HØR melodien

Se salmens tekst:
193. O hoved, højt forhånet
Vælg melodi:
 Hans Leo Hassler 1601
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Arnulf af Louvain
Paul Gerhardt
Frederik Rostgaard

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Biografi


Gerhardt, Paul



[Paulus] f. 12. marts 1607 i Gräfenhainichen ml. Halle og Wittenberg. F: bonde og kroejer Christian G. M: Dorotea f. Starcke. Han fik en solid, klassisk skolegang på den klosterlignende fyrsteskole i Grimma, og påbegyndte 1627 det teologiske studium i Wittenberg. I 1641, hvor han stod fadder ved en dåb, benævntes han endnu „studiosus“, men studierne var formodentlig blevet forhalede af en periode som huslærer, og af pestepedemien der var en af Trediveårskrigens følgevirkninger. I 1643 var G. i Berlin, og prædikede af og til i Nikolaikirche, hvor han sluttede venskab med kantoren Johann Crüger, der 1647 udsendte en ny udgave af sin salmebog: „Praxis pietatis melica“ med bl.a. 18 salmer af G.

1651 blev han endelig ordineret til præst og provst i Mittenwalde s. f. Ber­lin. Krigen, brand og pest havde i 1645 reduceret byens husstande fra 245 til 42, og det sjælesørgeriske arbejde G. måtte gøre på denne baggrund spores i hans mange salmer fra tiden i Mittenwalde. I 1653 udkom 5. udgave af Crü­gers „Praxis…“, nu med 84 salmer af G. 1655 ~ Anna Maria f. Berthold.

1657 blev G. uansøgt valgt som tredjepræst v. Nikolaikirche i Berlin. Kur­fyrsten, Friedrich Wilhelm, var reformert, og pålagde lutheranerne både praktiske og teologiske restriktioner, mange føjede sig, men ikke Gerhardt, der fik sin afsked i 1664. I 1668 indsattes en anden i hans embede, og han mistede derved sin bolig og sin løn og samme år døde hans hustru. 1669 blev han ærkediakon (andenpræst) i Lübben i Niederlausitz, hvor han døde 27. maj 1676.

Crügers efterfølger, Johann Georg Ebeling, udgav 1666-67 Gerhardts samlede salmeproduktion Pauli Gerhardi Geistliche Andachten med 120 salmer, og enkelte yderligere vers er gennem afskrifter bevaret for eftertiden. G.’s salmer forener den dogmatiske lutherske ortodoksis urokkelige troskab mod Skriften og bekendelserne med en indfølt inderlighed og bevægelighed i udtrykket, der peger frem mod pietismen. Af samme grund er de ikke snævert bundet til én bestemt periodes kristendomsopfattelse, men har fundet anvendelse under stadig nye betingelser. G.’s salmer er derfor blevet oversat og formidlet af både en lutheraner som Ægidius, litteraten Rostgaard, pietisten Brorson, romantikeren Hauch, brødremenighedens N. J. Holm og grundtvigianeren C. J. Brandt.

A  30, 26, 37, 38, 86, 114, 190, 295, 308, 452, 506, 665, 666, 699, 726, 759

B  193, 207  


Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Troen på Guds Søn - Påske

193

O hoved, højt forhånet
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Befal du dine veje

1

O hoved, højt forhånet
med blodig sår og ve!
O hoved, tornekronet
til smerte, spot og spe!
O hoved, som har været
tilbedet idelig,
men nu så højt vanæret,
vær hilset hjertelig!

2

Hvem voldte al din plage,
din sjæl den mørke nat?
Hvem voldte dig den klage:
Min Gud har mig forladt?
Hvem har den kalk dig givet,
på korsets træ dig bragt?
Hvem har dig, som er livet,
i død og grav nedlagt?

3

Min Jesus, du er såret
for mine synder så,
jeg burde have båret
den straf, som på dig lå;
se hid, her står jeg arme,
fortjente vredens ris,
min Gud, dig dog forbarme,
din nådes glimt mig vis!

4

Jeg takker dig af hjerte,
af ganske sind og sjæl,
min frelser, for din smerte,
du ville mig det vel.
Lad mig, o Jesu Kriste,
ved troen holde mig!
Når øjnene vil briste,
da lad mig dø i dig!

5

Når herfra jeg skal vige,
da vig du ej fra mig!
Og når jeg ned skal stige
i graven, vis mig dig!
Træd frem, så snart mit hjerte
er stedt i dødens nød,
forkort min angst og smerte
for din den hårde død!

6

Vær du mit skjold og bue,
når jeg min afsked tar!
Lad mig dit ansigt skue,
som det på korset var!
Jeg derved sejer vinder
i troen, som sig bør,
dig til mit hjerte binder;
vel den, der sådan dør!

Arnulf af Louvain før 1250.
Paul Gerhardt 1656.
Frederik Rostgaard 1738.