HØR melodien

Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig
Jacopone da Todi

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Biografi


Jacopone da Todi



(Giaccobo Benedetti/latiniseret: Iacobus Benedictus) f. o. 1240 i Todi nord f. Rom, i det, der på det tidspkt. var Kirkestaten, eller paveligt overhøjhedsområde. Han blev jurist m.m. fra univ. i Bologna, gift og etablerede sig som advokat, men under et offentl. skuespil døde hans hustru, da stilladset under tilskuerpladserne brød sammen. Da hun blev fundet, løsnede han hendes klæder for at lette åndedrættet, og opdagede, at hun under sin dragt bar en grov bodsskjorte – et tegn på selvindvielse til fromhed. Hendes deltagelse i verdslige fornøjelser var altså kun for hans skyld, og bagefter havde hun gjort bod for dem begge. Sorg og anger drev ham i kloster, han solgte alt og gav pengene til de fattige, og drev bodsøvelserne så ekstremt, at man anså ham for vanvittig. Navnet Jacopone – ‘lange Jacob’ – var det folkelige øgenavn, som han selvydmygende tog til sig. 1278 søgte han optagelse i fransiskanerordenen. J. tilhørte ‘spiritua­lerne’, der hævdede efterlevelsen af Frans’ idealer, og vendte sig mod gejstlighedens luksus. Nogle smædevers om pave Bonifacius resulterede i forfølgelse; J. blev fængslet og bandsat 1297-1300, og først løsladt af den nye pave Benedict XI. Derefter levede han i klostret Collazone, hvor man mener han digtede hym­nen „stabat mater dolorosa“. J. døde juleaften 1306, og er begr. i Cla­risserklostret i Todi.

J. fulgte fransiskanerordenens tradition om formidling på modersmålet, og skrev adskillige kristelige digte på det italienske folkesprog, hvilket også var grunden til, at hans digte fik stor udbredelse. Den første trykte samling udkom i Firenze 1490: Laude de fratre Jacopone da Todi.   

A  195, 196  


Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Troen på Guds Søn - Påske

196

Under korset stod med smerte
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Førreformatorisk sekvens / Peter Møller 1995
Tiden skrider, dagen rinder

1

Under korset stod med smerte,
stod med gennemboret hjerte
Jesu moder dødningbleg.
Solen sortned, da han dåned,
sorte hjerter ham forhåned,
pine hans var dem en leg.

2

Kirken med sit moderhjerte
kender bedst Marias smerte
under kors og verdens spot;
men éns død for alles brøde
galden nu dog kan forsøde,
alting gjorde Jesus godt.

3

Brist da aldrig, moderhjerte!
Drukne kan du al din smerte
i din frelsers kærlighed.
Hvad end børnene må lide,
Guds Enbårne ved din side
lyser over dem sin fred.

4

Freden til sin moders hjerte
Jesus vandt ved dødens smerte,
den er kirkens skat og pris;
for den fred hans kæmper strider,
med den fred hans vidner lider,
går med den til Paradis.

Jacopone da Todi omkring 1300.
N.F.S. Grundtvig 1837. Bearbejdet 1935.
Jf. nr. 195.