HØR melodien
Orgel, flerstemmigt
Piano, flerstemmigt
Piano, enstemmigt
00.00 / 00.00
Se andre salmer | |||
 | Salmer med samme melodi(er) | ||
| Salmer af samme forfatter(e) | ||
Læs noter | |||
| Noter til salmeteksterne | ||
Læs om forfatterne | |||
| Jens Rosendal | ||
Biografi
Rosendal, Jens
f. 17. maj 1932 i Torslev, Vendsyssel. F: gårdejer Johannes R. M: Margrethe F. Thomsen. Efter skolen kom R. i købmandslære, men valgte lærereks. fra Nr. Nissum Seminarium 1954, hvorefter han blev folkeskolelærer i Brøndbyøster. 1961 blev han førstelærer på Jersie Skole, og siden skoleinsp. 1965-89 var R. lærer v. Løgumkloster Højskole, og derefter på Jaruplund Højskole indtil 1995.
R.’s første salmer blev udgivet i: Salmer og sange fra vor tid (Løgumklostersangbogen) 1974. Han har siden udgivet en del lyriksamlinger, hvor det religiøse og kristelige stadig er nærværende i digtene: ‘Håbet spiller på fløjte’ og: ‘Et stykke af virkeligheden’ 1978. ‘12 danske sange’ 1979. ‘Vendepunkt’ 1982. ‘Lad os kalde dem engle’ 1985. ‘Da blomstrer rosen’ 1987. ‘Tidevand’ 1990. ‘Livets herredømme’ 1991. ‘Vadehavssange’ 1993. Hertil kommer korværker og cd-indspilninger, ligesom sange af R. er optaget i Folkehøjskolens Sangbog, DGI-Sangbogen, både Venstres Sangbog og Arbejdersangbogen, samt en række lokale og foreningssangbøger. R. har modtaget Den folkelige sangs Pris 1995, Ballum-prisen 1996, Johan Ottesens Pris til Danskhedens Fremme, og: Linde-Diplomet 1999.
Egentlige salmeudgivelser: 12 danske salmer 1986. Igennem tidens virvar. 15 danske salmer 1999. Evangeliesange I, 2002 og: II 2003, som er planlagt til at skulle omfatte sangtekster over begge tekstrækkers evangelier.
Salmer af R. er optaget i bl.a. De unges Sangbog, Teen-Sangbogen, Tillæg til Den Danske Salmebog 1994, Salmer og sange i skole og kirke 2000.
A 28, 330
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Troen på Gud Fader - Skabelsen og forsynet
28
De dybeste lag i mit hjerte
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Jens W. Pedersen 1988
Mel.: Jens W. Pedersen 1988
1
De dybeste lag i mit hjerte
er længsel, umålelig stor.
Jeg rækker mod vigende himle
og følger umulige spor.
Et sted må det findes, det lærred,
som spænder sit billede op,
et sted må dét være i verden,
som fylder mit sind og min krop.
er længsel, umålelig stor.
Jeg rækker mod vigende himle
og følger umulige spor.
Et sted må det findes, det lærred,
som spænder sit billede op,
et sted må dét være i verden,
som fylder mit sind og min krop.
2
De dybeste lag i mit hjerte
har set et forklarelsens land,
hvor alt var et fuldkomment billed,
og lykken var evig og sand,
men kun som et glimt, som en lysning,
der strøg over marker og vand.
I strejf lå mit landskab forklaret
som livets og kærligheds land.
har set et forklarelsens land,
hvor alt var et fuldkomment billed,
og lykken var evig og sand,
men kun som et glimt, som en lysning,
der strøg over marker og vand.
I strejf lå mit landskab forklaret
som livets og kærligheds land.
3
Er billedet til som en kalden,
der rammer mig langvejsfra?
Et paradis, fjernt og forsvundet
fra slægten, jeg stammer af?
Er kaldet kun ekko af drømme,
den ø, som er intetsteds til,
så har den dog morgenens klarhed
og kræfter, som aldrig går til.
der rammer mig langvejsfra?
Et paradis, fjernt og forsvundet
fra slægten, jeg stammer af?
Er kaldet kun ekko af drømme,
den ø, som er intetsteds til,
så har den dog morgenens klarhed
og kræfter, som aldrig går til.
4
Min Gud, som jeg kalder den mester,
der maler mig morgenens drøm,
det spekter, jeg ikke behersker,
af længsel urolig og øm,
som spænder de strenge i hjertet,
der aldrig vil klinge ud,
som synger og smerter og kalder
og længes mod Herren, min Gud!
der maler mig morgenens drøm,
det spekter, jeg ikke behersker,
af længsel urolig og øm,
som spænder de strenge i hjertet,
der aldrig vil klinge ud,
som synger og smerter og kalder
og længes mod Herren, min Gud!
5
Du, skabelsens Gud, som vil bøje
dig ned til din verden i dag.
Du, Skaber, som åbner mit øje
og kender mit hjertes slag.
Din Ånd over lande og have,
din kalden på skabningen selv
er lyden i alt det, du skabte
i blodets og flodernes væld.
dig ned til din verden i dag.
Du, Skaber, som åbner mit øje
og kender mit hjertes slag.
Din Ånd over lande og have,
din kalden på skabningen selv
er lyden i alt det, du skabte
i blodets og flodernes væld.
6
Så mød mig en skabelsens morgen
her midt i mit goldeste land,
og knus mig i selviskheds ørken,
skab du så, som Skaberen kan.
At uro kan vendes til glæde,
min længsel til det, jeg formår:
at rejse mig nyskabt og leve
på jorden, mens dagene går.
her midt i mit goldeste land,
og knus mig i selviskheds ørken,
skab du så, som Skaberen kan.
At uro kan vendes til glæde,
min længsel til det, jeg formår:
at rejse mig nyskabt og leve
på jorden, mens dagene går.
Jens Rosendal 1990.