HØR melodien

Se salmens tekst:
200. Jesus er mit liv i live
Vælg melodi:
 Wolfgang Wessnitzer 1661
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Ernst Christoph Homburg
Frederik Rostgaard
Bernhard Severin Ingemann
Carl Joakim Brandt

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Biografi


Rostgaard, Frederik



f. 30. aug. 1671 på herregården Krogerup, Nordsjælland. F: amts­forvalter Hans R. M: Cathrine Asmusdatter (d. 1672). Fjor­ten år gl. var R. forældreløs, men havde så stor formue, at han kunne bekoste en solid uddannelse. Han studerede v. univ. i Kbh. fra 1687, men drog 1690 af på en niårig studierejse til Tysk­land, Holland, England, Frankrig og Italien. På univ. i Giessen studerede R. jura og arabisk, i Leyden sprog, og udgav der en samling latinske digte af danske forfattere (1693). I Oxford læste han ældre tysk, engelsk og græsk, skrev håndskrifter af, og samlede selv, hvad han kunne opkøbe. 1695 var han i Paris, hvor han blev far til to børn, studerede videre og købte bøger og håndskrifter. Efter tre år fortsatte han gennem Italien. 1699 vendte R. hjem med en omfattende bog- og manuskriptsamling. Året efter blev han geheimearkivar. 1703 ~ Caro­line Revenfeldt.  R.’s ambitioner stod i vejen for den videnskabelige fordybelse, han livet igennem tog stadig nye tilløb til. 1702 blev han adlet, han kom til at sidde i den ene kommsission efter den anden, og fik også sæde i Højesteret. 1712 blev han direktør for Vestindiske og Guineiske Compagnie, og 1714 medl. af direktionen for brandvæsen og vandværker i Kbh. Samtidig steg han i graderne fra justits- til etatsråd, og endelig justitiarius og oversekr. i Det danske Kancelli (1721) – rigets tredje mest indflydelsesrige embede. Fjendskab og misundelse trak R. ind i en bestikkelsesskadale, og han blev tvunget til at frasige sig sine højeste embeder og forlade hoffet og hovedstaden (andre i skandalen gik det betydelig værre). Snart mildnedes straffen, R. vendte tilbage til hovedstaden og fra 1727 til hoffet – dronningen, Anna Sophie Reventlow, var hans kones halvsøster. Hans sidste embede var ved Øresundstolden i Helsingør fra 1730, men allerede året efter fik han en rund pension og trak sig tilbage til sin fødegård og sine litterære sysler. R. døde på Krogerup 25. apr. 1745.

Blandt sine omfattende sprogarbejder beskæftigede R. sig også med salmeoversættelser. I Oxford udgav han en overs. af. Geo Neumark: Wer nur den lieben Gott lässt walten. Med dansk Oversættelse. Hvo ikkun Herren lader raade 1694. Den fastlagde hans metode: at anføre den tyske og den danske tekst parallelt. Det skete i alle de følgende samlinger: Nogle Aandelige Psalmer/ Af Tydsken paa Danske Oversatte ved den, Som finder I gudsfrygt og dyd Siælens største FRyd 1718. (R.’s initialer er skjult i titlens sidste ord). Dansk Oversættelse af Fire og Tredive Udvalde Tydske psalmer, Med et lidet Anhang af Fem Danske Psalmer, Sammensatte Og i Pennen forfattede af F.R. 1738. Dansk Oversættelse af Én og Fyrretive Udvalde Tydske Psalmer, med et lidet Anhang af Sex Danske Psalmer, Sammensatte Og i Pennen forfattede af F.R. 1742.

B  32, 193, 200, 534  


Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Troen på Guds Søn - Påske

200

Jesus er mit liv i live
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Wolfgang Wessnitzer 1661

1

Jesus er mit liv i live,
Jesus dødet har min død;
du for mig dig ville give
udi dybest sjælenød,
ja, i korsets død med kvide,
at jeg døden ej skal lide.
Tak og ære tusindfold
ske dig derfor, Jesus bold!

2

Dig, Guds Søn fra ærens trone,
som har Himlen til dit slot,
bød man her en tornekrone;
hvorfor tålte du den spot?
Kun for mig du ville fryde
og med livets krone pryde.
Tak og ære tusindfold
ske dig derfor, Jesus bold!

3

Uden skyld blev du anklaget,
for at jeg skal sikkert bo,
du med uret grumt blev slaget,
for at jeg skal nyde ro;
uden trøst du ville hænge,
at jeg skal til trøst ej trænge.
Tak og ære tusindfold
ske dig derfor, Jesus bold!

4

Villig gik du selv i nøden,
Jesus, min Immanuel!1
og da du gav dig i døden,
sletted ud du al min gæld;
for at frihed jeg skal fange,
blev din sjæl til døden bange.
Tak og ære tusindfold
ske dig derfor, Jesus bold!

5

Du med ydmyghed har villet
bøde for mit overmod,
din død har min død formildet,
den kan vorde sød og god,
din forsmædelse må komme
mig til evig trøst og fromme.
Tak og ære tusindfold
ske dig derfor, Jesus bold!

6

Dig jeg takker af mit hjerte,
Jesus, for din angst og nød,
for hvert sår, hver spot og smerte,
for din våndefulde død.
For dit suk og dine klager,
for de tusindfolde plager,
du på sjæl og legem led,
ske dig tak i evighed!

Ernst Christoph Homburg 1659.
Frederik Rostgaard 1718.
B.S. Ingemann 1854.
C.J. Brandt 1885.

1 Es 7,14; Matt 1,23