HØR melodien

Se salmens tekst:
413. Vi kommer, Herre, til dig...
Vælg melodi:
 Erik Haumann 1982
 Strassburg 1525
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Lisbeth Inga Smedegaard Andersen, f. Eland

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Biografi


Andersen, Lisbeth Inga Smedegaard, f. Eland



f. 30. sep. 1934 på Frederiksberg, Kbh. F: Grosserer Frithjoff Eland, M: Karen Else Marie E. Student fra Herning Gymna­sium 1953, 1955 ~ Jens Smedegaard Andersen. cand.teol. År­hus Univ. 1979; bifag i kunsthist. sst. 1988. 1979 hjpr. Dansk Sømandskirke New York, USA. Studier på Union Theological Seminary sst. 1980 residerende kapellan Risskov Kirke, Århus. Sognepr. v. Holmens Kirke, Kbh. 1990-96.

A. har udgivet flere bøger om kristne motiver i billedkunsten, og om formidling af kristendom i nyere prædikener og salmedigtning. Tillige en række salme- og digtsamlinger: Vinterlys og tjørneblomst 1984, Du bor i vor dag 1988, Kranse af torne 1990. Klædt i støv 1993. Bag vinger af løvfald 1999. A.’s salmer er karakteriseret ved en hyppig brug af naturerfaringer som billeder på mentale tilstande, som konfronteres med temaer eller fortællinger fra evangelierne, og søger derigennem en poetisk sammenhæng mellem skabelsestro og evangelieforkyndelse. Hendes salmer er optaget i salmeantologier, sangbøger og salmebogstillæg.

A  22, 69, 131, 188, 248, 413, 717  


Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

De helliges samfund - Gudstjenesten

413

Vi kommer, Herre, til dig ind
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Erik Haumann 1982
Et trofast hjerte, Herre min

1

Vi kommer, Herre, til dig ind
fra dagligdagens pligter
med splittede og bange sind,
vi ved, hvor tit vi svigter.
Vi drages, ængstes, tvivler, tror
og tøver ved det smertespor,
vi ser i dine hænder.

2

Du gik bestandig blandt de små,
afmægtige og svage
som dem, vi ikke agter på
i nutids bitre dage.
Du modtar os, endskønt du ved
om trodsig selvretfærdighed,
med dine åbne hænder.

3

Du nægter os den onde fred,
vi modløst higer efter,
en kredsende urørlighed,
der lammer vore kræfter.
Forladelsen ved korsets blod
er aldrig bad i glemslens flod,
men dåb af nære hænder.

4

Vi ser i dine naglegab
den fred, du ene agter:
Befrielsen til fællesskab
med dem, der intet magter.
Du bryder trygheds velbehag
og åbner sindets spirelag
med dine strenge hænder.

5

Hvor skyldens torneskove gror,
som vildsomt krat sig breder,
får vi dog kraft fra dine ord
at rydde voksesteder,
så smertens sorte asketræ
må briste som en knop i læ
til blomst i dine hænder!

Lisbeth Smedegaard Andersen 1982.