00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Jacopone da Todi
Benjamin Georg Sporon
Nikolaj Frederik Severin Grundtvig

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Biografi


Jacopone da Todi



(Giaccobo Benedetti/latiniseret: Iacobus Benedictus) f. o. 1240 i Todi nord f. Rom, i det, der på det tidspkt. var Kirkestaten, eller paveligt overhøjhedsområde. Han blev jurist m.m. fra univ. i Bologna, gift og etablerede sig som advokat, men under et offentl. skuespil døde hans hustru, da stilladset under tilskuerpladserne brød sammen. Da hun blev fundet, løsnede han hendes klæder for at lette åndedrættet, og opdagede, at hun under sin dragt bar en grov bodsskjorte – et tegn på selvindvielse til fromhed. Hendes deltagelse i verdslige fornøjelser var altså kun for hans skyld, og bagefter havde hun gjort bod for dem begge. Sorg og anger drev ham i kloster, han solgte alt og gav pengene til de fattige, og drev bodsøvelserne så ekstremt, at man anså ham for vanvittig. Navnet Jacopone – ‘lange Jacob’ – var det folkelige øgenavn, som han selvydmygende tog til sig. 1278 søgte han optagelse i fransiskanerordenen. J. tilhørte ‘spiritua­lerne’, der hævdede efterlevelsen af Frans’ idealer, og vendte sig mod gejstlighedens luksus. Nogle smædevers om pave Bonifacius resulterede i forfølgelse; J. blev fængslet og bandsat 1297-1300, og først løsladt af den nye pave Benedict XI. Derefter levede han i klostret Collazone, hvor man mener han digtede hym­nen „stabat mater dolorosa“. J. døde juleaften 1306, og er begr. i Cla­risserklostret i Todi.

J. fulgte fransiskanerordenens tradition om formidling på modersmålet, og skrev adskillige kristelige digte på det italienske folkesprog, hvilket også var grunden til, at hans digte fik stor udbredelse. Den første trykte samling udkom i Firenze 1490: Laude de fratre Jacopone da Todi.   

A  195, 196  


Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Troen på Guds Søn - Påske

195

Naglet til et kors på jorden
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Norsk folkemelodi 1922
Under korset stod med smerte
Tiden skrider, dagen rinder

1

Naglet til et kors på jorden
hænger under Lovens torden
Himlens Herre og Guds Søn.
Selv den evig gode Fader
ham i bitrest kval forlader,
hører tavs hans angestbøn.

2

Ak, hvor ængstet, trøst berøvet
og til døden dybt bedrøvet
er vor frelsers hu og sjæl!
Vredens fulde kalk uddrikke
må han, skal han, ellers ikke
frelses kan min arme sjæl.

3

For al verdens fejl og brøde
måtte Jesus grusomt bøde
nagelfast med fod og hånd;
skille ad sig måtte, ville
livets flod og livets kilde,1
og Guds Søn opgav sin ånd.

4

O, lad aldrig nogen sinde
korsets træ mig gå af minde,
som dig, frelsens fyrste, bar;
men lad kors og død og smerte
tale, råbe i mit hjerte,
hvad min frelse kostet har!

5

Hjælp, at jeg min synd begræder
og mig stedse varsomt glæder
ved min fred og salighed:
købt jeg blev, dit navn ske ære!
dyrekøbt; ak, lad det være
mig til varsel ved hvert fjed!

6

Giv mig hjertelag og kræfter,
så jeg skikker mig derefter,
elsker, følger, lever dig!
Daglig hendø synder-livet,
vokse det, du mig har givet,
det, som glad opofrer sig!

7

Ja, Forsoner, lad mig være
ofret dig til tak og ære,
leve dig til velbehag!
Da jeg smile skal ad døden,
thi jeg skuer morgenrøden
af en evig højlys dag.

Jacopone da Todi omkring 1300.
B.G. Sporon 1777. N.F.S. Grundtvig 1837.
Bearbejdet 1889 og 1951.
Jf. nr. 196.

1 Guds Søn - Gud Fader