HØR melodien

Se salmens tekst:
306. O Helligånd, kom til os ...
Vælg melodi:
 Philipp Nicolai 1599
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Michael Schirmer
Søren Jonæsøn

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Biografi


Jonæsøn, Søren



f. 14. apr. 1656 i Århus. F: købmand, senere hospitalsforst. i Kbh Jonas Søren­sen. M: Christine Leegaard. J. blev student i Århus, og fik 1678 teologisk attestats med første karakter fra Kbh.s Univ. 1680-82 var J. på tidens obligate dannelsesrejse sammen med to sønner af professor Rasmus Vinding, og blev efter hjemkomsten hovmester i en anden af tidens indflydelsesrige familier, hvilke formodentlig stod bag, at han allerede 1691 blev sognepr. ved Roskilde Domkirke og provst i Sømme herred. S.å. ~ Anna Pedersdatter (d. 1692). Året efter tog han magistergrad og fik samme rang som sognepræsterne i Kbh. 1694 ~ Ellen Fleischer. J. døde 27. maj 1717, og er begr. i Roskilde Domkirke.

J.’s første udgivelse var et digt: Den Prophete Jonas udi Danske Vers forfattet 1680. Tænkeligt har han skrevet flere digte, og været kendt for det; ikke alt fra den tid er bevaret. 1684 udgav han en kort biografi af Rasmus Vinding, der havde hjulpet ham frem; men først og fremmest er J.’s navn knyttet til salmehistorien. Det var ham, der fik overdraget opgaven at tilvejebringe en ny salmebog, da Kingos Vinterpart var blevet kasseret i 1690. Diskret; der eksisterer ingen skriftlig forordning; men i J.’s håndskrevne forslag har han noteret: „Befalet at giøres 2. Nov. 91“ og derefter afleveringsdatoen: „Ofverskreven [afsendt] d. 1. jan. 93“. J. gik ud fra Cassubens salmebog 1677, der rummede stort set alle de danske salmer, der fandtes på det tidspunkt. Han lod et ekspl. indbinde med hvide blade, hvorpå han noterede, hvilke salmer der skulle videreføres, samt evt. bearbejdelser, hvis han ikke fandt teksten god nok. De klassiske reformationssalmer pillede han ikke ved. I så henseende har han fået samme direktiv som i sin tid Kingo. Som Kingo indså J. at der manglede fest- og højtidssalmer. Kingo havde selv digtet, hvad der manglede; men dem mente J. ikke at turde bruge. I stedet anskaffede han sin tids nyeste og mest om­fangsrige tyske salmebog: Lüneburgisches Gesangbuch 1686, som indeholdt 2000 salmer, og derfra oversatte han, hvad han manglede. (Ved J.’s død blev hans bogsamling gjort op, og blandt de 367 bind var der udover de to nævnte, blot tre salmesamlinger – Brunsmands ‘Siungende himmel-Lyst’, Sveg­nings ‘Aurora’ og Kingos Vinterpart, som han omhyggeligt gik udenom. I hans færdige salmebogsforslag var der ikke en eneste af Kingos, heller ikke fra Siungekorene blandt de 266 salmer, J. lagde frem. Forslaget blev antagelig sendt til Det teologiske fakultet for censur, men ingenting skete. I 1696 blev der nedsat en salmebogskommission af fremtrædende præster i hovedstaden, bl.a. J.’s svigerfar, og her blev kun 9 salmer fra J.’s arbejde taget ind i den endelige salmebog (1699). De holdt sig til gengæld længe; faktisk er kun en enkelt gået ud af brug.

B  204, 221, 297, 306, 311, 314, 500.  


Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Troen på Gud Helligånd - Bøn til Helligånden

306

O Helligånd, kom til os ned
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Af højheden oprunden er

1

O Helligånd, kom til os ned,
din bolig du i os bered
ved ordets lys og stjerne!
O Guddoms-glans, som mørknes ej,
giv, at vi sandheds himmelvej
ved dig må følge gerne!
Dit skin hvert trin
os ledsager og forjager
mørkets tanker,
som i vore hjerter vanker.

2

Du yndig dug, fald til os ned,
velsign vor tro med frugtbarhed,
lad kærlighed tiltage,
at hver en sjæl forbunden må
i pagten med sin næste stå
i alle livets dage!
Men strid og splid,
som bedrøver og berøver
dig din ære,
lade fjern du fra os være!

3

Lad os i troens hellighed
opnå vort levneds mål og méd,
og giv os denne nåde,
at vi herefter kende må,
hvor vi umuligt kan bestå,
om kødet selv må råde!
Bøj du vor hu
til din lære, dig til ære,
hjælp at prise
Gud, og hver mand godt bevise!

Michael Schirmer 1640.
Søren Jonæsøn 1693 og 1697.