00.00 / 00.00
Se andre salmer | |||
 | Salmer med samme melodi(er) | ||
| Salmer af samme forfatter(e) | ||
Læs noter | |||
| Noter til salmeteksterne | ||
Læs om forfatterne | |||
| Lampert Gedicke | ||
| Hans Adolph Brorson | ||
Biografi
Gedicke, Lampert
f. 6. jan. 1683 i Gardelegen, Altmark n. f. Magdeburg. F: superintendent. Efter skolegang i Fürstenwalde, og gymnasiet i Berlin (hvis rektor var salmedigteren Joachim Lange), begyndte G. det teologiske studium under A. Francke i Halle. Her skrev han sine første salmer. Efter studierne blev han lærer ved Vajsenhuset i Halle og siden hovmester i Berlin. I 1705 blev G. feltpræst i den preussiske armé, og deltog i den spanske arvefølgekrig, hvorefter han blev tilknyttet Garnisonskirken i Berlin som præst ved kirken og hospitalet og lærer ved Vajsenhuset. 1717 blev han udnævnt til feltprovst for hele Preussen.
Kongen, Friedrich Wilhelm, blev af og til i kirken efter gudstjenesten, og overværede G.’s katekisationer med soldaterne. Var svarene gode, hørtes kongens bifald, i modsat fald kunne han råbe: „Dummkopf!“ ned i kirken. Historien melder ikke, om det var soldaten eller præsten kongen sigtede til …
1733 befalede kongen G. at hvert soldatertelt skulle have et eksemplar af Det Nye Testamente indbundet med en samling på 30-40 af de bedste og mest kendte salmer. Tillige skulle G. affatte seks korte og kraftige morgen- og aftenbønner, som den jævne soldat kunne forstå og lære – ‘til når man ligger i felten, nar man ligger i garnison, når man marcherer, når man går i slaget, når man belejres, og til når der kommanderes angreb’. Dermed begyndte den tyske militære sang- og salmebog.
G. døde 21. febr. 1735 og blev bisat i Berlins Garnisonskirkes krypt sammen med hærens generaler.
A 23
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Troen på Gud Fader - Skabelsen og forsynet
23
Hvor Gud mig fører, går jeg glad
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Guds Søn kom ned fra Himmerig
Mel.: Guds Søn kom ned fra Himmerig
1
Hvor Gud mig fører, går jeg glad,
han, ikke jeg, skal råde,
jeg kalder alle tider, hvad
min Gud mig skikker, nåde.
Gud fører mig dog lige hjem,
thi går jeg altid trøstig frem
og på hans hjerte lider.
han, ikke jeg, skal råde,
jeg kalder alle tider, hvad
min Gud mig skikker, nåde.
Gud fører mig dog lige hjem,
thi går jeg altid trøstig frem
og på hans hjerte lider.
2
Hvor Gud mig fører, vil jeg mig
ham ganske overgive,
og synes sagen underlig,
han ved dog frem at drive,
hvad han med mig bestemte alt,
før jeg af moders liv blev kaldt,
jeg er jo ej min egen.
ham ganske overgive,
og synes sagen underlig,
han ved dog frem at drive,
hvad han med mig bestemte alt,
før jeg af moders liv blev kaldt,
jeg er jo ej min egen.
3
Hvor Gud mig fører, er i tro
og håb mit hjerte stille,
i mig hans egen kraft vil bo,
hvad kan mig fra ham skille?
Thi fatter jeg et trøstigt mod,
fordi Guds vej er altid god,
ja, vist den allerbedste.
og håb mit hjerte stille,
i mig hans egen kraft vil bo,
hvad kan mig fra ham skille?
Thi fatter jeg et trøstigt mod,
fordi Guds vej er altid god,
ja, vist den allerbedste.
4
Hvor Gud mig fører, vil jeg gå,
om foden skulle brænde;
kan jeg det forud ej forstå,
til sidst jeg dog skal kende,
at det er idel trofasthed,
hvor han mig fører op og ned:
det er min troes anker.
om foden skulle brænde;
kan jeg det forud ej forstå,
til sidst jeg dog skal kende,
at det er idel trofasthed,
hvor han mig fører op og ned:
det er min troes anker.
Lampert Gedicke 1711.
Hans Adolph Brorson 1742.
Hans Adolph Brorson 1742.