00.00 / 00.00

Se andre salmer | |||
![]() | Salmer med samme melodi(er) | ||
![]() | Salmer af samme forfatter(e) | ||
Læs noter | |||
![]() | Noter til salmeteksterne | ||
Læs om forfatterne | |||
![]() | Arnulf af Louvain | ||
![]() | Paul Gerhardt | ||
![]() | Hans Adolph Brorson | ||
Biografi
Gerhardt, Paul
[Paulus] f. 12. marts 1607 i Gräfenhainichen ml. Halle og Wittenberg. F: bonde og kroejer Christian G. M: Dorotea f. Starcke. Han fik en solid, klassisk skolegang på den klosterlignende fyrsteskole i Grimma, og påbegyndte 1627 det teologiske studium i Wittenberg. I 1641, hvor han stod fadder ved en dåb, benævntes han endnu „studiosus“, men studierne var formodentlig blevet forhalede af en periode som huslærer, og af pestepedemien der var en af Trediveårskrigens følgevirkninger. I 1643 var G. i Berlin, og prædikede af og til i Nikolaikirche, hvor han sluttede venskab med kantoren Johann Crüger, der 1647 udsendte en ny udgave af sin salmebog: „Praxis pietatis melica“ med bl.a. 18 salmer af G.
1651 blev han endelig ordineret til præst og provst i Mittenwalde s. f. Berlin. Krigen, brand og pest havde i 1645 reduceret byens husstande fra 245 til 42, og det sjælesørgeriske arbejde G. måtte gøre på denne baggrund spores i hans mange salmer fra tiden i Mittenwalde. I 1653 udkom 5. udgave af Crügers „Praxis…“, nu med 84 salmer af G. 1655 ~ Anna Maria f. Berthold.
1657 blev G. uansøgt valgt som tredjepræst v. Nikolaikirche i Berlin. Kurfyrsten, Friedrich Wilhelm, var reformert, og pålagde lutheranerne både praktiske og teologiske restriktioner, mange føjede sig, men ikke Gerhardt, der fik sin afsked i 1664. I 1668 indsattes en anden i hans embede, og han mistede derved sin bolig og sin løn og samme år døde hans hustru. 1669 blev han ærkediakon (andenpræst) i Lübben i Niederlausitz, hvor han døde 27. maj 1676.
Crügers efterfølger, Johann Georg Ebeling, udgav 1666-67 Gerhardts samlede salmeproduktion Pauli Gerhardi Geistliche Andachten med 120 salmer, og enkelte yderligere vers er gennem afskrifter bevaret for eftertiden. G.’s salmer forener den dogmatiske lutherske ortodoksis urokkelige troskab mod Skriften og bekendelserne med en indfølt inderlighed og bevægelighed i udtrykket, der peger frem mod pietismen. Af samme grund er de ikke snævert bundet til én bestemt periodes kristendomsopfattelse, men har fundet anvendelse under stadig nye betingelser. G.’s salmer er derfor blevet oversat og formidlet af både en lutheraner som Ægidius, litteraten Rostgaard, pietisten Brorson, romantikeren Hauch, brødremenighedens N. J. Holm og grundtvigianeren C. J. Brandt.
A 30, 26, 37, 38, 86, 114, 190, 295, 308, 452, 506, 665, 666, 699, 726, 759
B 193, 207
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Troen på Guds Søn - Påske
207
Jesus, jeg dit kors vil holde
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Jesus, dine dybe vunder
Mel.: Jesus, dine dybe vunder
1
Jesus, jeg dit kors vil holde
og det slutte fast i favn,
mine hænder vil jeg folde
og velsigne højt dit navn;
lad mig finde ly og læ
under dette livets træ,
sig: Lad sorgen borte blive,
jeg vil al din synd fordrive!
og det slutte fast i favn,
mine hænder vil jeg folde
og velsigne højt dit navn;
lad mig finde ly og læ
under dette livets træ,
sig: Lad sorgen borte blive,
jeg vil al din synd fordrive!
Arnulf af Louvain før 1250. Paul Gerhardt 1653.
Hans Adolph Brorson 1735. Bearbejdet 1850.
Hans Adolph Brorson 1735. Bearbejdet 1850.