HØR melodien

Se salmens tekst:
209. Et kors det var det hårde...
Vælg melodi:
 A. P. Berggreen 1828
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Ernst Christian Richardt

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Biografi


Richardt, Ernst Christian



f. 25. maj 1831 i København. F: grosserer Andreas Emanuel R. M: Elisa Margrethe f. Christensen. Fra Borgerdydskolen på Chri­stianshavn, hvor han fik P. Heise som livslang kammerat, der siden satte mange af hans digte i melodi, blev R. student 1848, og begyndte teologisk studium, men blev indfanget af hovedstadens selskabsliv, hvor han ofte optrådte som lejlighedsdigter. Det samme var tilfældet i studenterforeningerne og på de nordiske studentermøder. Først i 1857 tog han en kneben embedseksamen. Hans sange, vaudeviller og komedier gik imidlertid deres gang gennem det københavnske teater-, selskabs- og foreningsliv, og gav ham dels anerkendelse, dels et økonomisk fundament. Et rejselegat tillod ham en længere dannelsesrejse til Italien, Palæstina, Tyrkiet og Grækenland. 1865 ~ Marie Koës Hammerich, og R. supplerede sine spredte indtægter fra skribent- og undervisningsvirksomheden med en fast stilling som musik- og teateranmelder v. Dagbladet, hvor han fik et nært bekendtskab m. Georg Brandes. En kort tid var R. forstander på Tune Folkehøjskole, men blev 1872 kapellan hos H. E. Glahn i St. Hedinge, og fra 1876 sognepr. i Ørslev på Fyn. 1886 fik han, pga. skrøbelighed, embedet som præst v. Vemmetofte adelige frøkenkloster, hvor han døde 18. dec. 1892.

R.’s kristelige poesi indledtes med samlingen Smaadigte 1860, hvori sangen: „Et Kors det var det haarde, trange Leie“ fremkom. Nyere Digte 1864. Texter og Toner 1868 med sangen: „Velkommen Lærkelil“ og digtet ‘Tornerose’ m. „Altid frejdig“. Billeder og Sange 1874. Halvhundrede Digte 1878. Kantater og digte 1880. Vaar og Høst 1884. Blandede Digte 1891.

A  209, 484, 520, 784  


Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Troen på Guds Søn - Påske

209

Et kors det var det hårde, trange leje
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: A.P. Berggreen 1828

1

Et kors det var det hårde, trange leje,
som jordens børn gav Frelseren i eje;
kun had til bolster og kun hån til hynde
fik han, der ikke kendte til at synde.

2

Nu vajer korset højt i folkets banner,
og by ved by en korsets kirke stander,
mod gyldne kors sig aftensolen bryder,
og korsets ord fra tusind tunger lyder.

3

I kirkens korsgang for det høje alter,
der mødes ung og gammel, fløjl og pjalter;
i kirkens korsgang under ranke søjler
går klang af dåbens vand og gravens nøgler.

4

Ja, korset knejser over land og bølge,
og hvo vil ikke Jesu indtog følge?
Og alle kommer de med palmegrene,
men hvo vil være Simon af Kyrene?

5

Det er så let at lægge kors på andre,
det er så tungt med korset selv at vandre;
men vil du favne ham i aftenfreden,
så må du følge ham i middagsheden.

6

Vel dig, som gik med ham i livets trængsler,
for dig går dødens port på lette hængsler!
Vel mig, om stav jeg kan af korset skære,
da går jeg let, hvor vejene er svære!

Chr. Richardt 1861.