HØR melodien

Se salmens tekst:
20. Jeg ser dit kunstværk, s...
Vælg melodi:
 Sperontes 1736
 Freylinghausen 1708
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Ambrosius Christoffersen Stub

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Biografi


Stub, Ambrosius Christoffersen



f. 1705 i Gummerup på Fyn. F: skrædder og fæstehusmand Christopher Pedersen S. M: Christense Ibsdatter. Familien var vellidt på egnens godser og større gårde, og der blev sørget for, at S. kom i Odense Latinskole, hvor han blev student 1725. Han begyndte et teologisk studium, men fangedes ind af det muntre studenterliv, hvor han snart blev populær på sin versekunst og mu­si­kalitet. 1735 ~ Mette Cathrine Schousboe, og kort efter fik de en datter. Hans hustrus farmor havde efterladt en vis formue, bl.a. en gård, som fru Mette overtog. Skødet blev skrevet i S.’s navn, og driften bortforpagtet; men S. stiftede gæld, og 1738 måtte de gå fra gården og fl. t. Faaborg, og S. ernærede familien som skriver og løs medhjælp rundt om. På Valdemar Slot på Tåsinge blev han forretningsudsending for herremanden, og tog sandsynligvis del i en del vare­smugleri fra Ærø. Også der fik han sin gang, helst ved gilder og i lystigt lag, hvor han ydede sit i form af vers og sange. Det samme var tilfældet på Tåsin­ge, men det blev ikke den store løn han kunne sende hjem til familien. I sommeren 1741 fik han fast stilling som sekr. på Valdemar Slot; men det varede kun til jul. S. fl. t. Odense, men tjente så lidt, at fam. 1743 blev fritaget for skat. S. holdt tilværelsens fortrædelighed stangen m. muntre vers selv om egen fattigdom: „Jeg laver tynd Caffee“… Efter sin hustrus død 1747 blev de to børn sat i pleje hos slægtninge, og S. vendte tilbage til sin stilling på Valdemar Slot, og fulgte kammerherren rundt i forretninger og fornøjelser. Hans pengesager vor fortsat i uorden – 1751 lånte han privat 12 rdl. som aldrig blev tilbagebetalt – og året efter blev han afskediget, muligvis for at have besvangret en af gårdens piger. S. endte i Ribe, hvor han efter nogen tid blev huslærer, men søg­te stadig lystigt selskab og klinkende glas. Fra 1756 levede han fra hånden i munden, og kirkebogen fortæller, at den 15. jul. 1758 kl. 6 om morgenen døde „Mons. Ambrosius Stub, studiosus, i den yderste armod.“ Hans efterladte ejendele indbragte 13 rdl. Gælden var over 42.

En del selskabssange og drikkeviser af S. levede i folkemunde, og farvede eftertidens billede af ham. Først sent samlede T.S. Heiberg ned- og afskrifter til en udgivelse: Arier og poetiske Stykker af Ambrosius Stub 1771. Kort efter udkom: Arier og Sange I-II 1773. I 1780 udgav sønnen, Chr. Stub en korrigeret og forøget samling m. samme titel som Heibergs, her var 66 digte, to år senere udkom et: Anhang til Ambrosii Stubs Poetiske Tanker m. 24 nye digte. Udgivelserne – ikke mindst de senere af Barfod (1852) og den dermed forbundne biografiske forskning - giver et mere nuanceret billede af S. og dokumenterer, hvorledes han udvikler sig til religiøs digter. S. står i dag som sin tids mest markante ikke-pietistiske salmedigter.

A  20, 48, 55, 194, 198  


Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Troen på Gud Fader - Skabelsen og forsynet

20

Jeg ser dit kunstværk, store Gud
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Sperontes 1736. (Freylinghausen)
Jeg går i fare, hvor jeg går

1

Jeg ser dit kunstværk, store Gud,
du er alvis, almægtig,
al verden blev jo ved dit bud
af intet vid og prægtig;
men dette store alt
i omkreds og gestalt
er dog i sjælens øje slet
mod dig, som ene skabte det.

2

Jeg ser det vidtudstrakte rum,
den cirkled himmelbue,
dens lamper uden tal og sum
i ubegreben lue.
Mit syn forlyster nok
ved dejlig stjerneflok;
men sjælen venter sikkerlig
sin himmelglans og sol i dig.

3

Jeg ser en jord, en grundfæst bold,
i dette store runde,
fyldt op med forråd tusindfold
for alle liv og munde.
Din rundhed gav mig mer,
end jeg fornøden ser,
men var al jorden skabt for mig,
jeg var dog arm foruden dig.

4

O kære Gud! din Ånd, dit ord
er her mit liv i live;
men hvad er himmel eller jord,
når jeg hos dig kan blive?
Min længsel, lyst og agt
er op fra verdens pragt.
Lad verden have sit for sig,
o, lad mig bare have dig!

Sl 73,25
Ambrosius Stub 1754-1758.