00.00 / 00.00
Se andre salmer | |||
 | Salmer med samme melodi(er) | ||
| Salmer af samme forfatter(e) | ||
Læs noter | |||
| Noter til salmeteksterne | ||
Læs om forfatterne | |||
| Ambrosius Christoffersen Stub | ||
Biografi
Stub, Ambrosius Christoffersen
f. 1705 i Gummerup på Fyn. F: skrædder og fæstehusmand Christopher Pedersen S. M: Christense Ibsdatter. Familien var vellidt på egnens godser og større gårde, og der blev sørget for, at S. kom i Odense Latinskole, hvor han blev student 1725. Han begyndte et teologisk studium, men fangedes ind af det muntre studenterliv, hvor han snart blev populær på sin versekunst og musikalitet. 1735 ~ Mette Cathrine Schousboe, og kort efter fik de en datter. Hans hustrus farmor havde efterladt en vis formue, bl.a. en gård, som fru Mette overtog. Skødet blev skrevet i S.’s navn, og driften bortforpagtet; men S. stiftede gæld, og 1738 måtte de gå fra gården og fl. t. Faaborg, og S. ernærede familien som skriver og løs medhjælp rundt om. På Valdemar Slot på Tåsinge blev han forretningsudsending for herremanden, og tog sandsynligvis del i en del varesmugleri fra Ærø. Også der fik han sin gang, helst ved gilder og i lystigt lag, hvor han ydede sit i form af vers og sange. Det samme var tilfældet på Tåsinge, men det blev ikke den store løn han kunne sende hjem til familien. I sommeren 1741 fik han fast stilling som sekr. på Valdemar Slot; men det varede kun til jul. S. fl. t. Odense, men tjente så lidt, at fam. 1743 blev fritaget for skat. S. holdt tilværelsens fortrædelighed stangen m. muntre vers selv om egen fattigdom: „Jeg laver tynd Caffee“… Efter sin hustrus død 1747 blev de to børn sat i pleje hos slægtninge, og S. vendte tilbage til sin stilling på Valdemar Slot, og fulgte kammerherren rundt i forretninger og fornøjelser. Hans pengesager vor fortsat i uorden – 1751 lånte han privat 12 rdl. som aldrig blev tilbagebetalt – og året efter blev han afskediget, muligvis for at have besvangret en af gårdens piger. S. endte i Ribe, hvor han efter nogen tid blev huslærer, men søgte stadig lystigt selskab og klinkende glas. Fra 1756 levede han fra hånden i munden, og kirkebogen fortæller, at den 15. jul. 1758 kl. 6 om morgenen døde „Mons. Ambrosius Stub, studiosus, i den yderste armod.“ Hans efterladte ejendele indbragte 13 rdl. Gælden var over 42.
En del selskabssange og drikkeviser af S. levede i folkemunde, og farvede eftertidens billede af ham. Først sent samlede T.S. Heiberg ned- og afskrifter til en udgivelse: Arier og poetiske Stykker af Ambrosius Stub 1771. Kort efter udkom: Arier og Sange I-II 1773. I 1780 udgav sønnen, Chr. Stub en korrigeret og forøget samling m. samme titel som Heibergs, her var 66 digte, to år senere udkom et: Anhang til Ambrosii Stubs Poetiske Tanker m. 24 nye digte. Udgivelserne – ikke mindst de senere af Barfod (1852) og den dermed forbundne biografiske forskning - giver et mere nuanceret billede af S. og dokumenterer, hvorledes han udvikler sig til religiøs digter. S. står i dag som sin tids mest markante ikke-pietistiske salmedigter.
A 20, 48, 55, 194, 198
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Troen på Guds Søn - Påske
198
Lyksalig endte da min frelser sine dage
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Morten Nyord 1999
Mel.: Morten Nyord 1999
1
Lyksalig endte da min frelser sine dage,
sit lives kors, sit korses plage,
hans sjæl er løst af alle hårde bånd;
hans røst var himmelhøj og sød før livets ende,
han råbte: Fader! o, min ånd
vil jeg levere dig i hænde.
sit lives kors, sit korses plage,
hans sjæl er løst af alle hårde bånd;
hans røst var himmelhøj og sød før livets ende,
han råbte: Fader! o, min ånd
vil jeg levere dig i hænde.
2
Hør til, du levende, som har din død i hælen,
lær her at dø og frelse sjælen,
som blev så surt og dyrt løst ind ved Jesu blod,
sov hen med Jesu ord i hjertet og i munden!
Den sjæl, Gud tager selv imod,
har døden evig overvunden.
lær her at dø og frelse sjælen,
som blev så surt og dyrt løst ind ved Jesu blod,
sov hen med Jesu ord i hjertet og i munden!
Den sjæl, Gud tager selv imod,
har døden evig overvunden.
3
Mit liv i nød og død, min Jesus, du, der døde!
Hjælp mig at gå min død i møde
og give Gud min sjæl ved dine egne ord!
Får da mit faldne mål1 ej ført dem ud
for smerte,
så er mit sidste suk på jord
din stemmes ekko i Guds hjerte.
Hjælp mig at gå min død i møde
og give Gud min sjæl ved dine egne ord!
Får da mit faldne mål1 ej ført dem ud
for smerte,
så er mit sidste suk på jord
din stemmes ekko i Guds hjerte.
Luk 23,46
Ambrosius Stub 1754-1758.
1 tale