00.00 / 00.00

Se andre salmer | |||
![]() | Salmer med samme melodi(er) | ||
![]() | Salmer af samme forfatter(e) | ||
Læs noter | |||
![]() | Noter til salmeteksterne | ||
Læs om forfatterne | |||
![]() | Georg Werner | ||
![]() | Søren Jonæsøn | ||
Biografi
Jonæsøn, Søren
f. 14. apr. 1656 i Århus. F: købmand, senere hospitalsforst. i Kbh Jonas Sørensen. M: Christine Leegaard. J. blev student i Århus, og fik 1678 teologisk attestats med første karakter fra Kbh.s Univ. 1680-82 var J. på tidens obligate dannelsesrejse sammen med to sønner af professor Rasmus Vinding, og blev efter hjemkomsten hovmester i en anden af tidens indflydelsesrige familier, hvilke formodentlig stod bag, at han allerede 1691 blev sognepr. ved Roskilde Domkirke og provst i Sømme herred. S.å. ~ Anna Pedersdatter (d. 1692). Året efter tog han magistergrad og fik samme rang som sognepræsterne i Kbh. 1694 ~ Ellen Fleischer. J. døde 27. maj 1717, og er begr. i Roskilde Domkirke.
J.’s første udgivelse var et digt: Den Prophete Jonas udi Danske Vers forfattet 1680. Tænkeligt har han skrevet flere digte, og været kendt for det; ikke alt fra den tid er bevaret. 1684 udgav han en kort biografi af Rasmus Vinding, der havde hjulpet ham frem; men først og fremmest er J.’s navn knyttet til salmehistorien. Det var ham, der fik overdraget opgaven at tilvejebringe en ny salmebog, da Kingos Vinterpart var blevet kasseret i 1690. Diskret; der eksisterer ingen skriftlig forordning; men i J.’s håndskrevne forslag har han noteret: „Befalet at giøres 2. Nov. 91“ og derefter afleveringsdatoen: „Ofverskreven [afsendt] d. 1. jan. 93“. J. gik ud fra Cassubens salmebog 1677, der rummede stort set alle de danske salmer, der fandtes på det tidspunkt. Han lod et ekspl. indbinde med hvide blade, hvorpå han noterede, hvilke salmer der skulle videreføres, samt evt. bearbejdelser, hvis han ikke fandt teksten god nok. De klassiske reformationssalmer pillede han ikke ved. I så henseende har han fået samme direktiv som i sin tid Kingo. Som Kingo indså J. at der manglede fest- og højtidssalmer. Kingo havde selv digtet, hvad der manglede; men dem mente J. ikke at turde bruge. I stedet anskaffede han sin tids nyeste og mest omfangsrige tyske salmebog: Lüneburgisches Gesangbuch 1686, som indeholdt 2000 salmer, og derfra oversatte han, hvad han manglede. (Ved J.’s død blev hans bogsamling gjort op, og blandt de 367 bind var der udover de to nævnte, blot tre salmesamlinger – Brunsmands ‘Siungende himmel-Lyst’, Svegnings ‘Aurora’ og Kingos Vinterpart, som han omhyggeligt gik udenom. I hans færdige salmebogsforslag var der ikke en eneste af Kingos, heller ikke fra Siungekorene blandt de 266 salmer, J. lagde frem. Forslaget blev antagelig sendt til Det teologiske fakultet for censur, men ingenting skete. I 1696 blev der nedsat en salmebogskommission af fremtrædende præster i hovedstaden, bl.a. J.’s svigerfar, og her blev kun 9 salmer fra J.’s arbejde taget ind i den endelige salmebog (1699). De holdt sig til gengæld længe; faktisk er kun en enkelt gået ud af brug.
B 204, 221, 297, 306, 311, 314, 500.
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Troen på Gud Helligånd - Helligåndens gerning
297
I kristne, som bekende
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Guds godhed vil vi prise
Mel.: Guds godhed vil vi prise
1
I kristne, som bekende
den Guds enbårne Søn,
se, han os monne sende
en gave, som er skøn:
den værdig Helligånd,
som os al sandhed lærer,
som troens gnist formerer,
som Jesus vise kan.
den Guds enbårne Søn,
se, han os monne sende
en gave, som er skøn:
den værdig Helligånd,
som os al sandhed lærer,
som troens gnist formerer,
som Jesus vise kan.
2
Gud gav sit ord det rene,
som viser os vor synd,
men vi ved Ånden ene
får ordets rette fynd.
O store miskundhed!
Nu kan vi Jesus kende,
nu kan vort hjerte brænde
til Gud i kærlighed.
som viser os vor synd,
men vi ved Ånden ene
får ordets rette fynd.
O store miskundhed!
Nu kan vi Jesus kende,
nu kan vort hjerte brænde
til Gud i kærlighed.
3
Den kærlighed, o Herre,
i hjertet prent os så,
at vi ej fra din lære
og ordets veje gå!
Lad dine læbers lyd
os så i øren klinge,
at sjælen sig må svinge
til dig i Åndens fryd!
i hjertet prent os så,
at vi ej fra din lære
og ordets veje gå!
Lad dine læbers lyd
os så i øren klinge,
at sjælen sig må svinge
til dig i Åndens fryd!
4
O hjertets rette glæde,
du værdig Himmel-gæst,
skal korsets vej vi træde,
vær du da hjertet næst!
Ja, og i dødens krig,
når kraften vil forsvinde,
o, lad da troen vinde
og blive sejerrig!
du værdig Himmel-gæst,
skal korsets vej vi træde,
vær du da hjertet næst!
Ja, og i dødens krig,
når kraften vil forsvinde,
o, lad da troen vinde
og blive sejerrig!
Georg Werner 1639.
Søren Jonæsøn 1693.
Søren Jonæsøn 1693.