derefter kom han i købmandslære i Mühlheim v. Ruhr. Som udlært beg. T. 1717 egen forretning; men opgav det for et mere stilfærdigt liv, og blev silkebåndsvæver. Asketisk og forsagende kæmpede han med anfægtelser og tvivl, frastødt over konfessionernes og de kirkelige retningers magtkampe. En personlig vækkelse gav sig udslag i digtning og en pagt med Jesus, nedskrevet med T.’s eget blod, skærtorsdag aften 1724. Året efter begyndte han at tale v. opbyggelsesmøder, fik mange tilhørere, og der opstod vakte kredse andre steder. T. opgav væveriet, og drog omkring som lægprædikant og som korresponderende sjælesørger. I 1746 indrettede han et hus til varmestue og folkekøkken m. bolig på loftet til sig selv og en medhjælp, når han prædikede stod folk udenfor vinduerne, og på et tidspunkt nedskrev hele 8 skrivere hans ord. I et skrift tiltalte han direkte kong Frederik d. Store af Preussens samvittighed. Han lagde hele vægten på den enkeltes fromhed, og kom sjældent i kirke. Men han dyrkede ikke separatisme, og advarede sine tilhængere mod at bryde med deres kirke. T. døde 3. april 1769.
1733-53 udgav T. en række levnedsskildringer af fromme mænd og kvinder: ‘Auserlesene Lebensbeschreibungen heiliger Seelen I-III’. 1769-73 udkom en samlet udg. af T.’s prædikener: ‘Geistliche Brosamen, von des Herrn Tisch gefallen’. Han skrev en betragtelig mængde religiøs lyrik, samlet i: Geistliches Blumengärtlein inniger seelen; oder Kurze Schlussreimen, Betrachtungen und Lieder über allerhand Wahrheiten des inwendigen Christenthums, zur Erweckung, Stärkung und Erquickung in dem verborgenen Leben mit CHRISTO in GOTT 1729. Dens fire dele indeholdt 584 rimsprog, 60 poetiske meditationer over profetord fra Esajasbogen samt 33 salmer, der i senere udgaver forøgedes til i alt 111.
A 382, 421
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
De helliges samfund - Gudstjenesten
421
Gud er her til stede
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Joachim Neander 1680
Mel.: Joachim Neander 1680
1
Gud er her til stede!
Kom og lad os knæle
og med andagt for ham dvæle.
Gud er i vor midte!
Alt i os må tie
for hans røst at oppebie.
For hans magt,
lys og pragt
sønderknuste alle
må til fode falde.
Kom og lad os knæle
og med andagt for ham dvæle.
Gud er i vor midte!
Alt i os må tie
for hans røst at oppebie.
For hans magt,
lys og pragt
sønderknuste alle
må til fode falde.
2
Gud er her til stede!
Og keruber høje
for hans åsyn dybt sig bøje.
Hellig! Hellig! synger
alle himmelhære
og ham yder lov og ære.
Tør vel vi
stemme i
og vort offer bringe?
Hjælp, o Gud, os ringe!
Og keruber høje
for hans åsyn dybt sig bøje.
Hellig! Hellig! synger
alle himmelhære
og ham yder lov og ære.
Tør vel vi
stemme i
og vort offer bringe?
Hjælp, o Gud, os ringe!
3
Vi forsager villigt
verdens falske glæde,
hjælp os den at undertræde.
Lad vor sjæl og legem,
viljen, hele livet
dig til ære være givet:
at kun du
er fra nu
den, vi alle dage
stræber at behage.
verdens falske glæde,
hjælp os den at undertræde.
Lad vor sjæl og legem,
viljen, hele livet
dig til ære være givet:
at kun du
er fra nu
den, vi alle dage
stræber at behage.
4
Luft, som alt opfylder,
lys, hvori vi svæver,
liv, som alt igennembæver,
saligheders afgrund,
hav foruden bunde,
dybt i dig jeg går til grunde;
jeg i dig,
du i mig,
lad mig helt forsvinde,
dig kun se og finde!
lys, hvori vi svæver,
liv, som alt igennembæver,
saligheders afgrund,
hav foruden bunde,
dybt i dig jeg går til grunde;
jeg i dig,
du i mig,
lad mig helt forsvinde,
dig kun se og finde!
5
Sol, som inderst luer,
skønne hjerteflamme,
lad mig ret dit lys annamme,
at, som blomsten vender
sig mod lysets egne,
dig jeg finder alle vegne;
lad mig så
stille stå
og mit indre lade
i dit lysvæld bade.
skønne hjerteflamme,
lad mig ret dit lys annamme,
at, som blomsten vender
sig mod lysets egne,
dig jeg finder alle vegne;
lad mig så
stille stå
og mit indre lade
i dit lysvæld bade.
6
Lad mig, helt enfoldig,
fra det lave skilles,
al min trang i nåden stilles,
salv mig sjælens øje
til din Guddoms-enhed
klart at se i hjertets renhed,
at af by
over sky,
højt som ørne svæver,
det mod dig sig hæver!
fra det lave skilles,
al min trang i nåden stilles,
salv mig sjælens øje
til din Guddoms-enhed
klart at se i hjertets renhed,
at af by
over sky,
højt som ørne svæver,
det mod dig sig hæver!
7
Gør min ånd på jorden,
Herre, til din bolig,
gør den venlig, blid og rolig,
klar mig op, og giv mig,
o du evig nære,
dig at elske og at ære,
hvor jeg går,
sidder, står,
have dig for øje
og for dig mig bøje!
Herre, til din bolig,
gør den venlig, blid og rolig,
klar mig op, og giv mig,
o du evig nære,
dig at elske og at ære,
hvor jeg går,
sidder, står,
have dig for øje
og for dig mig bøje!
Gerhard Teerstegen 1729. Harald Vilstrup 1934.