• Salmeoversigt
• Om salmebogen online
• Historie

• Forside
• Brug siden
• Tekstlæser
• Kontakt

Forsiden >

Schmolck, Benjamin

f. 21. dec. 1672 i Brauchitschdorf i Schlesien. F: sognepr. Mar­tin S. M: Rosine f. Dehmel (d. 1676). Efter underskole og god gymnasial uddannelse, prædikede han sig til et treårigt studie­legat, og begyndte teologistudiet i Leipzig, men droges kraftigt mod naturvidenskab og medicin. Hans versekunst gav ham både status og indtægter som lejlighedsdigter, men han blev kaldt hjem 1697 som medhjælp hos faderen, og omkr. 1700 var han formelt hjælpepræst i fødesognet. 1702 ~ Anna Rosi­na Reh­wald, og fik lovning på sognekaldet efter faderen. S.å. blev S. imidlertid kaldt til Schweidnitz som diakon ved Fredskirken, en af de tre, der havde overleveret modreformationens hårdhændede fordrivelse af de lutherske præster, og overdragelsen af kirkerne til katolikker. S. blev i Schweid­nitz resten af livet, og avancerede efterhånden til pastor primarius og skoleinspektor. Efter to slagtilfælde blev han hhv. lammet og blind, og døde 12. feb. 1737.

S. har efterladt hele 12 salmesamlinger, hvis omfangsrige titler her er forkortet: Heilige Flammen der himmlischen gesinnten Seele 1704. Der lustige Sabbath 1712. Das in gebundenen Seuffzern mit GOtt verbundene andächtige Hertze 1715. Eines andächtigen Herzens Schmuck und Asche 1716. Geistlicher Wanderstab des Sionitischen Pilgrims 1717. Freuden-Oel in Traurigkeit 1720. Schöne Kleider für einen betrübten Geist 1723. Mara und Manna 1726. Bochim und Elim 1731. Kleine Harpffe 1732. Klage und Reigen 1734. Rosen nach den Dornen 1735. Schmolck skrev i alt omkring 1200 salmer.

A  312, 627