HØR melodien

Se salmens tekst:
336. Vor Gud han er så fast e...
Vælg melodi:
 Joseph Klug 1533
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Martin Luther
Peder Hjort
Jakob Peter Mynster

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Biografi


Mynster, Jakob Peter



f. 8. nov. 1775 i København. F: hospitalsinspektør Christian Gut­zon Peter M. (d. 1777). M: Nicoline Frederikke Chri­stia­ne f. Ring (d. 1779). Efter faderens død blev hans mor ~ overlæge Fr. L. Bang, som efter hendes død giftede sig igen, men også denne hustru døde, og hans 3. hustru var kun 16 år, hvorfor hendes mor og ældre søster stod for husholdningen. M. voksede således op hos en stedfar og sin 2. stedmor. Stedfaderen drev ham ved privatundervisning til studentereks. som 15-årig, og han fik teol. embedseks. allerede 1794. Som 19-årig var han for ung til præsteembede, og blev i stedet huslærer hos grev J. G. Moltke, hvor han udbyggede sine studier. M. blev sognepr. i Spjellerup 1802. Intensiv læsning førte M. frem til et kristeligt erkendelsesgennembrud, og en begyndende skribentvirksomhed, i første omg. betragtninger over prædikenen. 1811 blev M. res. kapellan v. Frue Kirke i Kbh. (der henlå som ruin efter det engelske bombardement) og vakte opmærksomhed med sine prædikener i Trinitatis Kirke. Han var medstifter af Det danske Bibelselskab, un­derviste på Pastoralseminariet, deltog i oversættelsen af Det nye Testamente, og blev dr. theol. 1815. S.å. ~ Maria Frederica Franzisca Münter. M.’s fortsatte kar­riere – 1817 medl. af direktionen for universitetet og de lærde skoler, 1826 hofprædikant, 1828 kgl. konfessionarius – førte til udnævnelsen til Sjællands biskop 1834.  Han døde i embedet 30. jan 1854.

Mynsters bispetid blev præget af stadige livtag med Grundtvig og den tidlige grundtvigianismes kirkesyn; M. repræsenterede helt statskirkeligheden, og vendte sig mod både de grundtvigske frihedstanker og de gudelige vækkelser, og søgte også at håndhæve tvangsdåb af baptisternes børn. M. søgte at lede den rationalistisk dannede elite i kristelig retning, men med dens egne kulturåbne filosofiske begreber, og stod uforstående overfor den personlige lidenskab, som udtryktes af f.eks. Kierkegaard.

M. var bevidst om Evangelisk-kristelig Psalmebogs utilstrækkelighed, og havde allerede 1839 i forbindelse med sit udkast til en revideret ritual- og alterbog, samlet salmer til et mindre salmebogstillæg, men først i 1843 udgav han Udkast til et tillæg til den evangelisk-christelige Psalmebog (med kun en af Grundtvigs salmer). Forslaget var tænkt som et oplæg, men der kom kun få kvalificerede indlæg, til gengæld „en Mængde Bemærkninger, af hvilke Fleertallet var i den pietistiske Retning, og viste, hvor lidet en dannet Smag var almindelig i Præsteskabet“ skrev M. Den hidtidige ritualkommission (med M. som fmd.) blev (gen)nedsat 1842, nu med et salmebogstillæg som opgave, men begyndte først fra 1844 at revidere M.’s forslag, der blev udvidet fra 36 til 58 salmer, heraf 4 af Grundtvig. Arbejdet blev autoriseret som officielt salmebogstillæg 1845, og var inden årets udgang trykt i 113.262 ekspl. Det viser M. som sproglig bearbejder i samtidens smag, dog med opmærksomhed overfor salmernes originale versioner.

B  81, 176, 336  


Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Den hellige, almindelige kirke - Kirkens bevarelse

336

Vor Gud han er så fast en borg
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Joseph Klug 1533

1

Vor Gud han er så fast en borg,
han kan os vel bevare,
han var vor hjælp i al vor sorg,
vort værn i al vor fare;
den gamle fjende led
er nu for alvor vred,
stor magt og argelist
han samler mod os vist,
ej jorden har hans lige.

2

Vor egen magt ej hjælpe kan,
let kan os fjenden fælde;
men med os står den rette mand,
omgjordet med Guds vælde.
Det er den Herre Krist,
og sejer får han vist,
hærskarers Herre prud,
der er ej anden Gud,
han marken skal beholde.

3

Og myldred djævle frem på jord
og os opsluge ville,
vi frygter dog ej fare stor,
de deres trusler spilde;
lad rase mørkets drot
med løgn og mord og spot,
han har dog få't sin dom,
da Krist til jorden kom,
et ord ham nu kan fælde.

4

Guds Ord de nok skal lade stå
og dertil utak have,
thi Herren selv vil med os gå
alt med sin Ånd og gave;
og tage de vort liv,
gods, ære, barn og viv,
lad fare i Guds navn!
Dem bringer det ej gavn,
Guds rige vi beholder.

Sl 46
Martin Luther 1528.
Dansk 1533. Bearbejdet 1798.
P. Hjort 1840. J.P. Mynster 1845.