HØR melodien
Se salmens tekst:
334. Guds kirkes grund alene
Vælg melodi:
Samuel Sebastian Wesley 18...
H. O. C. Zinck 1801
334. Guds kirkes grund alene
Vælg melodi:
Samuel Sebastian Wesley 18...
H. O. C. Zinck 1801
Orgel, flerstemmigt
Piano, flerstemmigt
Piano, enstemmigt
00.00 / 00.00
Se andre salmer | |||
 | Salmer med samme melodi(er) | ||
| Salmer af samme forfatter(e) | ||
Læs noter | |||
| Noter til salmeteksterne | ||
Læs om forfatterne | |||
| Samuel John Stone | ||
| Severin Widding | ||
| Axel Rosendal | ||
Biografi
Widding, Severin
f. 16. okt. 1875 i Ulsø. F: sognepr. Laurits Severin Sørensen. M: Johanne Cathrine f. Vandel. (1910 antog W. sin farmors slægtsnavn: Widding). Med studentereks. 1893 fra Metropolitanskolen læste W. teologi og blev kandidat 1899. De flg. to år var han huslærer hos den danske gesandt i Wien, derefter vikarlærer på Roskilde Katedralskole. 1903 blev W. sømandspr. i Hamburg-Altona. 1904 ~ Nielsine Ellen Nielsen Glarbo (d. 1933). 1907 sognepr. i Tjele-Nr. Vinge v. Viborg, 1913 i Toreby på Lolland og 1923 i Tårbæk, Nordsjælland, hvor han døde 11. jan. 1936.
W.’s hovedinteresse var liturgi og salmekundskab, han indsamlede melodimateriale i Skandinavien og det slesvigske område. Sammen m. Chr. Ludwig og P. Severinsen udgav han Tillæg til Psalmebog for Kirke og Hjem 1913, hvor 42 af tillæggets 320 numre bestod i originalsalmer (7 stk.), bearbejdelser og oversættelser af W. Hans hovedværk blev: Dansk Messe, Tide- og Psalmesang 1528-1573 I-II, 1933.
B 334, 626
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Den hellige, almindelige kirke - Kirkens enhed
334
Guds kirkes grund alene
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Samuel Wesley 1864
Jeg ved, på hvem jeg bygger
Mel.: Samuel Wesley 1864
Jeg ved, på hvem jeg bygger
1
Guds kirkes grund alene
er Kristus, Gud og mand;
den er ej bygt af stene,
men skabt ved ord og vand
af ham, som kom at vinde
på jord sin himmelbrud
og gav sit blod for hende
at fri af trældom ud.
er Kristus, Gud og mand;
den er ej bygt af stene,
men skabt ved ord og vand
af ham, som kom at vinde
på jord sin himmelbrud
og gav sit blod for hende
at fri af trældom ud.
2
Den er endnu den samme,
har fælles kendingsråb
i hver en folkestamme:
én drot, én tro, én dåb.
Ét helligt navn den ærer,
ét brød den lever af,
ét håb i hu den bærer,
én nåde Gud den gav.
har fælles kendingsråb
i hver en folkestamme:
én drot, én tro, én dåb.
Ét helligt navn den ærer,
ét brød den lever af,
ét håb i hu den bærer,
én nåde Gud den gav.
3
Lad fjenderne kun bramme1
og smile med foragt,
når splid vil kirken lamme
og krænke Herrens pagt;
Guds folk dog vagter sætter
og spejder natten lang;
snart vendes tårenætter
til morgengry med sang.
og smile med foragt,
når splid vil kirken lamme
og krænke Herrens pagt;
Guds folk dog vagter sætter
og spejder natten lang;
snart vendes tårenætter
til morgengry med sang.
4
I ringe kår, i trængsel,
i kampens tummel hed,
den venter her med længsel
fuldendelse og fred.
Den beder Gud at virke
det syn, den hårdt attrår,
da Herrens sejerskirke
sin sabbatshvile får.
i kampens tummel hed,
den venter her med længsel
fuldendelse og fred.
Den beder Gud at virke
det syn, den hårdt attrår,
da Herrens sejerskirke
sin sabbatshvile får.
5
Ét er den allerede
med dig, treenig Gud,
og fælles, alt hernede,
med dem, som gik forud.
Dem kvæger alt din hvile,
vi færdes end på jord;
Gud, hjælp os did at ile,
hvor du i lyset bor!
med dig, treenig Gud,
og fælles, alt hernede,
med dem, som gik forud.
Dem kvæger alt din hvile,
vi færdes end på jord;
Gud, hjælp os did at ile,
hvor du i lyset bor!
Samuel John Stone 1866.
Severin Widding 1912. Axel Rosendal 1949.
Severin Widding 1912. Axel Rosendal 1949.
1 prale, juble